Den store romantiker balancerer videre på knivsæggen. Uden at falde.

Manden med de dybe hulk og det knuste hjerte, Chris Isaak, er tilbage. Den store romantiker byder måske ikke på noget decideret nyt, selv om dette er første udspil med originalt materiale i syv år, men i sine bedste stunder står han bare for croon og smertepop i topklasse: Tag åbningen Cheater's Town med Isaaks bebrejdende sang om svigt og svig; Stemmeknækkene, feelingen, den storromantiske produktion – det hele sidder lige i skabet med Isaaks stadig imponerende stemme på toppen. Til trods for, at det ér klichefyldt farvand, og at faren overdreven pastiche af Elvis og især Roy Orbison er latent, formår Isaak i de fleste tilfælde at give numrene den nødvendige overbevisende og personlig kant sammen med sit band Silvertone, hvor især guitaristen Hershel Yatovitz' originale spil, lyde og smukke klangbilleder er med til at trække helhedsindtrykket hen mod nutiden og fri af et alt for forhistorisk favntag. At Isaaks mere rockede og hyggejazzede sager så ikke stykker så dybt, er en anden sag – som crooner er han i eliten. Velkommen tilbage.