Anmeldelse / Live / Mandag d. 25-05-2009 kl. 04:02

Saga
Amager Bio, København,
søndag d. 24. maj 2009

Anmeldt af Rasmus Heide
Foto: Rasmus Heide

GAFFA		5 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Små tilfredse smil på scenen og foran

Ny forsanger? Det holder sjældent i længden for bands med lidt mere end to-tre album i baggagen. Om det vil lykkes for Saga, vil kun tiden vise, men efter aftenens koncert i Amager Bio er oddsene slet ikke ringe.

Rob Moratti har overtaget mikrofonen fra Michael Sadler, der har været altoverskyggende frontfigur og forsanger i det progressive canadiske band siden starten i 1977. Efter en verdensomspændende sangerjagt, der blandt andet involverede åbne auditions på Youtube, dukkede Moratti op i bandets hjemby, Toronto.

Uden forsanger slentrer bandt på scenen og åbner aftenen med det instrumentale titelnummer fra det nye album "The Human Condition". Ikke noget med at braldre den nye mand ud over publikum med det samme. God stil, egentlig, og den fastholder både bandet og Moratti under hele koncerten.

Jo mere karakteristisk og karismatisk den gamle forsanger var, des sværere er han at erstatte, især på scenen. Rockhistorien har grelle eksempler på overmodige arvtagere, der jog fusserne direkte ned i forgangerens store sko og med dumdristigt hovmod og indbildt stjernestatus straks forsøgte at gøre dem endnu større.

Rockfans er loyale, og der gives ikke ved scenekanten. Derfor er det en fryd at opleve Rob Moratti forsigtigt arbejde sig ind på Sagas danske "hjemmepublikum". Flot synger han, respektfuldt optræder han, og næsten ydmygt betvinger han de korslagte arme i salen med sit overskudsprægede vokalarbejde og sin afvæbnende og glade stil. Her er ingen prangendende rockstjerne-attituder.

Meeen, ude på lorteøen lytter vi hellere en gang for meget for lige at blive helt sikre. Og som om Saga vidste det, lægger de ud med to af deres allerstørste hits "The Flyer" og "Wind Him Up", som Moratti træfsikkert trækker hjem med fyldig og melodisk sangstemme, og snart kan Saga bevæge sig selvsikkert op mod de nyere albums.

Kapelmester Jim Crichton våger også over den nye mand, men ofte smyger der sig et lille lumsk smil over hans læber; er det tilfredshed og måske en smule lettelse over, at også det danske publikum tager godt imod Moratti? København er sidste stop på Sagas seksugers Europaturné.

Allertydeligst har det nye blod smittet af på resten af bandet. De træder mere i karakter og spiller med en anderledes kontrolleret kraftfuldhed end ved tidligere besøg; de er mere fokuserede med større detaljeskarphed som resultat - og det klæder Sagas meget strikst arrangerede musik.

For første gang på utallige turnéer leveres "Scratching the Surface" samlet af hele bandet. I mange år har keyboardspiller Jim Gilmour fremført den solo med piano, men med sit oprindelige "udstyr" får den igen vægt og vidunderlig fylde.

Alt for hurtigt er festen slut. Saga spillede flot - og flottere end vanligt. Rob Moratti vandt første omgang på den solide stemme og den pæne opførsel som klassens nye dreng. Næste gang må han gerne slå lidt mere fra sig - men Michael Sadlers teatralske sceneoptræden savner ingen. Aftenens store tabere er derimod de sofatvivlere, der tillod Bio'en kun at blive to-tredjedele fuld.