Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 06-07-2009 kl. 17:41

Yeah Yeah Yeahs
Roskilde Festival, Arena,
søndag d. 5. juli 2009

Anmeldt af John Fogde
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,20 stjerner i snit (efter 10 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Solid gennemgang af karrierens materiale uden dog at blæse nogen omkuld

Der er næppe dukket en mere ikonisk sangerinde op i de sidste ti år end Karen O fra Yeah Yeah Yeahs, der på tre fuldlængde udgivelser har bevist, at hun har meget mere at byde på end blot et karakteristisk udseende og en enorm selvsikkerhed. Trioen, hun står i forgrunden for, var til lejligheden udvidet med to mand, og sammen lagde de ud med "Runaway" fra gruppens seneste udgivelsen "It's Blitz!"

Teltet var velbesøgt, og de tog godt i mod singlen "Cheated Hearts", der kom som andet nummer, og da "Black Tongue" var nummer tre, havde YYYs lynhurtigt berørt samtlige deres plader. Den seneste markerede et skifte i en mere elektronisk retning, men tilføjelsen af de ekstra musikere gjorde, at Nick Zinner kunne koncentrere sig om at spille guitar, hvilket gjorde, at koncerten var noget mere rocket, end albummet lægger op til.

Nærmest som for at understrege dette skiftede Karen O undervejs til, hvad der lignede Rob Halfords læderjakke og gav en heftig version af singlen "Zero". Andre favoritter undervejs var "Gold Lion" og "Maps", der perfekt viste Karen O's evne til at blande et cool look med stor følelsomhed og indlevelse.

Den lidt korte koncert blev rundet af i trio form med "Date With The Night", hvor man i et glimt så, hvordan YYYs startede ud. Sangen havde en vildskab, der savnes lidt i den nye udgave af YYYs, der fortsat byder på glimrende materiale, men både til koncerten og på plade virker en del mere kontrolleret end tidligere.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Blandt mine 3 største koncertoplevelser på årets Roskilde! Personligt blev jeg så absolut blæst omkuld, og det virkede også til at være tilfældet for resten af publikum - i hvert fald dem, der stod i højre pit...
Som altid er en 4 stjernet anmeldelse en 6 stjernet anmeldelse i publikums øjne! I hvert fald for dem der er fans af YYY.. Jeg synes i hvert fald at koncerten var skidegod, og det er klart noget jeg vil købe billet til når de kommer til Danmark igen, for man ved at der er 5-10 sange mere i dem, end de fik lov til. Men Karen O formåede at få det allersidste gang energi ud af mig, efter en skidevarm uge, og en smadret krop! Vi ses Roskilde!!!!
Hvor blev Way Out af???????!! -favorit-nummer og oplagt live! Men ellers super fedt...og for en i h..... Mrs. O er vild!
Blev sgu lidt skuffet efter koncerten var stoppet. Men er generelt bare ærgerlig over at de nåede at udgive deres nye dansealbum. Jeg savnede noget Rock N' Roll fra deres første album. Spil for fanden Pin, Rich, Y Control og alle de andre.
3 sange mere ville have gjort det til en fed koncert, gik hjem lidt uforløst efter den mærkelige slutning.
Jeg synes ikke denne koncert var en af de bedre på Roskilde. Sådan kan det jo gå når man ikke står helt forest, og ikke kender bandet i forvejen.
Musikken, derimod, er god, og derfor vil jeg tage ind og se dem igen næste gang de svinger forbi Danmark - så kan det jo være at det bliver en bedre oplevelse.
Alt alt for kort, forstår ikke Roskildes politik, hvorfor gi Yeah Yeah Yeahs så lidt tid bare fordi Coldplay skulle lukke Orange??

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.