GAFFA  TV

A-ha
Foot Of The Mountain

CD, udkom mandag d. 15-06-2009 på Universal Music
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
5,25 stjerner i snit (efter 8 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

A-ha har købt returbillet til synthpoppen

 Det er ved at være 25 år siden, A-ha hittede med Take On Me. Deres første og ubetinget største hit. Der er mange, der ikke rigtig har opdaget det, men A-ha har – bortset fra pausen mellem '93 og 2000 – faktisk ikke for alvor været væk i de seneste 25 år. Foot Of The Mountain er deres niende studiealbum, og det kommer nu, efter fire års prioritering af solokarrierer hos de tre norske mænd. Albummet åbner med The Bandstand, som vil få de fleste til at tænke "nåh ja!". Forelskelsen i synthesizeren, den behagelige Morten Harket-vokal og det, der i 80'erne var en alternativ poplyd, er alt sammen tilbage. Der er i tiden en tendens til, at aldrende bands bare ikke vil dø. Der er også en tendens til, at disse aldrende bands søger tilbage til det, der gav dem succes engang. Foot Of The Mountain er A-has returbillet til synthpoppen. Og A-ha formår faktisk stadig at skrue udmærket pop sammen. Den kunstneriske åre er hårdt presset, men The Bandstand, Riding The Crest og What There Is fungerer som klassisk 80'er A-ha modeleret til 2009. Numre som Shadowside og Mother Nature Goes To Heaven, der til gengæld tegner sig for mere melodisk orienteret pop, bliver ironisk nok lidt for anonyme. Men der skal kippes med hatten for et band, som stadig har noget at byde på. Truende åreknuder til trods.

Tip en ven
12 kommentarer
Som dedikeret fan, der bedst kan lide a-ha's mere rockede side fra start 90'erne, var jeg lidt bekymret for den proklamerede tur tilbage til 80'erne, men uden grund. Især Paul Waaktaar-Savoy's sans for at skrive melodier er stadig i top, hvorfor indpakningen, som faktisk holder bedre end forventet fra min side, betyder mindre. Og til de kræsne Gaffa-læsere kan især anbefales Start The Simulator og The Bandstand. Albummet er deres mest poppede, men der er sgu omtanke og overraskelser i stort set alle numre på pladen. Og ja, Morten Harket synger som altid virkelig godt, hvilket træder godt frem i den kølige produktion. Køb og støt mestrene:-)
Heeeey, jeg vidste slet ikke, at der var nyt fra yndlingsbandet fra Norge!?
Den skal erhverves straks. Det er jo aldrig helt dårligt når Morten Harket åbner gabet. Jeg har været med hele vejen fra midten af firserne, og bortset fra den sidste plade, Analogue, har jeg altid været slemt tilfreds.
Glæder mig. Tak for dagens gode nyhed!
A-ha er bare så stærke - super fedt album! Og tag så lige, og kom forbi DK!
dejligt med musik for os der er for gammel til p3,men for unge til p4.jeg kan også bedst lige a-ha i tiden 89-93 da der var mere rock end pop,hør bare http://www.youtube.com/watch?v=XVYTIkWcYcQ&feature=related men fornyelse er altid godt,selvom her er vi tilbage til den``gode`` 80er lyd.Er lidt ked af,at Riding the crest ikke har samme fede lyd på albummet som i den liveudgave som også er på youtube,men a-ha har jo altid lydt bedre live end på album,hvis morten ellers kan huske teksten:-)
Ja, de skal da forbi DK. Var så heldig at høre dem i London i 2006, og det var bare en helt fantastisk koncert.
Jeg har også lyttet til albummet nu, og jeg er helt enig i de 4 stjerner. Det er godt og solidt, men også - desværre - lidt kønsløst i produktionen. Men helt sikkert godt nok til at spinne et par runder mere i afspilleren.
4 store stjerner og 5 små stjerner.
4 fordi de har lavet nok et album hvor jeg virkelig nyder at høre hele albummet. 5 fordi ikke ret mange andre nu om dage kan finde ud af at lave god musik, eller skulle jeg sige musik i det hele taget. Og at kunne producere et sådan album efter så mange år, er en kunst i sig selv.
Noget et band som eks. U2 efter min mening bestemt ikke har formået i flere år. Albummet er en skøn sammenblanding af gammelt og nyere A-ha lyde og vidunderligt at genhøre 80'er lyde. Desværre får vi IGEN ikke Morten Harkets gudestemme for fuld udblæsning. Vi skal tilbage til "Lifelines" 2002 med nummeret "Forever not yours" eller endnu mere "Minor earth, Major sky" med nummeret "Summer moved on" for at "genhøre" The Voice i sine fulde unikke smukke udfoldelse. På et par enkelte numre fra dette nye album skimter hans stemme mod himlen, men giver sig aldrig fuldt ud som han er så kendt for at kunne :( Jeg gad vide om Morten bare ikke kan det mere eller om der er tale om en "dårlig" produktion. Jeg kan ihvertfald finde nogle steder hvor det var helt oplagt at lade "trompeten" blæse al energien og passionen ud til det yderste. Men når alt det er sagt, så er I A-ha tilstadighed mit absolutte favoritband af alle tider. Kun Depeche Mode kan stadig give mig den samme intense oplevelse. Så kom igen A-ha, jeg kan høre der er mere gemt i jeres norske "kinder-æg" !
Siden 1985 har jeg fuldt disse efterhånden ældre norske mænd. De har prøvet i mange genre, fra blød synth pop til den lidt mere rockede stil, som på Memorial beach. Efter deres forrige album "Analogue" havde jeg ikke ventet et så poppet album som "Foot of the mountain". Men hvis der er noget disse a-ha gutter kan, så er det at lave super cool pop musik og det beviser de med stil på deres nye album. Et nummer som "Bandstand" står som et af de fedeste pop numre a-ha har lavet til dato. "Riding the crest" for mig til at tænke på "Take on me", lille trommen fra "Take on me" er i brug igen, og det giver gåsehud, fantastisk nummer. Titel melodien "Foot of the mountain" er flot produceret og oser af sommer. "Mother Nature goes to heaven" minder mig en smule om deres "Out of blue comes green" i opsætning og struktur, a-ha når de er bedst og ikke minst "Start the simulator som er et mesterværk". a-ha har lavet deres bedste album siden "Memorial beach". 5 stjener herfra - den 6 stjerne undlader jeg, da bedre lyd produktion på pladen som helhed, kunne have været bedre. Men et af 2009's bedste albums er landet. Kan varmt anbefales
Det er dejligt at se, at der er andre, der er mest til Memorial Beach. Jeg fik lejlighed til at stille a-ha et spørgsmål her den anden dag, og der er desværre ikke udsigt til en a-ha produktion, der ligner mere hvad Magne eller Paul laver ved siden af. Så lyden fra East Of The Sun West Of The Moon og Memorial Beach, må vi nok se (lytte) langt efter fremover. Men ok, hvis de bare lige får taget "tyskertoppen" af nogle numre, så fungerer det jo ok. Mother Nature... og Start The Simulator er gode eksempler på denne plade:-)
"Tyskertoppen" :o) Fint ord dér.
Memorial Beach er helt klart deres bedtse plade, efter min smag, naturligvis.
Men har kun hurtigt gennemlyttet den nye og der er da vist blevet støvet lidt analog gear af, ligesom så mange andre bands fra en svunden tid. Og ja der var lidt "tyskertop" hvilket jeg også godt kunne undvære.
Glæder mig til at at høre den rigtigt.
Ps. hva betyder "Den kunstneriske åre er hårdt presset" ?? (jvf. artiklen) At de er på deres yderste eller??
Scoundrel days er i mine ører deres absolut bedste album men jeg nød også East of the sun and west of the moon. A-ha har alle dage ramt noget i mig som ingen andre kunstnere har formået , det er bare klasse.

Sidder i dette sekund og lytter til Foot of the mountain albummet for første gang.... spændende
Husk den nye danske a-ha gruppe på Facebook.

Søg efter a-ha danmark også skulle den gerne ligge under grupper.

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!