Anmeldelse / Live / Søndag d. 21-06-2009 kl. 17:41

Poul Krebs
Rock I Holstebro, Sportspladsen,
lørdag d. 20. juni 2009

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Kenneth Mortensen kmfoto.net

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Krebs tilbage i godt selskab

Poul Krebs valgte meget modigt at spille ikke mindre end fem nye sange som start på koncerten på Rock I Holstebro. Man kunne sige, det tenderede overmod, men Krebs virkede med rette mere selvsikker end længe med et solidt spillende tæt rockorkester og en af de bedste plader i mange år i baggagen.

Det virker, som om Poul Krebs igen har fundet ind til kernen af de sange og den lyd, han har, når han er bedst. Den nye plade "Angeleno Road" er netop indspillet med dette liveband på få dage i et studie i Los Angeles, som det også var tilfældet, da Krebs indspillede sin måske bedste plade "Små Sensationer" helt tilbage i 1995. Det var pladen med sangen "Sådan Nogen Som Os", som nærmest fra dag til dag gav Krebs mulighed for at lave nøjagtig, hvad han ville resten af sin tilværelse. Men det er heldigvis stadig musikken, Poul Krebs vil, selvom om han nu stort set kan være ligeglad med salgstal og bedrevidende anmeldere.

På "Min Mor Gik Også Med Tørklæde" fik vi historien om den friturestegte fisker, der sad ved grillen i Agger og kededrak dagen omkuld, mens vi som fjerde sang fik en af de stærkeste sange, Poul Krebs nogensinde har skrevet: Den nye "Helmand Blues", som fik stort bifald i soldaterbyen Holstebro.

Krebs tager ikke stilling til, om Danmark burde gå i krig eller ej, men synes blot, at når vi vælger at sende vore unge mænd i kamp, så er det mindste, vi anstændigvis kan gøre, at tage godt imod dem, når (og hvis) de vender hjem. Sangen er skrevet efter, at Poul Krebs spurgte en hjemvendt soldat, hvad der var det værste, og denne svarede: nætterne efter - mellem klokken 1 og 4.

"Jeg går rundt i gaderne, med et hoved som en håndgranat, der hvert øjeblik kan sprænges, hvis nogen siger noget forkert. Det gør de heldigvis sjældent, for ingen siger noget til, at jeg går rundt i gaderne, som skyggen af mig selv."

Festen kom rigtigt i gang med sangene "For Enden Af Regnbuen" og ikke mindst "Fri Som Et Forår", som ifølge Krebs er så gamle, at han burde have lavet lektier i stedet for at skrive dem. I "Håbløs Fan Af Livet" leverede Morten Buchholtz en spændstig orgelsolo efterfulgt af Per Chr. Frosts portionsanrettede vellyd, der igen engang viste ham som en af Danmarks allerbedste guitarister.

Vi fik selvsagt hittet over dem alle "Sådan Nogen Som Os", hvor hele pladsen skrålede med, mens Krebs selv ikke lignede en, der var blevet synderligt træt af sangen endnu.

Inden tæppefald fik vi de to perler fra "Små Sensationer" "Morrisson, Dylan og Elvis" der "suger længsel, suger savn" og "Prinsessen af Aalborg", "hvis navn stod skrevet i mangt en matematikbog", og Poul Krebs var tilbage i godt selskab, der mindede mig om rigtig gamle dage på Vestergade 58 i Århus, hvor Krebs stadig overvejede, om det var håndboldkarrieren i Vejlby-Risskov eller den musikalske levevej, han skulle vælge. Heldigvis valgte han det sidste.

(For folk med hang til anekdoter fra Poul Krebs' mange år i musiklivet kan iøvrigt anbefales Poul Krebs' fanklubs blade. Mere info her )