Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 22-05-2009 kl. 21:16

Boil
Spot Festival 2009, Musikhuset, Filuren, Århus,
fredag d. 22. maj 2009

Anmeldt af Roy Fogde
Foto: David Bust www.davidbust.dk
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
4,71 stjerner i snit (efter 7 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Boil spillede med musklerne, men ikke med hjertet

Århus-bandet Boil var det andet band, der betrådte børneteaterscenen i Musikhuset, i foreningen Metal Royales glimrende initiativ for at få mere metal på radaren til årets Spot Festival. Noget decideret metalband er Boil dog ikke - hård rock er måske en mere passende beskrivelse af bandet, som stilistisk læner sig op af slut-halvfemsernes post-grunge.

Forsanger Jacob Løbners mørke, let nasale vokal lægger sig et sted i mellem Stainds Aaron Lewis og især Tools Maynard James Keenan, og det er egentlig meget rammende for den lyd, kvartetten dyrker. Det er mørkt, stramt og glimrende udført, men samtidig har man også en fornemmelse af at have hørt det hele før, til et punkt, hvor det nærmer sig plagiat.

Og hvor Tools lyd - på for eksempel debutalbummet "Undertow", som bandet synes meget inspireret af - er defineret ved kontrolleret vildskab, mangler Boil den kant og nerve, som for alvor adskiller dem fra mængden. Det er kontrolleret og tilbageholdent, men den store forløsning glimrer desværre ved sit fravær, hvilket er synd og skam for et band, som uden tvivl kan sit håndværk. Så hvad der nok er tænkt som moderne prog-metal, drukner i sangenes forudsigelighed og statiske anonymitet.

Der er måske stadig et publikum for det, amerikanerne noget nedladende kalder jock-rock, men det er lidt svært at regne ud, hvad ambitionsniveauet er for et band, der i den grad bærer præg af en genre, som de fleste nok har set som død og begravet med Creeds opløsning. Så selv om det virkelig er dygtigt udført, vil det klæde Boil at se fremad og gå deres egen vej.

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Roy Fodge din sure gamle kone.
Jeg stod et andet sted i salen end dig - og jeg havde en helt anden oplevelse end dig - jeg vil give dig ret i at vi lydmæssigt er et sted mellem post-grunge og værktøj - men jeg syntes sku de leveret varen. Jeg syntes de kan deres grej de drenge - men det bar også lidt præg af at det er et band der måske trænger lidt til en omgang liveerfaring, teknisk dygtige men ikke så meget ud over kanten som de måske kunne have været. Lyden var desværre ikke så god derinde, men det syntes jeg var gennemgående i går på filurscenen. Nu kender jeg også drengene, så det kan være det var derfor jeg ikke vil sige at det er en 2er - jeg mener sku mere de er til en 4er.
Hmm....at anmelderen Roy Fogde overhovedet kan finde på at genresammenligne boils musik med Creed, siger vist desværre mere om anmelderen end om noget andet - for boils musik er på ingen måde sammenlignelig med Creed, og noget tyder på at Roy Fodge ikke er belastet af konkret viden eller kendskab til nogle af genrerne. Dette er temmelig ærgeligt, for så var han måske ikke den rette til at anmelde koncerten. Jeg, og flere af mine bekendte, var til boilkoncerten, og vi blev alle enige om, at der blev leveret en intens og velspillet præstation, der bestemt også viste, at deres musik indeholder personlige og nytænkende elementer, der løfter musikken fra tool inspiration til boils eget unikke 2009 univers. Og ind i mellem var der passager i numrene, der fik de små nakkehår til at rejse sig - så intensitet dét var der bestemt også i både musik og i den velklingende vokal. Boil har sgu en stor fremtid foran sig, hvis der skal være nogen rimelighed til. Koncerten var minimum til 4 stjerner, så at Roy Fodge kun tildeler 2 stjerner grænser til det useriøse. Det er ok at være kritisk, men det er ikke ok at misforstå et band eller en genre når man er anmelder, for så skal man nøjes med bare stå i salen og drikke
bajere:-)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.