Anmeldelse / Live / Fredag d. 22-05-2009 kl. 17:27

The Asteroids Galaxy Tour
Spot Festival 2009, Ridehuset, Århus,
fredag d. 22. maj 2009

Anmeldt af Michael Bødtkjer
Foto: Jan Chrillesen

GAFFA		2 stjerner
Læserne		2,70 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den åbenbare musikalske kvalitet slap aldrig ud af osteklokken

Ingen tvivl om, at The Asteroids Galaxy Tour har internationale aspirationer. Ingen tvivl om, at sangmaterialet i hvert fald stedvist er tilstrækkeligt godt til at indfri disse aspirationer. Og da slet ingen tvivl om, at Mette Lindbergs vokal har kvaliteten og kanten til at lege med på den internationale scene. Til gengæld kan man så være meget desto mere i tvivl om, hvorfor ingen at disse kvaliteter rigtig kom til deres ret under eftermiddagens Spot-koncert i Ridehuset.

En stor del af forklaringen skal findes i den yderst cool og tilbagelænede attitude, som bandet sikkert bevidst har tillagt sig. Den stemmer nemlig ganske udmærket overens med det musikalske udtryk, som læner sig op ad et 70'er-inspireret genremiks med hang til store solbriller og dvaske håndtegn. I sig selv altså bestemt ikke noget entydigt skidt, men skidt så det ikke desto mindre ud under denne koncert. For selv om kvaliteterne i det store hele godt kunne spores i bandets optræden på scenen, så nåede de ganske enkelt ikke fem flade meter ud over scenekanten. Det var et klassisk eksempel på osteklokkesyndromet, hvor bandet det meste af tiden syntes fuldstændig at glemme, at de ikke stod i et hashdunstende øvelokale, men altså stod over for en ganske anseelig skare forventningsfulde tilhørere på selveste Spot-festivalen.

Måske har den hurtige (relative) berømmelse inkluderende en kontrakt med det store engelske pladeselskab IE Music og support for Amy Winehouse og Katy Perry sat nykker i hovedet på bandet. Eller også har det i hvert fald givet dem en gal idé om, hvad de forventes at levere på en scene - i hvert fald når der er et publikum foran denne scene. Jeg skal ikke kunne sige det. Men indtrykket var i hvert fald uheldigt og da forhåbentligt ikke intenderet. Jeg har i hvert fald svært ved at tro, at hverken bandet eller Mette Lindberg, som mest af alt virkede som om, hun var faret vild et sted mellem personen og personaen, til daglig iklæder sig den samme mængde attitude, inden de bevæger sig ud i offentligheden. Og på scenen skal de i hvert fald passe gevaldigt på ikke at blive en parodi på sig selv, hvilket de i dag var godt på vej til at blive.

Lidt mere energi og tilstedeværelse havde nemt løftet koncerten til et helt andet niveau. Men sådan skulle det desværre ikke være denne gang, og det er bare så pokkers ærgeligt.