Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Torsdag d. 11-06-2009 kl. 09:27

Mötley Crüe
KB Hallen, København,
onsdag d. 10. juni 2009

Anmeldt af Christian Bækholm
Foto: Henrik Reerslev
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sleazekonger buet ud efter udmærket koncert

Det er sjældent, at rockstjerner får en verbal fuckfinger af publikum, efter de faktisk har leveret en ganske god indsats på scenen. Men det var præcis, hvad de uregerlige LA-gadedrenge i Mötley Crüe måtte indkassere, da de onsdag aften fyrede op for en gedigen omgang puddel-nostalgi i KB-Hallen på Frederiksberg i København..

Det vender vi tilbage til.

Når ældre bands gendannes, går det oftest en af to veje. Enten falder det helt og aldeles igennem på pinligste vis, som man de seneste år har set det med for eksempel The Police, Judas Priest og Sex Pistols, eller også bliver gentagelsen en succes, som puster nyt liv i en hensygnende karriere. Mötley Crüe leverede i aftes bevis for, at de høre til i den sidstnævnte kategori.

Ikke fordi showet var fantastisk eller overraskende, men ganske enkelt fordi Nikki Sixx, Mick Mars, Vince Neil og Tommy Lee har både færdigheder, attitude og ikke mindst engagement intakt, og viser det til publikum. Ja, de er blevet nogle gamle sutter, ja, Mick Mars ligner en pukkelrygget posedame og ja, Vince Neil giver den som tyk, tumpet sprællemand, når han vælter rundt på scenen – men de kan det, de skal. Nemlig give deres fans en fest og en veltilrettelagt tur down memory lane.

Koncerten kørte nemlig på fuld blus gennem de 15 numre, der hovedsageligt centrerede sig om deres første fem albumsucceser fra 80'erne krydret med lidt kvalitets-glam fra bandets seneste album "Saints of Los Angeles". Og så er Mötley Crüe tilsyneladende det eneste band i verden, der kan slippe af sted med skamløst at blande storpolitik og særdeles saftig porno på de visuals, der akkompagnerede numrene på to storskærme i siderne.

En af bagsiderne ved at være 50 år og have brugt det meste af sit liv på at spille rock, kneppe groupies, tage hårde stoffer og være alkoholiker er, at man ikke holder til mere end tre sange ad gangen. Derfor skiftedes de fire seniorstjerner til at være pauseklovne, så resten af bandet kunne hvile sig i kulissen. Det medførte alt for lange guitarsoloer, hvor vi Gud hjælpe mig blandt andet blev udsat for et forkølet Hendrix-jam af posedamen, og en fællesskål orkestreret af dampbarnet Tommy Lee, der åbenlyst aldrig har forladt teenagestadiet. Tyndt!

Efter en tour de force gennem bagkataloget, der startede med "Kickstart My Heart" over "Too Fast For Love" og selvfølgelig "Girls, Girls, Girls", sluttede slås og bolle-bandet af med en følt "Home Sweet Home" - og her hoppede kæden så af.

Under sangen kaster en tilsyneladende vildfaren svensker nemlig sin øjebæ af et fædrelandsflag op på scenen. Vince Neil samler godtroende den blå-gule klud op og holder den stolt i vejret, som en velment gestus til det danske publikum. Resten af nummeret vælter buh-råbene forståeligt ned over de tydeligt forvirrede amerikanere, der kigger spørgende på hinanden. Først da Tommy Lee sparker flaget væk, tilgives miseren, og Mötley Crüe hyldes færdig, som den gode halvanden times underholdning de er – for meget mere er der ikke at hente, og fred være med det.

Tip en ven
13 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Ingen ord om opvarmnings bandsene???

Oliver Weers var fedt.....

Missede sgu Superstar.....

Crue gav hvad man ku forvente synes jeg, et lille muntert trip down memory lane, uden de store dikkedarer....

Men de var ikke en plov værd......
Jeg synes det var en overraskende god koncert.
Jeg elsker Crüe, men havde helt bevidst ikke sat
mine forventninger for højt. Deres spillehumør er nogenlunde lige så stabilt som benzinpriserne, men i går leverede de lige akkurat nok til at mine 500 dask var godt givet ud. Men jeg må give anmelderen ret: de lange one-man shows mellem numrene dræber stemningen og er til tider tær-sammenkrummende pinlige og bandet kunne måske have udnyttet de to storkærme med fordel til et par video sekvenser i stedet.
Af og til virkede showet en anelse for indstuderet – man kan i Mick Mars tilfælde måske tale om at de mange år på landevejen har sat sig på rygraden….
Men de kan sgu stadig spille og har et verdensklasse bagkatalog og det var nok til en god og sjov aften.
Fed koncert.. God kontakt med publikum, som var oplagt. Lidt for mange hjernedøde svenskere, men sådan er det.
Vil dog give anmelderen lidt ret. Guitarsoloen kunne måske cuttes lidt af.. Tommy Lee´s "speech" og uddeling af Jägermeister er tradition.

Og så skal det lige siges, at grunden til Mick Mars´ mangel på energi er fordi manden lider af en knoglesygdom, som gør at han er i konstant smerte. Det ved man, hvis man lige vil læse deres fantastiske biografi "The Dirt"
Ja jeg har ikke tal på hvor mange koncerter jeg har fekventeret gennem årene, men det er vel et godt stykke over 100. Koncerten igår bliver aldrig overgået, i min verden, det tror jeg godt jeg kan garantere.

Vince Neil, tyk? Der var ingen på scenen igår, der ikke var i absolut topform, og Vince Neil var da mere spændstig og oplagt, end længe set!

Aldrig har en koncert bragt så mange følelser frem i mig, og det har selvfølgelig flere årsager, men hold kæft hvor de oplagte, og i det lys at det 'kun' var en Crüefest, og ikke en decideret Motley Crue Tour, så leverede de godt nok til topkarakter.

Mötley Crüe sætter stadig barren for hvordan en Hard Rock koncert skal leveres, her tredive år efter. Men helt ærligt, så kan jeg ikke se hvem der nogensinde skal toppe den. Kun L.A. Guns, samme venue, tilbage i 1991 har tilnærmelsesvis samme status hos undertegnede.
Ang. opvarming, så var Oliver Weers uudholdelig, men det varede heldigvis ikke så længe. Hardcore Superstar leverede en fed omgang Sleaze, og når nu ikke det kunne blive danske StarRats, så var de det perfekte valg til tjansen.
Jeg synes på ingen måde man kan kalde, Tommy Lee og Nikki Sixx' samtaler med publikum mellem sangene, for "pauseklovne", da det kun gjorde koncerten endnu mere personlig end den var i forvejen. Koncerten var efter min mening, en af de fedeste og mest personlige koncerter jeg har oplevet!
Haha, *Dallas*. Jeg gætter på at du spiller med i StarRats??
Men du har ret. StarRats ER fede og Oliver Weers er altid uudholdelig.....
Mötley Crüe var rigtig gode. På trods af deres alder o.s.v., så gav de den gas og de virkede alle veloplagte.

Oliver Weers var hely i orden i de 20 minutter han spillede, men Hardcore Superstar var MEGET skuffende. De virkede lidt lige glade med at spille og så var de heller ikke så heldige med lyden. De andre to gange jeg har set dem har de været meget bedre.


Det var en klasse koncert! Vince Neil var da i storform, og det syntes jeg generelt hele bandet var. Syntes det var okay med de små pauser, de var jo ikke irritrende lange. Alt i alt en klasse aften.
Jeg kan sgu ikke lade være med at grine over at folk følte det var en personlig koncert. Motley Crue leverer ikke personlige koncerter, de kører samme set igen og igen. Jeg så dem i Globen i Stockholm for to år siden hvor Tommy Lee lavede præcis samme opgejling, uddeling af sprut, kommentere damerne, omtalte alle folk som crazy motherfuckers etc. At kalde det for en Crüe Fest når man bruger to lokale opvarmningsband, og så giver dem 20 minutter! hver at spille i er sgu frækt. Specielt med tanke på de 500 kr arrangementet kostede. Det havde været på sin plads at benytte Papa Roach og Buckcherry som support. de spillede dagen før i Vega og har fungeret som support på xx-antal koncerter i USA.

Jeg skal retfærdigvis sige at jeg nød koncerten, det var et genhør med nage store hard rock numre og de har sgu star quality. Tilgengæld var Mick Mars uuholdelig på guitar, det var da historiens værste guitar solo og så til Vince Niel......Jeg ved ikke hvordan man betegner storform, ja, hab var begejstret og smilede over hele femøren. Men han kan sgu ikke synge længere. Det lød faktisk ad helvede til, han sang også kun ca. 40% af ordene.

Men sådan er det, Motley Crue er i byen. De kan ikke udstå hinanden (læs The Dirt) og er der KUN for at tjene penge. Men derfor kan det jo godt være hyggeligt at høre musikken igen og se de gamle drenge. Men lad være med at hive det op på et højere musikalsk niveau. For det var det så absolut ikke.
Jeg var også super positivt overrasket, er lykkelig for endelig at se dem, og så uden at de gjorde sig selv totalt til grin. vist var der nogle "skønhedsfejl", men det kan ikke trække det ned i det store hele.
Jeg synes stadig at motley crüe rocks jeg synes det var en fed omgang rockn roll fuck fejl de ska sgu heller ikke lyd som en cd vi ka sgu være glade for at vi fik lov til at opleve dem live
Det var en super aften fed underholdning tak til motley og alle tilskuerne for at holde dampen oppe. Stod i femte række midt for scenen hold da op der var gang i den :-))

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.