Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Junkyard Productions
Colour Me

Playground Music / Murena Records | Udkom 16. juni 2009
GAFFA | Anmeldt af Henrik Bæk
Søndag d. 14-06-2009 kl. 00:00
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify

Junkyard Productions tager med gruppens anden cd endnu et spændende step udi dubbens snørklede og trænge korridorer

I 2006 brød danske Junkyard Productions gennem lydmuren med debutalbummet My Yard Is A Junkyard, der vandt øjeblikkelig international anerkendelse. Singlerne Sister Let Him Go og Grateful fik massiv airplay på DR P3 og på den franske Radio Nova og deres dubbede musikalske udtryk åbnede døre for et innovativt samarbejde med All Saints (UK), Mykal Rose (JAM) og Enur feat. Natasja (DK) blandt andre.

Hvor lyden på forgængeren var lidt mere forudsigelig og kantet, eksperimenterer teamet på den nye Colour Me en anelse mere og tager dermed lytteren med på en ny rejse, hvor musikalske genrer som old-school jamaicansk dub møder engelsk dubstep/steppers tilsat et strejf af dancehall og soulfuld jazz. Det jazzede bør i særdeleshed tilskrives gruppens sangerinde Ena Egelund, hvorimod dancehall-ingredienserne tilsættes ved dj Pops Jabus hæse ragga. Den umage duo krydser hinanden på halvdelen af cd'ens 10 skæringer og gør sig bedst i det imponerende åbningsnummer Keep It Coming samt cd'ens titelnummer, hvorimod resten af vokalnumrene synes at falde igennem. På de mere eller mindre rene dubnumre Roots Love, Dub Around The Coner, Spacedub og Gold Rush Dub leverer Junkyard dub i verdensklasse med klare aner til Jamaicas foundation dubscene anno 1975 og trækker lige så klare præferencer til topproducere som Lee Scratch Perry og Joe Gibbs og til sidstnævntes sublime African Dub-serie fra sen-70'erne. Placeringen af den tunge bas og de lyse melodika-toner forrest i lydbilledet samt de besnærende percussions er indbegrebet af old-school dub og dér, hvor Junkyard virkelig formår at sætte sig igennem. 

Følg Junkyard Productions tryk på hjertet

Mixtape: Junkyard Productions
31-07-2009 (artikel)
Første navne til Cosmopol
21-03-2007 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.