Anmeldelse / Live / Fredag d. 03-07-2009 kl. 15:59

First Aid Kit
Roskilde Festival, Astoria,
fredag d. 3. juli 2009

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: David Bering

GAFFA		3 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Vidunderlige søskendestemmer, men småkedelig koncert

De to søskende fra udkanten af Stockholm får, men behøver egentligt ingen alderssympati, selvom Klara og Johanne Söderberg blot er 18 og 16 år gamle. Deres valgsprog er "We aim for the hearts, not the charts", og de kom for alvor i udenlandske mediers søgelys, da deres coverversion af "Tiger Mountain Peasant Song" af et andet Roskilde-aktuelt navn, Fleet Foxes, kom på deres debut-ep "Drunken Trees" fra sidste år, og samtidig blev et enormt YouTube-hit (link) - ikke på grund af deres alder eller optagelserne fra de svenske skove med de to piger i skovmandskjorter, men snarere på grund af deres vidunderligt smukke vokalharmonier, som man forestiller sig har ekstra kraft i et blodets bånd.

Musikalsk tager First Aid Kit, primært på storesøsters sangskrivning og førstevokal, afsæt i nordamerikansk folk, uden særligt meget fyld - faktisk så lidt, at Klaras akutiske guitar og Johannes klaver, orgel, autoharpe med mere sjældent tilføjer noget særligt til lydbilledet, men i stedet er det fundament, hvorpå deres stemmer folder sig ud. Deres sang dominerer hele lydbilledet, halvvejs a cappella, men de i alt 15 duetter har et fast udtryk, og udtrykket bliver derfor i længden også noget langtrukket. Der var også nogle småfejl undervejs, lidt unødvendig historiefortælling om deres besværlige flyvetur på vej mod Roskilde og et meget abrupt exit efter sidste nummer. Det var hverken kontinuerligt eller opbyggeligt. Det var til gengæld naturligt, autentisk, begyndende udadvendt og herligt uimponeret - det selvom teenagesøskende allerede får masser af opmærksomhed fra Glastonbury, Roskilde og andre europæiske festivaler, samt skandinaviske, engelske og amerikanske medier.

Koncerten bød på højdepunkterne fra "Drunken Trees" som den country-agtige, længselfulde "I'm Not Coming Home Tonight", den indfølende "Tangerine" og insisterende "Jagadamba, You Might". Pigerne fik også mulighed for at spille et par nye numre: "The Sailor Song", samt en mystisk, dyster hymne, som det niende nummer - som aldrig før har været opført live. Søskendeduoen gav ellers publikum mulighed for at vælge mellem denne og deres dynamiske "Crossing Ocean", men da publikum ønskede begge, spurgte de deres altid medrejsende fader om at vælge - til sidst blev der dog alligevel plads til begge i sættet. Kort efter dedikerede de deres version af Kiss' "I Was Made For Lovin You" til deres fem-årige lillebror, og sluttede af med to ekstranumre.

Vokalerharmonierne ligger godt tæt på et andet moderne folknavn som Fleet Foxes, men i den nye indpakning er den om muligt blot endnu smukkere - mens instrumenterne til gengæld fortsat er meget lidt betydningsfulde. Sangskrivningen og den skæve vokal sporer også lidt Devendra Banhart, og mest oplagt folk-/country-rødder i Carter Family. Tematisk er der samme folk-arv fra til kærlighed, længsel og naturens besjæling og fromme natursymbolik, og selvom oplevelsen på den hedende Astoria nok var lidt kedelig for en Roskilde-eftermiddag, så kan deres indspillede materiale kun anbefales! For det er så nemt at forelske sig i de fortryllende, maleriske svenske stemmer.

Et fuldlængde debutalbum ventes at udkomme til januar næste år.