Andet comeback-album fra danske thrash-pionerer har tons af guitarguf

Femte album fra de danske thrash metal-veteraner markerer anden gang, bandet gør comeback. Denne gang sker det uden Flemming Ronsdorfs karakteristiske røst. En røst, der på én gang har været med til at gøre Artillerys lyd til noget helt unikt og sendt horder af metalhoveder skrigende bort. Jeg har altid lovprist mandens stemme. Derfor var det også lidt af en kamel at sluge, da Stützer-brødrenes karakteristiske østerlandskinspirerede riffarbejde indledte When Death Comes, og den nytilkomne forsanger Søren Adamsens mere skolede og ikke helt lige så specielle stemme bredte sig over thrash-rytmerne. Adamsen gør et hæderligt job, men slås til tider med mindre mindeværdige vokalmelodier. De ti sange på albummet bevæger sig alle omkring de fem minutter og er med undtagelsen af den fremragende ballade Delusions Of Grandeur fuldblods thrash-numre. Det er Morten Stützers øre for et stinkende fedt riff, der redder When Death Comes. Det er i høj grad hans album. Selv når det kniber med interessante melodier, er der tons af guitarguf, man kan synke tænderne ned i.