Kære dagbog, i dag har jeg lært, at Katrine Ottosen synger meget bedre end Britney

Traditionen tro følges den årlige chill-out-event Stella Polaris op med en kompilering. Selv om undertitlen på årets kompilering er A Handful, så er der ikke meget ballademager over de 12 numre, cd'en indeholder. Afslappet skønhed er kerneværdien, ganske som det bør være. De bedste numre er dem, der vrider genren i nye retninger og ikke forveksler tilbagelænet med stillestående. Sådan er den dystert jazz-loungede The One You Left Behind, dubfrækkerten Soundboy Rock, Black River og Mono Desire, og så er der CALLmeKATs cheasy listening-bagholdsangreb på Britney Spears' Toxic, som begejstrer, når man har rystet Mike Flowers Pops-associationen af sig, mens den alt for ivrigt skønhedssøgende Moog & Rhodes, den pænt stillestående June og den lidt kedelige Stay ikke gør nok væsen af sig. Alt i alt er der dog masser af duvende, dovent ekkoende sommerperler på et album, der ligger pænt over standarden for chill-out-kompileringer, så det er bare med at komme ud og chillaxe.