The Killers
Skive Beach Party,
onsdag d. 3. juni 2009
| GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
5,89 stjerner i snit (efter 19 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Den moderne recept på stadionrock
Sent om aftenenen skulle der lukkes for Skive Beach Partys hovedscenes første dag. Men der blev i den grad åbnet for begejstring og dans, i en koncert, hvor band og et kæmpe publikum smeltede fuldstændig sammen.
The Killers er en del af samme bølge af dansabel pop/rock som Franz Ferdinand, Interpol, Muse, Razorlight og The Strokes, men de er dem i gruppen, der når bredest ud. Det er det mest poppede og let tilgængelige navn i sammenligning. Men nok også dem med flest hits og størst scenetække. De virkede i hvert fald fuldstændig urørlige i Skive. Og glødende kul kunne sikkert ikke få mere gang i folks fødder.
Frontmand Brandon Flowers så ud til at være særdeles godt tilpas på scenen, der for hans skyld sikkert snildt kunne have været ti gange så stor, ligesom det enorme publikum kunne have været det for hans skyld. Han var iført en underlig jakke med fjer, der blev smidt, da det hele blev for hedt. Og dandyens fashinable stil passer godt til musikkens blanding af moderne rock og syntetisk 80'er-pop. Det virker helt naturligt, at bandet er fra det neonoplyste Las Vegas
Resten af kvartetten kæmpede i takt med det mildest talt kraftige scenelys for, at vi skulle få en god oplevelse, og der var ikke mange fingre at sætte på koncerten. Men der kommer én på deres cover af Joy Divisions ”Shadowplay”, som man godt kunne have undværet. For den viste, at The Killers altså ikke excellerer i tung, mørk og beskidt musik. Det behøver de heller ikke, men sangen gør.
Der var monsterhits fra alle tre albums, hvor ”Day and Age” fra november 08 er det seneste, men ”All These Things That I've Done” må fremhæves i perlerækken, med dens mantra ”I've got soul but I'm not a soldier”, der rungede fra publikum i et del tid, inden frontmanden sang med. Bare et af mange kæmpemomenter i koncerten.
Stadionrock kan altså stadig bruges om bands i dag. Og det kan ikke gøres mange marginaler bedre, end hvad The Killers gjorde ved deres publikum i Skive.











04-06-09 16:42 | Besvar
Setliste:
Human
This Is Your Life
Somebody Told Me
For Reasons Unknown
Joy Ride
Bling
Shadowplay
Smile Like You Mean It
Spaceman
A Dustland Fairytale
Sam's Town
Read My Mind
Mr. Brightside
Alle These Things That I've Done
Ekstranumre:
Bones
Jenny Was A Friend Of Mine
When You Were Young
04-06-09 19:18 | Besvar
04-06-09 19:52 | Besvar
Super fed oplevelse!
04-06-09 20:20 | Besvar
Men at putte Muse i bås med grupper som Franz Ferdinand og Razorlight? Den går vist ikke!
04-06-09 23:47 | Besvar
Har været til stede på Skive Beach Party mange år samt Roskilde og et hav af solo-koncerter med diverse store som små bands, men denne koncert er jeg tæt på at kunne sige er den bedste jeg nogensinde har været til.
Bandet var tændt fra start og hits fra start til slut vidner om et kæmpe repetoir The Killers er ved at i kataloget. Dog synes jeg, at mindes de spille This River Is Wild, men kan godt være det blot er mig selv som i min rus har troet det. Publikum var også gearet til fest og Brandon Flowers og resten af bandet forstod med det samme, at det ikke var for sjovt The Killers var kommet til Skive.
Én ting til: Intet mindre end en fantastisk koncert.
05-06-09 00:08 | Besvar
05-06-09 00:36 | Besvar
Helt klart den bedste koncert jeg har set! :)
05-06-09 01:38 | Besvar
og jeg stod også helt oppe foran :D
05-06-09 12:13 | Besvar
jeg er dog helt uenig i den analyse der bliver lavet af the killers her som værende et pop band, for mig at se har The Killers nogle af de dybeste lyrics overhoved
05-06-09 16:12 | Besvar
05-06-09 19:00 | Besvar
Setlisten ser over-fed ud! Folk må da ha' gået amok til åbningsnummeret.
05-06-09 21:12 | Besvar
jeg blev helt mast oppe foran.
07-06-09 11:26 | Besvar
Stod også helt oppe foran og fuck de var gode.
Det var virkelig genialt og starte med Human som alle kender og kan uden ad.
07-06-09 22:00 | Besvar
Syntes egentlig bedre om de koncerter hvor Sam's Town har været in- og outro.
Når det er sagt passede den godt til publikum, og der var gang i den!
07-06-09 23:58 | Besvar
de var HElT vilde!
08-06-09 12:13 | Besvar
Mit personlige højdepunkt var "For Reasons Unknown" - det kom bare en smule for tidligt.
5/6
08-06-09 13:30 | Besvar
ENESTÅENDE! 9/6 stjerner.
08-06-09 21:06 | Besvar
Jeg kan kun være enig med Simon Høgh Meldgaard...
6 ud af 6 stjerner!
26-06-09 18:57 | Besvar
at putte Muse i bås med grupper som Killers, Franz Ferdinand og Razorlight? Den går slet slet ikke......
Ej Muse er vel mere prog. rock end pop/rock? måske det er en udtalelses fejl der har været igennem flere led :o)
Men fedt I har haft en god koncert!!!
29-06-09 23:15 | Besvar
21-07-09 11:11 | Besvar
Jeg stod selv på 6. række og aldrig har jeg været til en koncert som denne!
Fra at starte med Human, til folk gik amok i starten af Somebody Told Me, til hvor publikum råber "åh-åhhh-åhhhhhh" på skift med Brandon, til den fantastiske start på Smile Like You Mean It, til en smuk afslutning på A Dustland Fairytale hvor omkvædet kun bliver sunget med guitar, til den akustiske version af Sam's Town, til deres varemærke Mr. Brigthside der fik fuld gas, til "I've got soul, but I'm not a soldier!" i ATTTID, til Bones som ekstranummer og til en helt fantastisk afslutning på When You Were Young med ild, røg, stjernekaster og det hele, for bare at nævne nogle af suværene højdepunkter.
Og det sjove er, at jeg remsede stort set alle sange op, for det et sandt mesterværk af en koncert.
Eneste lille bitte minus fremgår også i anmeldelsen: Shadowplay. Jeg havde håbet på den var byttet ud med Sweet Talk eller Tranquilize, hvis det skulle være en sang fra Sawdust.
Men stadig klart 6 ud af 6 stjerner! Brillant.
21-07-09 11:15 | Besvar
18-03-10 20:59 | Besvar
Det er ikke så fedt at citerer folk forkert...
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.