Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 05-07-2009 kl. 00:34

Slipknot
Roskilde Festival, Orange Scene,
lørdag d. 4. juli 2009

Anmeldt af John Fogde
Foto: Christian Hjorth
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,28 stjerner i snit (efter 18 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Et velkomment gensyn på Orange med de ni maskerede musikere

Slipknot gik på scenen i Roskilde lørdag aften til tonerne af Van Halens "Running With The Devil", der ikke på nogen måde satte tonen for, hvad man kunne forvente de følgende 90 minutter. For den ni mand store gruppe har været med til at evolutionere metal musik, siden debutpladen kom i 1999, og befinder sig langt fra den stil, Diamond Dave var garant for, da Van Halen debuterede mere end tyve år tidligere.

Med ordene "Bring The Pain" eksploderede bandet på scenen, da de lagde ud med "(Sic)", der bød på både brag og fyrværkeri, og en musikalsk intensitet, som få bands kan gøre dem efter. "Eyeless" fulgte, hvor trommeslager Joey "1" Jordison formåede at få blandet drum'n'bass med metal, mens Corey "8" Taylor rappede i en stil ikke ulig Mike Patton.

Der er drøn på fra start, men efter fjerde nummer ("Get This") holdt bandet den første af mange pauser, der var med til at trække tempoet ud af festen. Corey Taylor brugte disse pauser til at fortælle os gentagne gange, at vi var fantastiske, og at ingen kunne larme som os. Den slags er normalt fint nok, men Taylor blev ved og ved til det punkt, hvor det virkede temmeligt utroværdigt. Men heldigvis kunne numre som "Before I Forget" og "Disasterpiece" dog løfte stemningen tæt på kogepunktet i pitten, og få folk til at hoppe rundt og brøle med.

Men kombinationen af de mange pauser, og nye numre som "Dead Memories" trak ned i det samlede indtryk. Taylor udtalte i forbindelse med udgivelsen af "All Hope Is Gone", at han i Slipknot-sammenhæng var træt af at skulle skjule, at han rent faktisk kan synge (hvilket i mange år har været tydeligt, når han optræder med bandet Stone Sour). Men problemet er, at når frontmandet begynder at synge normalt, skifter bandet stil fra deres normale vanvittige lyd og kommer desværre til at lyde som et mere konventionelt metalband.

Det er en skam, for det er, når de giver den fuld skrue som på "Duality", at de er bedst, mest interessante og i den grad mest medrivende. Det nummer var dog gemt til afslutningen sammen med "People=Shit", der helt naturligt fik folk til at gå amok.

Til trods for de konstante lovprisninger fra scenen, så blev det kun til to ekstranumre, "Surfacing" og "Spit It Out", der traditionen tro indeholdt en sekvens, hvor publikum blev bedt om at sætte sig ned og hoppe op på kommando. Det ser ret fantastisk ud, når der sidder over 30.000 mennesker på hug foran Orange Scene, og det er da også imponerende når forløsningen kommer med et brag.

Derfor var det bestemt en oplevelse at se Slipknot tilbage på Orange Scene efter fem års fravær. De medbragte et show, hvor percussionisten Shawn "6" Crahans podie blev løftet op og ned og snurrede rundt, ofte med Chris "3" Fehn hængende i en af de påsatte tønder. Der var ild, fyrværkeri og en afslutning, hvor Jordisons trommesæt blev løftet op og drejet rundt, alt imens han hamrede løs til den store guldmedalje.

Men når intensiteten konstant trækkes ud, og Corey Taylors evige lovprisning begynder at blive et irritationsmoment, så går man desværre fra koncerten med en fornemmelse af, at det godt kunne have vildere, hvilket er underligt taget i betragtning af, at man lige har set Slipknot.

Tip en ven
20 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"Med ordene "Bring The Pain" eksploderede bandet på scenen"..

Det var altså "Here comes the pain", samplet fra Al Patino i filmen "Carlito's Way".

Slipknot fyrede den så hårdt af, at Oasis, Faith No More, Kayne West osv. godt kunne pakke sammen og gå hjem. Jeg vil sige at Orange Scene har stået stille indtil i aftes, hvor Slipknot indtog scenen og sprængte den i luften.

Jeg håber nogle af alle de forkølede og stillestående pop-fans fik sig noget af en overraskelse, og erfarede at der findes mere i denne verden end musik, som man falder i søvn til.

Mindst fem stjener fra mig.
Ja man kan nå langt med gøgleri osv osv. Meeeen Slipknot har en tendens til at blive lidt for amerikanske og deres ballade-agtige sange som feks "Dead Memories" lugter lidt af Linkin Park hvad angår musik og lyrik. Så ja... der var cirkus for alle pengene, men de når ikke Faith No More til sokkeholderne.
Jeg gad godt at se en Slipknot koncert uden masker, ild og alt det fis...gad vide hvor holdbart det så i virkeligheden ville være?

Just my 2 cents. Peace.
Helt enig med Flake..........

Blæret magt demonstration.....IGEN!!!!!!
Helt enig med anmeldelsen, alt for meget pladersnak og for lidt metal, såil for fanden og spar på snakken til sidst. Det var jo prævist de samme gøglernumre de lavede sidst de var i Danmark, sgu ikke videre spæbndende at se på en gang til.

Hvis man mener Orange har stået stille under festivallen indtil Slipknot, har man siddet i sin lejer og drukket sig i hegnet - Gogol Bordello levedede et langt mere energifyldt show end Slipknot nogen sinde var i nærheden af.
Slipknot var den fedeste koncert på hele Roskilde 09 .. fuck det var vild foran !
Flake, når du nu gør et så stort nummer ud af at rette på anmelderen, så tag lige og kig din egen kommentar i gennem først.
Manden hedder Al Pacino (!) og ikke Patino.
Stavefejl er acceptable når bare de ikke handler om Al Pacino ;-)
Venstre pit var helt vanvittig! Den mosh pit må da mindst ha været 20 meter bred !,,! Jeg vil dog sige at han godt kunne ha svinet os mere til i stedet for at rose os så meget. Det var hårdt, men 4 stjerner er meget fair den kan måske lige presses op på 5.

@ Mr. Tennisarm - Gogol Bordello var så fedt!!! Var du med til at danse i cirkel i højre pit? Det var en vild koncert. Tak til Li'l Waynes immunforsvar for lige at svigte ham!
Jeg er helt enig med anmelderen her.

På trods af at jeg stod helt forest i den venstre pit, havde siddet i kø i 3½ time, aldrig før havde følt mig så mast i den første halve time, min krop var gennemtæsket og mit hoved værkede som aldrig før... Så bliver det "kun" til 4 stjerner. I øjeblikket, og indtil morgenen efter, var jeg fast besluttet på at se 6 stjerner overalt, men da jeg vågnede og tænkte efter, kunne jeg godt forstå hvorfor de fik 4.

For meget bullshit. Virkelig. Corey Taylor skal lære at holde sin kæft og bare give os noget mere musik. Det er dejligt at et band udtrykker sin glæde for sit publikum - bare ikke 15 gange og især ikke når man slavisk bruger ordene "Craziest motherfuckers". Helt ærligt, det siger de alle steder.

Jeg var tilmed også en smule utilfreds over pauserne og at de faktisk ikke gik mere amok. Det var en fornøjelse at se trommerne blive løftet op i vejret (med den ene hamrende på dem, og den anden hængende på siden), såvel som at se de 2 tøndebaskere gøre mærkelige ting på scenen. Men der var alt for meget spankulation rundt på scenen, og især guitaristerne/bassisten kunne godt trænge til at svede mere.

Men... Alt i alt en uforglemmelig oplevelse! For fanden da, det var fedt. Glad for at slippe for store skrammer, og dog en smule ærgerlig over den korte spilletid og manglen på The Heretic Anthem.
Kanon koncert. Problemer med lyden (syntes ofte at sangen blev overdøvet af trommerne) gør at jeg kun vil rate den til 4/6. Havde der været styr på mikseren og mere galskab så have det klart været en 6/6. Så havde de smadret Roskilde som de annoncerede.
Vanvittigt!!! Hold kæft en oplevelse. har været til 3 Slipknot koncerter før, men det var den vildeste. Ikke verdens bedste lyd dog. Noget mudret til tider oppe foran. Specielt til (sic) var der elendig lyd. Var lidt skuffende, men blev heldigvis rettet op på. Lyd er sku alfa omega til sådan en kæmpe koncert.
det her var 3. slipknot koncert og det har helt klart været den fedeste stemning til den her
det her var 3. slipknot koncert og det har helt klart været den fedeste stemning til den her
oh my god er hvad jeg har at sige til de fleste af jer efter at have læst hvad i har skrevet!!

Et eller andet sted kan man som slipknot fan overhovedet ikke bruge den her anmeldelse til noget som helst. For det første kan man se at anmelderen selv ikke er den største fan. "Med ordene Bring The Pain"... allerede der kan man se at han ikke kender dem specielt godt for vi ved alle at det hedder " Here comes the pain".

Jeg vil give anmelderen ret i at pauserne gjorde det til dels lidt kedeligt, men bortset fra det var det den fedeste koncert på festivallen.
hvis jeg ikke havde været der og læst denne anmeldelse ville jeg tro at det ikke havde været en vildt fed oplevelse.
Men de fik jo publikum helt op og ringe og de gav den selv mega meget gas!

Nu ved jeg godt at jeg er lidt slipknot fikseret og har lidt svært ved at se bort fra det, men prøv og tænk hvem andre på roskilde havde et lige så fedt sceneshow?? ingen, jo Gogol Bordello og helt fortjent de får 6/6. Tag coldplay som et eksempel. Meget god musik men et godt sceneshow?? nææh ikke specielt, de står næsten helt stille og spiller og det eneste de har er en smule lyseffekter MEEEEEN alligevel for de da også 4 stjerner som slipknot. UFORSTÅELIGT!!!! Forsangeren for Coldplay stod jo også der og "skamroste" publikum, men det er man jo nødt til som band. man kan da ikke bare sige, "Nå men i er ikke et lige så fedt publikum som de var i stokholm igår".

Jeg mødte til og med flere mennesker efter koncerten som havde stået helt omme bagved, det var mennesker der aldrig kunne finde på at høre musikken men som samtidig sagde at deres sceneshow var meget federe end andre bands.

Så da jeg læste det her grinte jeg rystende på hovedet og tænkte at for det første synes jeg anmelderen er helt gal på den men samtidig at man overhoved sætter en til at anmelde et band man måske ikke engang kan lide, jeg siger bare jeg forstår det ikke?

Nu skal i nok slippe for at høre på mig, men hos andre anmeldere som også gav dem 4/6 læste jeg at de skrev det bare var en rutine præget koncert. Haha, det kan da godt være men hvis de laver en fed koncert hver gang hvad er så problemet??

det var alt jeg havde at sige.
Det var fucking vildt! Venstre pit var som en fucking tornado af galskab!
No Heretic Anthem though...
The Heretic Anthem manglede, ingen tvivl om det. Var selv i venstre pit, og folk gik helt amok. det var personligt min 4 Slipknot koncert og vil give de andre folk ret i det var også min bedste slipknot koncert. Og Corey er der bare at sige at han altså er en fantastisk entertainer og er fantastisk til at få folk med. ALLE BANDS roser deres publikum.
Jeg var så absolut Slipknot jomfru da jeg gik spændt men ikke sælig forventningsfuld op til orange scene den lørdag nat på Roskilde!
Jeg tænkte, at dem måtte jeg se( ikke et must), men bare fordi at de ser så sindsyge ud og sikkert også er det på en scene!
Og hold da kæft hvor er jeg glad for at jeg gjorde det!! For det var jo den fucking FEDESTE koncert jeg nok nogensinde har oplevet på Roskilde.
Aldrig har jeg hoppet og headbanget så meget i mit liv som til den koncert!! ( Og nej...det var ikke bare fordi at jeg var kamp stiv og i godt selskab) men fordi at der bare var så sindsygt meget råeneregi i luften da de stod på scenen og fordi Corey Taylor kan tale på dominerende og indfangende ud til publikum...og det at han skamroste publikum, ser jeg bestemt ikke som noget dårligt! De er jo også bare mennesker, ikke rigtige monstre!:) så der vandt de bare endnu mere mit hjerte!!

Og til sidst skal det altså lige siges at jeg normalt ikke er den stor metalfan...men at se Slipknot live var en meget meget stor oplevelse!!
Loved it!!

Det var første gang jeg så dem og nok heller ikke sidste gang. Men da jeg kun er 12 år er turde jeg ikke stå foran og jeg måtte heller ikke )':

og i kan pakke sammen med alt jeres pladder! SLIPKNOT VAR MEGA FEDE!(:
Hey Flake, du har fuldstændigt ret!(:
"bring the pain"? wtf
Det overraskede mig i den grad at sådan et band kunne få mig med.
"Slipknot bahh" var den eneste tanke om dem fra min side inden Roskilde, men jeg blev da i den grad overrasket.
Pisse vildt!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.