Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Melody Gardot
My One And Only Thrill

Universal Music / Verve Records | Udkom 23. juni 2009
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,50 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En singer-songwriter af Guds nåde og hendes gennemførte, men lidt for pæne album

Den amerikanske singer-songwriter Melody Gardot er noget af et vidunder. Hun er i realiteten kun 23 år gammel, men hun fremstår så uhyre sikker i sin attitude og tilgang til musikken, at man efterlades imponeret. Hvor Norah Jones har sat sig på prinsessetronen inden for blandingsgenren jazz/country og Duffy på prinsessetronen indenfor blandingsgenren jazz/Motown, sætter Melody Gardot sig med My One And Only Thrill klart på prinsessetronen indenfor blandingsgenren jazz/blues. Har man en svaghed for enten Norah Jones eller Duffy, bør man altså også stifte bekendtskab med Melody Gardot, for svagheden vil helt givet også vise sig over for det nye skud på stammen. Melody Gardot er en singer-songwriter af Guds nåde. En tilsyneladende helstøbt sangskriver, komponist, arrangør og sangerinde, som må have en blændende fremtid for sig. Tag en blues som Who Will Comfort Me eller ballade som netop My One And Only Thrill, og ikke et øje vil være tørt. Man kan ganske vist diskutere, om strygerne i sidstnævnte (og andre numre) er for fremherskende. Om albummet helt generelt er for pleasende og pænt. Men Melody Gardots talent kan ikke diskuteres.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Er meget enig med anmelderen; talentet er indiskutabelt, men udtrykket ligger efter min smag alt for tæt på Norah Jones' sukrede pop-jazz. Håber at MG næste gang vil droppe strygere og fernis for i stedet at slippe musikkens sjæl fri - den kan sagtens bære udtrykket selv.
Så hende optræde i aften i et svensk talkshow. Jeg må erkende at hun fulstændig slog benene under mig. Til forskel fra Duffy og Norah Jones synes jeg at hun er langt mere intens i hendes stemme. Nu er jeg ikke fan af de 2, men Gardot's fraseringer er så meget anderledes, man mærker virkelig nerven og ømheden.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.