Silver Gleaming Sound Machine
All Tomorrow's Gardens
|
Udkom 8. juni 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lovende og decideret fremragende smagsprøve fra den århusianske lydmaskine
Århus-kvartetten Silver Gleaming Sound Machine serverer på mini-albummet All Tomorrow's Gardens seks forfriskende sange. Med afsæt i elektronisk pop, progressiv rock og jazz tager de fire maskinmestre lytteren med på en forunderlig tur udi den genre, bandet selv har døbt krautpop. Her glider iørefaldende melodier ind og ud af fantasifuld og legesyg instrumentalisering, og det tager ikke mere end et par gennemlytninger, før sangenes mange nuancer går op i en højere og uafrystelig helhed. De musikalske lag er mange, og både poppet melodiøsitet og skæve indfald står på spring. Efter en behagelig tur i The Warmth Of The Sun er det eksempelvis rart at blive rusket blidt igennem i Arcadia, der er som en eksotisk drøm. Vokalen er grænsesøgende og skifter i mellem det blide og indbydende til det mere eksperimenterende og krævende på en måde, så man som lytter selv kan bestemme, om man vil slappe af eller udfordres alt efter hvilke nuancer af musikken, der fokuseres på. Flere sange næste gang, tak.








08-06-09 22:30 | Besvar
08-06-09 22:59 | Besvar
09-06-09 12:12 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.