The Ghost: G! Festival, Gøta, Færøerne

The Ghost, G! Festival, Gøta, Færøerne

The Ghost: G! Festival, Gøta, Færøerne

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Det var, som om den kæmpe røde boksehandske forsanger Filip Mortensen havde iklædt sig under koncertens begyndelse, symboliserede mere end fis og ballade. Det var som om den hjalp til at hive folk fra omgivelserne og ind til scenen, som koncerten skred frem. Og det var, som om forsangerens højoktan-dans og konstante konfettirørs-affyringer tiltrak tilskuere som møl omkring en glødelampe.

Med et knytnæveslag af catchy popmusik indtog The Ghost scenen for et publikum, der hurtigt skulle destillere sig i dansende teenagere i ustoppelig dans på de forreste rækker. Og de lyttende, tålmodige, typisk lidt ældre på rækkerne bagved.

Gruppen leverede ti numre, hvoraf især den ultra-dansevenlige ”Walls Of The Universe”, den enkle ”Everything Can Explode” med den meget markante trommerytme og ”Bad Things” skilte sig ud. Særligt sidstnævnte sang har absolut hitpotentiale med computer-bipspils-lyde, der sender tankerne i retning af hedengangne Tiger Tunes. I dette tilfælde dog eksekveret med en noget langsommere opbygning, hvor Tiger Tunes nok ville have valgt at sætte tempoet op.

The Ghost har endnu deres debutalbum til gode, men da Filip Mortensen i 2007 kontaktede Iceland Airwaves-festivallen for at høre, om de måtte komme og spille, blev vejen banet på den front. Først fik han ganske vist nej, men da han kort efter sendte et nummer til Island vendte stemningen.

Gruppen blev straks inviteret, og blandt tilskuerne til koncerten skulle blandt andre vise sig at være den britiske kult-dj Rob da Bank. Han blev så begejstret for, hvad han hørte, at han signede dem til sit pladeselskab Sunday Best og sikrede, at de blev spillet på den britiske radiokanal BBC 1. Siden har drengene varmet op for bands som Ladytron og Wombats. Til efteråret venter opvarmning for danske Kiss Kiss Kiss, der er forhandlinger med opvarmning for Dúné, og snart bliver de sidste forberedelser gjort inden et debutalbum, der skal blive interessant at følge salgstallene for.

Koncertlyden skar fint igennem. Med en god trommebund, en distinkt spansk guitargang og samples som tillæg var fundamentet lagt. Filip Mortensens stemme lagde sig fint dertil, men han udfordrede desværre sjældent sig selv i de højere toners luftlag. Overtegnede kunne ellers godt tænke sig at høre ham boltre sig her, da han formentlig uden problemer evner det, men til denne koncert i stedet spillede sikkert og derfor kun momentvist tvang sig derop.

Sceneshowet var enkelt, og på en ungdommelig måde var kostumer og konfetti bærende for en lille fest. Det vigtigste er naturligvis, at sangene har så tungt potentiale, som de har, men hertil kunne et bedre gearet sceneshow løfte meget.

Det skal dog ikke ødelægge indtrykket af et band med nogle electropop-ørehængere, der synes talentfuldt opbygget. Det bliver spændende at følge dem fremover – ikke mindst i udlandet - i takt med at de bliver ældre og forhåbentlig udvikler den gode bund, der allerede er lagt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA