Lars H.U.G. & The Lookalikes
DFDS Rockcruise,
lørdag d. 23. maj 2009
Foto: Agnete Schlichtkrull, DR
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lars H.U.G. forvandlede Crown of Scandinavia til Loveboat, da han to aftener i træk leverede poetisk og paralyserende hitparade på skibet
Billedet stammer fra en tidligere Lars H.U.G.-koncert
Til søs
Man nåede da lige at tænke Titanic dér i køen til Oslobåden, hvor halvdelen af Norge stod i line for at komme hjem og os andre for at få en på opleveren henover weekenden. Der duftede af sygt maskinrum, og Lars H.U.G.s stemme var allerede begyndt at give lyd fra sig: "Skibet hedder afsked, mit hjerte skudt i sænk", truede han i øret som i 1987. På skroget stod der dog Crown of Scandinavia, og det var her, H.U.G. skulle give koncert på ud- og hjemrejsen, i skibets natklub Heaven 11.
"Nu er det jo ikke kaffe, vi er kommet for at drikke," sagde en medpassager, da vi gik om bord og indfriede straks alle forventninger om de kommende timer til søs. Og det blev mere klichéfuldt end det, for man kunne ikke undgå at totalopleve alt, hvad der skete på den båd fra fredag til søndag, hvor ens fristed fra toldfri varer, guldgelændere og menneskedyr var en lille pink kabine. Maden blev serveret på gigantisk buffet i 7 Seas og kaffen på Baresso inklusive internet. Der skete noget i kroppen på én i den der virkelighed til havs, der var forsøgt camoufleret, så den lignede noget til lands. Og det var da også med en følelse af at være afstødt fra landjord/menneskekrop/identitet/tid/sted (intet mindre), at denne gæst gik til koncerten første aften på skibets 9. etage.
I himlen
H.U.G. havde det måske lige sådan de første to-tre sange, indledt med "Blidt Over Dig". I hvert fald så hverken han eller band ud til at have vænnet sig til de særlige skvulpende omgivelser, scenen med indbygget ræling (!) og det faktum, at det var dem, der skulle få båden til at rocke og os, et sært blandet publikum plus 30 og minus 5, der skulle give os hen. Men noget skete, og det var himmelsk til tider, og anmeldelsen kunne slutte her, men det gør den ikke, for hvem skulle så fortælle om de smukke tekster og sange fra det imponerende og snart 30-årige bagkatalog, der fik selv de store drenge til at synge med og meget små piger til at danse, om overskuddet, der drev fra scenen i form af maritime jokes (om brækposer, poledancing, Titanic), charmeoffensiv, sejt sammenspil, improvisation, om den intime vibe, der gav følelsen af at, så er vi sgu alligevel alle i samme båd. Men vigtigst af alt, om kærligheden. For Lars H.U.G.s tekster er gennemsyret af netop den, tabet af den og længslen efter den. Fra "Supertanker" (1980), "Okay Okay Boys" (1982), "Kysser Himlen Farvel" (1987), "Kopy" (1989), "Blidt Over Dig" (1992) , "Kiss And Hug" (1996) og "Save Me From This Rock'n Roll" (2003) spillede H.U.G. og The Lookalikes (som han kaldte sine medbragte musikere) en poetisk hitparade af klassikere inden for kærlighedssange, der, apropos himlen, hæver sig over de fleste fra samme generation.
Rent lydligt er hans popmusik, selvom dele af den blev til for mange år siden, langt fra ulovligt 80'erficeret (jf. førnævnte generation). Den er sig selv, den er H.U.G.sk, og den gik fredag og lørdag i Heaven 11 ind gennem en masse ører, der sad på kroppe, der var begejstrede og fik genoplivet soundtracket til et liv. Man endte altså med at føle sig godt hjemme der på Crown of Scandinavia aka Loveboat takket være Lars og Company.
Og hjem igen
Lige indtil koncerterne sluttede, og man forlod himmelrummet for atter at begive sig ud på skibet, der sejlede i natten, for at orientere sig lidt i de forskellige barer, tage sig selv i at ryge længe glemte cigaretter og drikke whisky alt imens/fordi "Sweet Home Alabama" og "Brown Girl In The Ring" dunkede i højtalerne og identiteten atter begyndte at rasle, men det gjorde ikke noget, for man var lige blevet mindet om noget smukt og var snart hjemme igen med livet i behold.









28-05-09 21:12 | Besvar
Og de 2 Kliché plader + Kysser himlen farvel, fantastiske plader!
Derimod er jeg ikke så vild med de engelsk- sprogede pop sange fra midt-1990'erne.
Men.. bare jeg dog får chancen for at se ham live en dag.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.