Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Torsdag d. 02-07-2009 kl. 00:43

Korn
Store Vega, København,
onsdag d. 1. juli 2009

Anmeldt af Morten Gottschalck
Foto: Jacob Dinesen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tungt blus under kedlen

Armeret med ørepropper og mit Roskilde-armbånd besøgte jeg Vega her til aften. Jeg frygtede, at jeg ville føle mig dum, hvis koncerten blev dårlig - jeg kunne jo i stedet have væltet rundt på festivalen. Men KoЯn udgjorde en del af soundtracket i mine sene teenageår i slutningen af 90erne, og musikken står som noget af det mest tydelige minde om, hvordan jeg havde det. Desuden skulle min frygt snart blive gjort til skamme.

Til at starte med var jeg også imponeret over opvarmningsbandet Scamp, men det var, som om de hurtigt spillede de bedste kort ud. Folk omkring mig trak på skuldrene og nikkede med, bevares - og det var da heller ikke dårligt, det var bare ikke noget, som satte sig fast. Som en udefrakommende fandt jeg ikke Scamps musik lettilgængelig. Hvis jeg ville høre 99 procent brølemusik, var jeg nok ikke gået til koncert med KoЯn.

KoЯn trådte på scenen én efter én. Den lille bassist Fieldy havde hovedet pakket ind i bandana og dreadlocks. Den høje Munky på frontguitar, ligeledes med dreadlocks, kunne snildt have været Fieldys storebror. Men så trådte Jonathan Davis ind mellem de to, og hele bandet huggede i, så gulvet blev presset nedad, og vores hjerter slog et slag over. Det var som et spand heste, kørt igennem en basforstærker.

Den opmærksomme fan ved allerede, at KoЯn for nogle år siden sagde farvel til guitaristen Brian "Head" Welch, som fandt det vigtigere at tjene Gud i taknemmelighed over at være kommet ud af sin afhængighed af methylamfetamin. Nogle få år senere smuttede så trommeslageren David Silveria, som hellere ville dyrke en mere anonym tilværelse med familien og et par restauranter. Derfor havde vi på scenen i aften Ray Luzier på trommer, nu officielt medlem af KoЯn - samt en backing guitarist med hår som en snurrende, sort softice, bærende navnet Shane Gibson, og på keyboard/samples/backing vokal Zac Baird.

Modne lækkerier

Bandet kom godt rundt i bagkataloget. "Life Is Peachy" gik dog ramt forbi, og det samme gjorde underligt nok den seneste titel-løse plade. Til gengæld kom vi også ud over bagkataloget, med en smule Queen ("We Will Rock You"), Metallica ("One"), og Pink Floyd ("Another Brick In The Wall").

Davis var tændt og slagkraftig, og jo, det er sandt: Han har en lille dans. Bandet spillede (næsten) helt tight, og selvom jeg en høj fyr, forsvandt scenen flere gange bag en uhyrlig skov af løftede hænder. Vega var så proppet, at jeg flere gange kom til at holde folk i hænderne, og konstant måtte undvige for ikke at blive nikket en nakke. Det hele summede, min stemme arbejdede sig hæs, og da KoЯn efter en time skulle hives tilbage på scenen med støvletramp, leverede de intet mindre end den perfekte afslutning med "Blind", "Got The Life" og til sidst "Another Brick In The Wall." Da jeg kom ud fra salen, kunne jeg ikke genkende min egen duft. Hvis jeg havde haft en hund, havde den forladt mig.

Hvis noget rungede hult, så var det den til tider næsten nøgne og beregnende professionalisme, som lå over Davis, når han gejlede publikum op. Efter sidste nummer smed Munky, Fieldy og Luzier bunker af ting ud til publikum, deriblandt et par håndfulde plektre, en røvfuld flyers og en frisbee...? Er KoЯn et firma eller hvad? Jeg ved godt, at de render rundt i Adidas og så videre - måske er det bare mig, som ikke køber den del af pakken. Desuden var sættet var en smule kort: 1 time, plus 20 minutters encore. Hvilket giver 5½ stjerner herfra, men det er der ikke noget, der hedder i GAFFA-land.

Tip en ven
15 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
frisbee? Var det ikke noget fra Luziers trommesæt? Det lignede det for mig, men jeg stod godtnok også et stykke væk. anyway- Fed men lidt for kort koncert :-)
Jeg er pænt overbevist om at det var et trommeskind :)
Jeg kan kun være enig i denne anmeldelse! Det var en FED koncert..
Eneste klage herfra var det korte set og at singlen Twisted Transitor ;-)
Men ellers var jeg pænt overrasket over hvor geared de var og de fik virkelig publikum med trods varmen :-)
FED anmeldelse og sjov he he !!!

og FED koncert men som sagt for kort
suveræn ny trommelslager de har fået , han kunne sit kram sgu

jeg bliver Aldrig træt at at se JD Live , den mand har noget på scenen som ingen andre har

PS : mener også det var frisbee
Syntes dog supporten rykkede max, men alle væltede da også rundt der hvor jeg stod ;-)
Super blæret koncert.....

Weird at forlade Festivalen og så pludselig stå i Vega hahaha....Fedt!!!!
Jeg var der også, og det var min anden Korn koncert. Jeg er overrasket over at koncerten får så mange stjener, selvom jeg selv synes det var en rigtig fed koncert. Fra et professionelt synspunkt, ville jeg nok kritisere Korn for at være lidt for "another day on the office"-agtige. Lysshowet var heller ikke overvælende, i forhold til sidste gang jeg så dem i KB Hallen. Det skal dog nok siges, at Store Vega også er mindre end KB Hallen.

Jeg var nu godt tilfreds, og jeg havde en rigtig god aften.
Lækker playliste. Ser ud til de nye numre blev meget forbigået og det syntes jeg ikke gør noget :-)
(jeg var der ikke selv)
fed koncert - det var et trommeskind med autografer og ingen frisbee..... flyerne var om fieldy's bog....

roskilde booking skulle skamme sig at ikke have booket KoRn til orange i år! - jeg glæder mig til deres nye album til foråret!
Min første koncert med Korn og slet ikke skuffet ! mega fedt :)
Er du sindsyg, det var en fed koncert! Stod lige ved siden af manden der fik trommeskindet med autografer.. Misundelig? Neeej, slet ikke da..!!
Synes dog at visse folk opførte sig noget så grimt til den koncert, og ødelage dele af den for os andre..
Men Korn leverede varen! Må dog give anmelderen lidt ret i at det virkede lidt som "another day at the office". Og jeg savnede også et par numre.
Alt i alt, var det dog den bedste koncert jeg endnu har være til, og møder 100% sikkert op næste gang de er i DK igen.
Korn SKAL bare opleves live, de gør det mega godt!
KORN spiller i Norge imorgen fredag......

Så ja de ku godt ha spillet på Festivalen idag Torsdag, men usandsynligt.....

Dog havde de klædt Orange nu istedet for Kanye PEST!!!
Cool nok anmeldelse ... Og feeeeed koncert... Og så lige for at clear things up, så var det et skind fra Ray's trommer, der blev kastet ud .. :P
Det var for mit vedkommende også min første KoRn koncert! Den levede også fuldt op til mine forventninger! :)

Jeg stod aller forrest, lige foran Jonathan, sammen med min tvilling, og min "bodyguard" :)
- Mere kan man ikke bede om! :)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.