Benny Holst
Jelling Musikfestival,
lørdag d. 30. maj 2009
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dansk musikhistorie lever i bedste velgående, Himlen må vente!
Den 69-årige Benny Holst, der er i gang med sit 41. år på landevejen, udgav i 2004 efter en pladepause på 23! år den mesterlige plade "Himlen Må Vente". Den gav Holst et velfortjent comeback og fik anmelderne helt op af stolene. Sidste år blev pladen så fulgt op af "Sepiadage", som Ekstra Bladet betegnede som årets næstbedste udgivelse overhovedet. Pladen består af poetiske genindspininger af Holsts bedste sange samt tre nye, indspillet på en måde, som minder meget om Bob Dylans mesterværk "Time Out Of Mind". Benny Holst er derudover kendt for sit mangeårige samarbejde med Arne Würgler og ikke mindst Povl Dissing.
Med sig på Søpavillionen på Jelling Festival lørdag aften havde den aldrende spillemand Martin Andersen på violin og den noget yngre Jacob Rathje på guitar. De tre varmede op med et instumentalnummer til en start inden den første muntre, men alvorsfulde introduktion til næste nummer: "Skål med jer venner! Af helbredsmæssige årsager plejer jeg at sige, spring hver anden over, for livet er så kort, og man er så længe død, det har jeg skrevet en sang om." Og der var ingen tvivl om, at Holsts tanker var hos de mange i branchen, som glemte "at spinge hver anden over" og "havde skiftet adresse" i en alt for tidlig alder. Herefter fik vi "Man Er Så Længe Død" i et spil-levende og sprængfarligt tempo.
Efter denne livsbekræftigende sang om døden fik vi en ikke just højaktuel sang af Blicher: "Det Er Hvidt Derude", hvor Martin Andersen lavede de smukkeste psykedeliske lyde på sin elektrisk forstærkede violin. Meget stemningsfuldt. Med "Støvet Har Lagt Sig" fik vi et tiltrængt åndehul på en larmende festival, hvor Veto netop havde sluttet deres koncert på Store Scene.
Sjælevarmeren "Rejsende I Musik" dedicerede Benny Holst til vennen og kollegaen Povl Dissing, som Holst har kendt siden 1959. "I aftenen er han den glade gøgler, men om dagen, ja, så er han kejtet og sky."
I en af de sidste sange i den lidt for korte koncert blev vi mindet om, at "din rygmarv visner, hvis du ikke danser med din bedstemor", underfundigt vrøvl, der rummer en vis livsvisdom i en up-tempo blues, hvor Martin Andersen spillede på sin violin, som var det en glødende Fender Statocaster.
Tillad mig at anbefale GAFFAs kernelæsere en lille pause fra Veto, Nephew og Dúné i sommerlandet. Und jer selv en lektie i dansk musikhistorie i mesterklasse tilsat lige dele vemod og visdom. Himlen må vente!
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.