Anmeldelse / Live / Torsdag d. 02-07-2009 kl. 08:55

Bloodhound Gang
Amager Bio, København,
onsdag d. 1. juli 2009

Anmeldt af Lennart Friberg

GAFFA		2 stjerner
Læserne		3,50 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Bloodhound Gang - endnu engang

Bloodhound Gang har aldrig rigtig været anmeldernes favoritter, når det kommer til uddelingen af stjerner. Kompositionerne er flade, humoren er lummerplat og den musikalske præstation er middelmådig. Dog skal det nævnes, at bandet efterhånden har skabt sig en rimelig solid fanbase i Danmark, hvilket tydeligt kunne ses på fremmødet i Amager Bio den 1. juli (midt i festival-opvarmningen).

Særligt når det kommer til live-perfomances, har bandet et stort udvalg af spektakulære gimmicks med på scenen, der kan få enhver drengerøv til at grine bøvet og udbryde "årh hvad!", og denne koncert var ingen undtagelse. Men så er det, at man spørger sig selv: Blev der trukket tunge genstande tværs over scenegulvet med Jareds (skal vi sige) ædlere dele? Blev Jimmy sølet til i litervis af bræk? Blev den danske nationalsang derefter truttet i en fesen lille legetøjstrompet? Havde Jimmy Pop mon den danske landsholdtrøje på under skjorten? Og var det igen "Fire Water Burn", der lukkede ballet? Ja, ja, ja, ja - og ja. En smule forudsigeligt? - åh ja!

Det virker som om, at drengene fra Pennsylvania har vist os det hele før. Det er nu ikke fordi, det har mistet underholdningsværdien at se bassisten Evil Jared drikke sit eget bræk - slet ikke, men det er som om, at smilet stivner en lille smule, når man for 117. gang opfordres til at synge "Jimmy Pop is homosexual, homosexual, homosexual." (folk der har været der, ved hvad jeg snakker om). Bloodhound Gangs live-optræden er nu engang, hvad jeg vil betegne som et vaskeægte electro-hiphop-punkrock-freakshow, der mest af alt minder om en sær blanding af lige dele NOFX, Beastie Boys og Jim Rose Circus. Der er masser af gøgl, som sagtens kan kompensere for Jimmy Pops til tider pinligt åbenlyse mangel på sangtalent og færdigheder på en guitar, hvilket han da heller ikke lagde skjul på.

Omtrent halvvejs gennem koncerten blev det gjort ganske klart, som forsangeren selv udtalte det: "If you came here tonight to hear professional musicians - you're pretty fucking stupid". Bloodhound Gang var bare kommet for at hænge lidt ud med deres danske venner, og en hurtig håndsoprækning i salen viste da også, at størstedelen af de fremmødte havde set bandet mere end én gang før. Derfor kan man kun undre sig over, hvorfor der ikke var smidt et par nye tricks i posen, eftersom det nyeste materiale var fra pladen "Hefty Fine", som udkom i 2005. Man skal jo som sagt ikke pille for meget ved noget, der virker. Sætlisten indeholdt en imponerende håndfuld solide hits såsom "Foxtrot Uniform Charlie Kilo", "The Bad Touch", "Uhn Tiss Uhn Tiss Uhn Tiss", og ikke mindst "Fire Water Burn". Men når man trasker hjem med følelsen af, at man lige har set en koncert, som var nærmest identisk med den de gav for flere år siden, så ville man ønske, at man kunne få pengene tilbage, og købe dvd'en i stedet.

Bloodhound Gang står desværre i sidste ende og ligner mest af alt, hvad man på godt gammelt dansk ville kalde en "One Trick Pony", som det ikke er absolut nødvendigt at se mere end én gang. Anderledes så det dog ud for opvarmningsbandet The Living End, der gæster Danmark igen til november, og som bestemt er et lyt værd.

Bloodhound Gang spiller på Nibe Festival fredag den 3. juli