Marilyn Manson
The High End Of Low
Universal Music |
Udkom 25. maj 2009 | GAFFA |   |
3 stjerner |
| Læserne |
 
|
4,33 stjerner i snit (efter 12 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
» Marilyn Manson
nyheder
- Avril Lavigne indspiller nummer med Marilyn Manson
- Guide: 13 rigtige koncertoplevelser i efteråret – udland
- Marilyn Manson og Rob Zombie til København
artikler
anmeldelser
- Marilyn Manson & Rob Zombie: Valbyhallen, København
- Marilyn Manson : Copenhell, Refshaleøen, København
- Marilyn Manson: Born Villain
GAFFA.TV
Se alt vores indhold om
Marilyn Manson
Næstsvageste album fra chokrockeren trods lovende start
Med tidligere sangskrivningsmakker og bassist Twiggy Ramirez om bord igen kunne man fristes til at have høje forventninger til det nyeste udspil fra Marilyn Manson. Noget, der efter den ujævne Eat Me, Drink Me bestemt ikke var en selvfølge. Skønt The High End Of Low i starten er godt på vej til at råde bod på forgængerens miserer med effektive, pågående sange som Leave A Scar, Pretty As A Swatika, Blank And White og første single Arma-Goddamn-Motherfuckin-Geddon, er der stadig en del steder, hvor Mansons tidligere skarpe sangskrivningspen synes at være blevet vel sløv. Hans flair for at spidde den vestlige og især den amerikanske livsstil med få velvalgte ord og sætte det hele sammen med øjeblikkeligt fængende industriel rockmusik synes at have svigtet ham. Den jævnt kedelige ballade Running To The Edge Of The World og den ni minutter overlange I Want To Kill You Like They Do In The Movies markerer et vendepunkt for albummet. Herfra bevæger tempoet sig ned. Det gør antallet af hooklines og kvaliteten af sange også. De syv sange, der følger efter, har det fælles træk, at de lyder umiskendeligt som Marilyn Manson, men vel at mærke på en meget dårlig dag. Selv når tempoet bevæger sig op for en gangs skyld på We're From America, virker Manson mest af alt som en metaltræt parodi på sig selv. Alt i alt er The High End Of Low et par hestemuler stærkere end Eat Me, Drink Me. Men det må samtidig leve med den tvivlsomme ære at være det næstsvageste album fra Manson til dato.
Følg Marilyn Manson tryk på hjertet
02-06-09 16:31
Fuck gaffa!!!
02-06-09 18:19
02-06-09 18:53
Hvad er der sket? Manden kan selvfølgelig ikke blive ved med at hakke på amerikansk institutionaliseret kristendom og dobbelmoral. Dét emne har han udtømt for længst. Hans forliste ægteskab er bare ikke noget lødigt alternativ som kilde til hans musik, og jeg mener tiden er inde til han enten a) genopfinder sig selv som noget man kan holde ud at høre på, b) melder sig som dommer til næste sæson af American Idol eller c) lægger sin karriere på hylden og flytter til Bahamas og feder den til han falder om en skønne dag.
Min bedømmelse? Nu kom jeg til at trykke to stjerner, men ved nærmere eftertanke er det sgu nok snarere én. Ikke meget mere, i hvert fald!
02-06-09 21:07
Jeg kan normalt ikke fordrage manson og synes der har været langt mellem snaps'ne på hans albums .
Men synes denne her er super fed og vinder ved flere gennemlytninger
Elsker nummeret 15 , kanon nummer efter min smag.
men ligesom når folk kommer op i det røde felt når en anmeldelse ikke lige passer ind i deres kram om diverse albums, eller en koncert ikke bliver anmeldt som de synes den skulle , og anmelderen må både være tonedøv og uden kompetance , og slet ikke forstår musikken og har de over hovedet været til samme koncert eller lyttet til samme album.
Så er musiksmag forskelligt , og jeg er jeg synes han har lavet et fedt album, og det ændre ikke på min mening om Keld Rud som en dygtig og kompetent anmelder, men her er vi ikke enige , og fred være med det hehe
02-06-09 22:13
Han har ikke lavet andet end at spidde den vestlige verden og det er ved at blive røvsygt. Nu vender han blikket indad imod sig selv og den kærlighed han har oplevet på godt og ondt! Han prøver noget nyt, og det virker!
"Hans flair for at spidde den vestlige og især den amerikanske livsstil med få velvalgte ord og sætte det hele sammen med øjeblikkeligt fængende industriel rockmusik synes at have svigtet ham"
Har sådan set kunne lide alt hvad han har lavet pånær det fuldstændigt latterlige "The Golden Age of Grotesque" hvor der var en god sang: The Golden Age of Grotesque, resten lød som stupide børnehaverim med industrial pop beats til. Sådan noget støvlerock pis!
På Eat Me, Drink Me kom han tilbage til smerten, det ægte! Just A Car Crash Away var et af højdepunkterne. Her på high end of low upper han sig igen og laver et fantastisk downtempo og råt lækkert album med virkelig god brug af akustisk guitar blandet med elektronica.
WOW Viser en helt ny side af ham, Running To The Edge Of The World fantastisk stemningsfuld og kan sammenlignes med Coma White, endnu en favorit.
I Have To Look Up Just To See Hell, 15, Devour og Four Rusted Horses er endnu eksempler på klasse sange. Den extra cd der kan fås med alternative versioner er endnu mere fantastisk!
Jeg synes det er et fedt sted Manson er på vej hen. Der er meningsløs hurtig lorterock nok i verden. Hvis i vil høre noget uptempo men kvalitet så lyt til de tidligere albums eller Rammstein!
03-06-09 00:56
03-06-09 12:02
Sjovt at anmelderen savner hook lines ... Manson er jo inden for de sidste år blevet en pop kunstner og det mest absurde ved ham er vel efterhånden hans udseende og tekster?
Næste træk blir vel en plade i samarbejde med Timbaland? : )
Men ellers stor respekt for denne tids Ziggy Stardust figur og hvad han har lavet i fortiden !
03-06-09 14:36
03-06-09 17:53
SHOCK it´s all in your head!
03-06-09 20:05
Jeg kan faktisk godt lide (den meget typiske) første single Arma-goddamn-motherfuckin-geddon, men det er mere sange som Four Rusted Horses, Running To The Edge Of The World og min absolutte favorit Unkillable Monster der brænder sig fast. Også We're From America kan jeg lide, det er sgu da god Manson stil.
Der er faktisk ikke meget fyld på albummet, og de 6 ekstra sange på deluxe 2cden er absolut pengene værd, hvis man vil høre mere akustiske udgaver.
Så jeg kan bestemt ikke få øje på, at dette skulle være et af Mansons svagere album. Overhovedet ikke.
04-06-09 00:56
04-06-09 20:05
04-06-09 22:41
06-06-09 16:38
Til gengæld ærgrer det mig voldsomt at albummet, ligesom fx Metallicas "Death Magnetic" er komprimeret til døde, så lyden varierer mellem max volume og max volume med digital forvrængning. Sørgeligt at ingen går op i noget så basalt som lydkvalitet mere. Ikke engang anmelderne.
Det bliver også kedeligt at lytte til, fordi der netop ikke er nogen dynamik.
12-06-09 19:07
14-07-09 19:01
18-08-09 16:35
Det er jævn kedeligere musik, men synes at de passer til det rigtige øjeblik.
Men dog, synes jeg han må spænde sig i selen igen og kom ind i den gode gamle agresion. Den savner man lidt.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.