Anmeldelse / Live / Lørdag d. 06-06-2009 kl. 15:05

Karen Mukupa
Start! Festival, Air-scenen, Den Brune Kødby, København,
fredag d. 5. juni 2009

Anmeldt af Nynne Hein Møller
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Jamaica-Afrika-dilemma for Mukupa

+ Se hele galleriet

Karen Mukupa er en ganske interessant pige på den danske musikscene. Sammen med afdøde Natasja var hun med i det første danske pige-rap/reggae-band No Name Requested, kom efterfølgende igennem en popmaskine, der gav hende et par solide radiohits omkring årtusindskiftet og har siden da både været tv-vært og udgivet børnebøger. Med forårets album "Dreamer" ser det dog ud til, at Mukupa har fundet tilbage til sit musikalske standpunkt.

Tidlig fredag aften var det blevet tid til, at Mukupa skulle give Vesterbro en smag på sin musikalske kunnen. Stemningen på scenen var god, Mukupa var tilsyneladende i top-humør, og bandet forstod at spille virkelig godt sammen. I løbet af koncerten var der både besøg af en dygtig saxofonist og en meget engageret rapper på halvanden meter.

Mukupa og bandets passion for musikken skinnede tydeligt igennem. De var glade og nød at stå på scenen, selvom publikums deltagelse var noget svingende. Men det så Mukupa stort på og ville sandsynligvis give den samme, entusiastiske optræden, om det var for 5 eller 5.000 mennesker. Hendes charmerende publikumsappeal kan uden tvivl vinde hjerter, ligegyldigt hvilken situation der er tale om.  

Mukupa har en aldeles eksotisk baggrund; født i Zambia og opvokset i Tanzania. Kærligheden til både de afrikanske rødder og de jamaicanske reggae-rytmer, som blandt andet blev dyrket i No Name Requested, skinnede tydeligt igennem under koncerten. Bedst fungerede det, når Mukupa dyrker reggae og dancehall-lyden fra Jamaica - som hendes bedste veninde Natasja også havde stor succes med. Når den jamaicanske lyd dominerede, var Mukupa og bandet i deres rette element.

Men Mukupa har mange musikalske ambitioner, så mod koncertens slutning stod den på afrikansk lyd, og hvad der blev introduceret som en børnesang fra hendes barndom, "Afro-Nambo". Desværre for koncertens ellers fine niveau slap Mukupa ikke helt uproblematisk gennem det afrikanske islæt. Her gik bandet nemlig lidt for meget i sig selv med unødvendigt lange soloer, mens Mukupa kæmpede en brav kamp for at få publikum til at synge med til de afrikanske toner.

Men en halvkold sommeraften på Vesterbro kan desværre ikke fungere som markedsplads i en afrikansk landsby, hvor noget af Mukupas musik sandsynligvis havde passet bedre ind. Hvis hun derimod gav den fuld skrue med de reggae og dancehall-inspirerede numre, som danskerne nok er en smule mere fortrolige med, kunne hun muligvis vinde endnu større.