Anmeldelse / Live / Søndag d. 12-07-2009 kl. 09:30

Britney Spears
Parken, København,
lørdag d. 11. juli 2009

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr

GAFFA		2 stjerner
Læserne		3,00 stjerner i snit (efter 14 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Et skuffende cirkus med et sikkert soundtrack - It's Britney B****!

Grundet restriktioner fra Britney Spears' management har GAFFA desværre ikke mulighed for at bringe billeder fra koncerten

Det er ikke småting, der har været skrevet og sagt om den unge popprinsesse Britney Spears. Efter en skandaleramt tid er hun tilbage på alles læber, denne gang som cirkusprinsesse på det, der nok er ventet at være hendes vej tilbage til stjernerne. Men nu er ikke kun hun skandaleramt - det er cirkusset også. Sørgeligt? Ja. Så absolut.

Den falske nedtælling
Det startede skidt i Parken lørdag aften, da Britneys enorme cirkus-setup skulle stå for skud. Efter en halv times 90'er musik fra en, for undertegnede, ukendt dj, australske DJ Havana Brown, kom et stort nedtællingsur frem på det enorme lærred, der omkransede den runde scene i midten af Parken: 24:53..24:52..24:51.

Men ak, nedtællingen viste sig at være til et andet cirkus end Britneys - nemlig opvarmningsact nummer to: Big Apple Circus. Og bevares, det var bestemt dygtige artister, men det var bare ikke en jonglerende dværg eller et linedansende slangemenneske, de mange publikummer længtes efter at se, og skuffelsen var tydelig.

Efter den lidt for lange og lidt spøjse koncertintroduktion med et utal af artister blev den runde scene atter helt tom. Endnu en lille halv time gik, og SÅ skete der endelig noget - dansere styrtede ind på scenen, nogle fra gulvet, andre firet ned fra sceneloftet, hovedpersonen dukkede op - koncerten var skudt i gang!

Hurtigt ind - hurtigt ud
Begejstringen var stor, og tiltrængt, da den letpåklædte Spears endelig dukkede frem, men ikke mange minutter skulle der gå, får aftenens største problem skulle vise sig - død scene! To vellykkede numre, et kogende publikum, og så forsvandt hun igen. Ud at skifte tøj, drikke vand - hvem ved.

Tag ikke fejl. Scene- og tøjskift er både fint og meget typisk for amerikanske shows som dette, men når det resulterer i sort skærm, larmende stilhed og et måbende publikum, så er det langt fra lige så fint. Stilheden rungede ved hvert sceneskift, og lidt efter lidt mistede det Britney-hungrende publikum gejsten, og stod og så mere eller mindre skuffede og fortvivlede til og på det, de havde set så meget frem til.

Mere pengemaskine end musikalske drømme?
Britney Spears er, sin unge alder til trods, en yderst erfaren kunstner, og dette havde de fleste nok forventet at opleve live denne lørdag aften. Det skete bare i så små bidder, at det var svært at nå at opfange det. Hun nåede slet, slet ikke ud over de tre manegers runde kanter, og showet blev derfor ufattelig upersonligt og ligegyldigt.

Det satte tankerne i gang. Er det kun folket bag Britney Spears, der har ønsket denne tour? Er det en ren pengemaskine? For selv om hun havde en yderst professionel tilgang til showet, og både ganske smilede og lignede en der nød at være på, så var det langt fra nok til at ramme publikum. Dansen var ikke helt stram nok, al musik var playback, og mikrofonen? Ja, den var slukket.

Er det ikke en underlig måde at udleve en drøm på? I alle interview fortæller den unge sangstjerne, hvordan hun lever og ånder for musikken, men kan man det uden reelt at udføre det i virkeligheden? Troværdigheden røg sig i hvert fald en gevaldig tur, og det er en skam, for det ene nummer, hun rent faktisk sang i København, det lød overraskende godt og nærværende, og lige der, i de to minutter - der oplevede man Britney Spears.

Fra en flyvende trapez under en kæmpe lyseblå paraply sang hun balladen "Everything", og det var noget nær aftenens højdepunkt. Det var i øvrigt også første gang, hun talte til publikum (hvilket af gode grunde er vanskeligt, når mikrofonen er slukket). Andet højdepunkt var sceneshowet til hittet "Freak Show". Hvor meget af showet og den dertilhørende dans virkede abrupt, usammenhængende og rodet, var der i dette nummer en tydelig og tjekket koreografi, der mindede om det show, det hele nok skulle have været.

Musikvideo Mixtape
Der var meget koncerten ikke var. Men der var trods alt også noget, den var. Den var fyldt med en række træfsikre hits, leveret fejlfrit, som var det musikvideoer. Personligt savnede jeg dog et band. Det kunne have givet koncerten det liv der, så inderligt manglede og fjernet det sterile. Det præindspillede element gør, at højdepunkterne er bestemt hjemmefra, og de følger ikke nødvendigvis publikum. I Parken var det faktisk mere reglen end undtagelsen, at var publikum godt oppe at køre, så forsvandt hovedpersonen til fordel for en sort scene.

Men havde man derimod de briller på, hvor det ene og alene handler om at høre de store hits og samtidig "se giraffen" - så er målet nået. Der var tale om mere showoff end show, mere musikvideo end koncert, og der blev poseret, som var det en catwalk. Og Britney var hot i alle de små outfits. Men hun virkede også udkørt. Træt af at være midtpunkt for så meget rod. Scenen var sat som et kaotisk, fetichistisk cirkus - ironien var næsten ikke til at bære.