Hardcore trance møder hardcore punk på venstresnoede briters forbavsende toer

Er det genialt eller bare en gimmick, når Enter Shikari blander hardcore trance med nu-metal? Selv efter ti-tyve gennemlytninger af Common Dreads er juryen stadig ude. I sange som Solidarity og Juggernauts giver kombinationen af hidsige plasticsynths, tæskende trommer og tungt riffende guitarer overraskende god mening. De råbende hardcore-vokaler, sniksnakkende Streets-rap og boyband-skønsangen finder sammen i en aparte harmoni. Men der er også lange stræk på Common Dreads, hvor Enter Shikari ikke rigtigt får deres brogede sammenrend af metal-, hiphop-, hardcore- og dance-klichéer til at gå op i en original enhed. Spøjse, uforløste eksperimenter lever side om side med forudsigelige, radiovenlige melodier på et af årets foreløbigt mest besynderlige rockalbum. Men Common Dreads er altså ikke uden højdepunkter, herunder især nævnte Juggernauts, der endda præsenterer bandets antiglobaliserings-dagsorden med afvæbnende beskedenhed: ”I’m not saying we could do better / but given the chance we’d try.”