Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Torsdag d. 04-06-2009 kl. 19:30

Outlandish
Skive Beach Party,
torsdag d. 4. juni 2009

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Kenneth Mortensen kmfoto.net
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
3,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Små hip hop på stedet

Uanset hvor mange håndtegn, Outlandish kastede, og hvor mange små hippe hop på stedet de gjorde, så virkede hverken Outlandish eller publikum andet end jævnt eftermiddagssløve i dag i Limfjordens strandkant. Festen kom aldrig rigtigt i gang, og de syv mand på scenen virkede ikke synderligt sammentømrede her på turnéstarten i Skive.

Da Outlandish spillede deres store hit "Guantanamo" fra deres anden plade "Bread & Barrels Of Water" som tredje sang, kom hænderne ellers på bandets foranledning godt i vejret hos publikum, men der gik ikke meget mere end et halvt minut, før hænderne var nede i lommerne igen.

Den på plade utroligt smukke "Look Into My Eyes" fra "Closer Than Veins" førte heller ikke publikum og kunstnere tættere sammen i denne lettere ligegyldige live-udgave. Det samme var tilfældet med den akustiske version af hittet "Walou", som ellers er en af de sange, der normalt beviser, hvor stort de tre Outlandish-drenges talent vitterligt er på en heldig dag.

Den smukke sang "Amen" fra Outlandishs seneste plade "Sound Of A Rebel", var der i dag ej heller meget guddommeligt over, og da Outlandish i teksten spurgte "does anybody know what I mean", virkede det oprigtigt talt ikke sådan.

Først med Outlandishs måske smukkeste sang overhovedet, "Aicha", fik vi det niveau, som hele koncerten burde have haft. Her hørte vi tydeligt de tre smukke stemmer, og bandet fandt ind i et fælles groove. Et andet højdepunkt var sangen "I Only Ask Of God", som igen løftede stemningen en smule, men for alvor overbevisende blev det altså aldrig.

Stemningen blandt publikum fik en tak opad på de sidste fire numre, hvor de tre frontfigurer Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Ali Qadri tilsyneladende havde bestemt sig for at få en værdig afslutning. Sidste sang var den nye "Rock All Day". Den opfordring følger vi gerne her på Beach Party, men koncerten med Outlandish var der ikke megen hip-hop'n'roll over.

 

Outlandish spiller kun få danske koncerter denne sommer:

04/6 Skive Beach Party

06/6 Start Festival, København

10/6 Sølund Musik Festival

01/8 Bork Havn Musikfestival

14/8 Tivoli Friheden, Århus

29/8 Sønderborg Open Air

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
De skriver vidst mange smukke sange de der Outlandish ...
Jeg var der ikke fysisk men ved hjælp af 100% koncentration og min fjernhealer, Grethe fornemmede jeg en fantatisk og smuk samhørighed på stranden i Skive. UUhm.
Anmeldelsen er .... smuk ;)
Jeg var det ... men synes ikke just det var en smuk koncert. Bandet virkede uoplagte, de tre Outlandish'er virkede som de bare skulle have overstået koncerten. Da jeg vadede forbi scenen, helt oppe foran, med min Arizona Burger i hånden, var det ikke fordi der var trængsel. Der var langt mellem publikummerne og min, ellers fantastiske burger, stjal vidst lidt af Outlandishs opmærksomhed. Undskyld gutter.
Jeg er sikker på der havde været meget mere gang i den, hvis de havde spillet lidt senere på dagen.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Outlandish: Bread & Barrels Of Water
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop
Outlandish: Bread And Barrels Of Water
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Outlandish: Outland's Official (int. Version)
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop
Outlandish: Sound Of A Rebel
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Outlandish: Tba
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop