Anmeldelse / Live / Søndag d. 14-06-2009 kl. 19:00

Kim Larsen & Kjukken
Rock Under Broen, Middelfart,
lørdag d. 13. juni 2009

Anmeldt af Simon Høgh Meldgaard
Foto: Morten Rygaard (www.mortenrygaard.com)

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sommer i Danmark

Det virkede som om, at intet kunne være bedre for det ganske enorme publikum under Lillebæltsbroen end at stå med en kold fadøl i solskin og skråle med på perlerækken af Kim Larsens nationalsange. Publikum og vejret passede simpelthen perfekt til den velfremførte tour de force i dansk sangskrivning.

Der blev ikke gjort synderligt meget for at vise nye sider af sig selv eller være ny eller smart. Og det var helt sikkert en del af charmen. Der plukket med løse grabber i det enorme bagkatalog, og der var både temmelig ukendte sange og slagere enhver dansker kan synge med på.

Larsen selv var i topform, og med hovedrysten blev sangene rystet ud af Danmarks mest kendte mund, som de altid er blevet. Og Kjukken var den helt rigtige trio at have med. For der blev spillet med stor iver og entusiasme.

Mellem sangene var der selvfølgelig et par opsange. Som "To millioner biler, fem millioner svin - Rygeforbuddet er rent til grin" og om at føle sig fremmed i eget land af samme årsag. Og det skal tages alvorligt. Det er noget forkert i, at manden, der om nogen får os til at føle os hjemme i eget land, pludselig føler sig fremmed.

Sammenligningen med nazisme var dog klogelig udeladt. Eller rettere brugt til en opsang om, at det nu er os, der besætter et andet land, og om hvor skammeligt det er, som introduktion til "Flyvere i Natten".

Bagkataloget in mente kunne Larsen sikkert havde underholdt hele weekenden med sine kronjuveler (altså, betydningen "meget danske guldskatte"). Men der var ikke tid til mere end 20 sange, så noget måtte udelades. Med "Kvinde Min" som den mest åbenlyse. Men det virkede ikke, som om folk manglede noget.

"De Fjorten Astronauter" efterfulgt af "Pianomand" var nok det nærmeste, vi kom et lavpunkt. Selvom det også virkede punkterende for stemningen, at sættet sluttede med "Hjertet er en ensom vandrer". Men det var nok mest, fordi vi lige havde fået "Dagen Før", "Masser af Succes" og "Jutlandia" i træk, og var ude af os selv af velbehag.

Stor applaus, og gavflaben kom tilbage på scenen med en smøg i, ja, munden, og brændte "Rabalderstræde" og "Om Lidt" af med sit band. Hold op, solen skinnede dér.

Det store publikum bestod nærmest hele vejen af glade og krammende mennesker. Kæmpebranderter blev glemt, et par tårer trillede, smilene så meget ægte ud, og hoben smeltede fuldstændig sammen.

Ordet danskhed ligger ikke lige så rart i munden, som det har gjort. Men kan du holde tanken om lyst til at kramme alle omkring dig ud, så tag til en koncert med Kim Larsen og Kjukken. Så er der samhørighed og danskhed, som den bør være, for alle pengene.