Overvældende solstråle afslutter 24 timers regnvejr
Herboende amerikaner Gabriel havde helt væltet undertegnede med sin demo, men havde også advaret om, at koncerten ville være noget anderledes. Hvor han på demoen er alene og struktureret, ville han på scenen have et ti mand stort band med, som ikke rigtig havde haft mulighed for at øve før selve dagen. Jeg var mildt sagt skeptisk over, hvordan det ville spænde af.
Seks af de ti viser sig at være kor med rasleæg ... og derudover en guitarist, og tre blæsere. En band-konstellation jeg aldrig har set før, men den viste sig at være godt udtænkt.
Sangene var, lige som på demoen, en række møder imellem singer/songwriter, folk og weird new American. De er virkelig godt skrevet, og Gabriel kan synge dem, så det står ud af ham. Hans stemme er næsten for god. Det er svært at forestille sig nogen i lokalet være uberørte af hans intensitet og kærlighed, og han kunne godt have klaret den koncert ene mand, bevæbnet med sin guitar. Men tilsat det entusiastiske, fuldemandsagtige kor fik det helt andre dimensioner. De faldt ind og ud af sangene og scenen, og fik understreget stemningen af en rodet koncert, hvor følelserne var så meget vigtigere end teknik.
Hornene faldt oftest ind i omkvædene, og fik dermed mere en dynamisk effekt end egentlig melodibærende, og gav Gabriel lejlighed til at synge endnu højere. Det er ikke mange, der kan få en stemme til at fylde et helt lokale, men han kunne formentlig have gjort det samme på et meget større sted. Percussion bestod af rasleæg, slag på flasker og publikums hjælp.
Det hele endte op som en intim og brølende koncert, hvor man havde en oplevelse af, at alle var med i skabelsen af showet. Helt igennem overvældende! Der lå et gruppekram og lurede i luften til sidst, efter at bandet spillende havde marcheret hele Lades rundt, mens koret gentog omkvædet igen og igen.
Ment meget positivt vil jeg sige, at det var at tage busking til et nyt niveau.
Før det havde Raphael Gimenes spillet. Han er åbenlyst en meget talentfuld sangskriver, men ikke så dygtig til at finde bandmedlemmer. De på pladen sarte og psykekeliske popsange fra slut-tresserne blev tæsket ihjel af rocktrommer og muskelbas.
Heldigvis fik vi også nogle solonumre, hvor Raphels stemme og indiske guitarspil ophævede tid og sted, men det var ikke nok. Demo-cd'en antyder, hvor gode de sange kan blive, og det er jeg stadig spændt på at høre, men jeg tvivler på, at det bliver med den nuværende besætning.
14-06-09 00:36 | Besvar
14-06-09 12:03 | Besvar
14-06-09 13:52 | Besvar
Jeg anmelder ikke om den er god eller ej, men om hvorvidt han opnår det han prøver på. Og det er jeg ikke i tvivl om at han gør. Og han laver også noget nyt og personligt.
Live-anmeldelsen er en del af demo-rådgivningen, da det i mange genrer er lige så vigtigt at kunne gøre det på en scene også, plus at der dér kan være nogle andre problemer for et band, som jeg også gerne vil rådgive med.
Og han kunne gøre det endnu bedre live, hvad jeg er temmelig sikker på at alle der var derinde syntes. Hvorfor er det et problem?
14-06-09 20:01 | Besvar
Jeg ved ikke hvad du specifikt spørger til om er et problem, jeg påpeger bare at jeg ikke brød mig om demoen på trods af de 6 stjerner. Det var bare en holdning, og alle kan være uenige. Jeg ligger slevfølgelig mærke til når de sjældne 6 stjerner uddeles - særligt til demobands.
At det er samme anmelder til begge ting er vel naturligt nok - min smag er så bare anderledes.
14-06-09 20:04 | Besvar
For at være ærlig er kvaliteten slet slet ikke på det niveau det i anmeldelsen bliver gjort til. Bevares det er da ok middel. Men det forekommer mig himmelråbene useriøst at rose så skamløst.
14-06-09 21:54 | Besvar
14-06-09 22:48 | Besvar
Jeg ligger iøvrigt nøjagtigt i Singer/songwriter/weird folk målgruppen. Det er meget sjældent at jeg ikke kan se kvaliteterne når Gaffa skamroser et band indenfor denne gruppering af musik. Men denne gang er der altså tale om et helt ok middelmådigt band, som bliver overglorificeret af en tydelig partisk anmelder - som ovenikøbet har hele Gaffa i ryggen.
Igen. Useriøst.
14-06-09 23:27 | Besvar
Jeg synes måske bare problemet er, at jeg tror der er mange der har svært ved at se kvaliteterne ved BWG. Netop derfor skulle han ikke have tildelt så forfærdeligt mange stjerner.
15-06-09 10:50 | Besvar
Den logik ville føre til, at en dårlig plade med AC/DC, U2, Kandis eller Beyoncé skulle have ekstra stjerner fordi de har mange fans som godt vil kunne lide den lige meget hvad.
Hvis anmelderen skal anmelde ud fra andet end sin egen holdning kan man jo lige så godt anmelde ved at offentliggøre hits på myspace og salgstal for singler og albums. Jo flere hits og jo større salg -des bedre plade.
Anmeldelser er subjektive. Det betyder personlige og afhængige af øjnene der ser. Det må da aldrig blive et kriterium, hvorvidt anmelderen tror at mange vil kunne lide pladen.
15-06-09 11:25 | Besvar
Nu har jeg netop lyttet på hans myspace, og det er i bedste fald middelmådigt. Både musikalsk og lyrisk.
Er anmelderen i lommen på kunstneren? Eller kender han ham personligt?
Gaffa skal tænke sig en lille smule om, hvis de ikke vil miste deres troværdighed fuldstændig.
15-06-09 12:42 | Besvar
15-06-09 12:56 | Besvar
15-06-09 14:45 | Besvar
Personligt har jeg fundet nogle anmeldere som plejer at at have samme smag som mig. F.eks. Erik Jensen og Kim Skotte. Derimod læser jeg aldrig anmeldelser skrevet af den 80'er elskende Klaus Lynngaard som tydeligvis gik i stå da punkbølgen sluttede. Efter en lille tur på myspace tror jeg også at jeg vil forholde mig mere kritisk til nærværende HANSEN's anmeldelser. BWG er da godt nok ikke særlig fedt.
15-06-09 15:23 | Besvar
Eller lad os sige at man som professionel bør være opmærksom på ens egen subjektivitet, og forsøge at undgå at farve ens arbejde for meget. Jeg forventer at anmeldere på et anerkendt blad som GAFFA er bevidste om deres subjektivitet. Undgår faldgruberne for troværdighedens skyld - For at være fair i deres anmeldelse.
F.eks. synes jeg ikke det er fair behandling at stemple et så famlende band som dette som "mesterværk". I værste fald vil jeg kalde det en bjørnetjeneste af rang.
16-06-09 20:45 | Besvar
Koncerten VAR en fest. Slaraffenland som (en del af) backing gruppen gjorde det storartet og Boy Without Gods styring var glimrende. Han kan nå langt og anmelderen har set rigtigt (og afspejler publikum) ved at give koncerten 6/6. Der var stort og smukt som Beirut (uden Balkan) og Akron/ Family feststemningen (uden lejrbål) og sikkert også noget tredje. Og så kan man høre lidt Evan Dando på Myspace numrene?
Jeg var på Lades kælder (helt ærligt, Lades!) og hørte en flot lyd; sangeren synger voldsomt bedre end på Myspace. Han har stor charme og god variation.
Giv det en chance igen, hvis I får muligheden. Altså hvis I overhovedet er bare lidt til genren ;-)
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.