Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Kenneth Knudsen
End of Silence

Calibrated | Udkom 11. juni 2009
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Danmarks nestor udi electronica udsender nyt luftigt, repetitivt og gennemført album

Kenneth Knudsen er - om nogen dansker - stamfar til fænomenet electronica. Det er med andre ord en rutineret herre, der med albummet End of Silence lader den elektroniske musik tale. De syv stykker musik, som End of Silence rummer, er hver især som filmiske fantasirejser ud i sanser, følelser, oplevelser. Musiksstykkerne – der sine steder leder tankerne i retningen af new age musik - strækker sig tidsmæssigt fra små fire minutter til godt syv minutter, og fører alle – hver for sig og samlet - lytteren ind i et spektrum af meditativ velvære, åbenhed, modtagelighed. At det forholder sig sådan, skyldes selvfølgelig, at Kenneth Knudsen har komponeret et forførerisk gennemtænkt musikalsk univers. Men det skyldes også, at han har fået støtte af Peter Kyed (grooves, loops, samples), Christian Skeel (grooves, samples) og Peter Peter Schneidermann (guitar). Sammen skaber de fire et luftigt, repetitivt musikalsk univers af den slags, som mange elsker eller hader. Undertegnede finder albummet gennemført, men også en anelse forudsigeligt (og kedeligt).

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.