Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 28-07-2009 kl. 01:13

Machine Head
Train, Århus,
mandag d. 27. juli 2009

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Peter Svendsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,91 stjerner i snit (efter 11 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Halvanden times mesterligt metal-mekka

Sidst overtegnede skulle have overværet Machine Head var tilbage i november måned, hvor de sammen med Children Of Bodom og Slipknot skulle have spillet op til metal-bal i KB Hallen. Desværre måtte bandet aflyse dengang på grund af sygdom. Rygterne vil vide, at det snarere var interne stridigheder i bandet, der førte til aflysningen end Robb Flynns halsproblemer, men det er nu lige meget, for denne juli-aften i Århus tog Machine Head revanche og leverede et brag af en koncert.

Lidt over ni går Robb Flynn, Phil Demmel, Adam Duce og Dave McClain på scenen, og det - for de flestes vedkommende - sortklædte publikum bryder ud i umiddelbar ekstase, da bandet vælter Train med Imperium fra Through The Ashes Of Empires-albummet. Der spilles hårdt, tungt og hurtigt, og Robb Flynn brænder igennem vokalt og lyder som sædvanligt, som om han har afsat en anselig del af sit årlige budget til halspastiller.

”Århus! Get your fists in the air everybody!”
Ovenstående sætning lyder, inden bandet kaster sig ud i Ten Ton Hammer, der om nogen må siges at være en sang, der lever op til sin titel, og det er da også en tonstung energiudladning, der kommer ud over scenekanten. De fremmødte fans er tydeligt dedikerede og adlyder gerne Flynns mindste vink, og det er ikke svært at forestille sig scenariet, når frontmanden brøler: ”headbang motherfuckers!”

Der spilles tight og top-professionelt, og der er ikke en finger at sætte på bandets fremvisning af egen kunnen denne aften. Desværre er der fra tid til anden lidt problemer med lyden, hvor Flynns vokal drukner i de passager i numrene, hvor han viser, at han kan andet og mere end at brøle sig igennem sangene.

Machine Head takker flere gange i løbet af koncerten for den modtagelse, publikum giver dem. Det føles oprigtigt, og man er ikke et øjeblik i tvivl, om at de fire gutter nyder at stå på scenen. Stemningen er helt i top, og som en særlig gestus, siden det nu er første gang, bandet besøger Århus, spiller de Bow Down To None, som de ifølge Flynn ikke har spillet live før: ”so if we make any mistakes, you just have to headbang harder.”

Én stor mosh pit
Robb Flynn giver den som den sympatiske metal-show-mand, han nu engang er og gøgler flere gange i løbet af koncerten med at kaste øl ud til publikum. Efter første ølkastnings-seance fyres der op under mesterlige Aesthetics Of Hate, der lynhurtigt forvandler næsten hele Train til én stor mosh pit. Nummeret er en forrygende opvisning i tempo, melodi, groove, riffs og rå energi, og opsummerer mange af Machine Heads kvaliteter i én sang.

Bandet hiver den ene mesterlige metal-komposition efter den anden ud af ærmet og serverer dem med energi og klædelig aggressivitet, hvorved de gør deres til, at aftenen bliver en særlig oplevelse, hvor man ud over at få lov at opleve et af verdens største metal-bands i intime rammer også får en performance, der er helt i top.

En afdæmpet stund bliver der også tid til, idet Robb Flynn midt i energiudladningerne solo og badet i rødt lys leverer introen til The Burning Red, der afsluttes i selskab med resten af bandet. Nummeret følges op af en hyperenergisk Seasons Winther, der endnu engang sætter en tyk streg under Machine Heads tekniske kunnen.

Billige tricks går rent ind
”We played at Hultsfred in Sweden last week, and you guys have got so much more heart and are so much louder than that big crowd of Swedes”, lyder det fra Flynn, der således er godt tilfreds med publikums indsats denne aften. Det er selvfølgelig altid rart at få at vide, at man er bedre end svensken, og selvom det lugter lidt af fedteri og billige tricks, så går det altså rent ind, og kontakten mellem band og publikum er fremragende.

Ved de første toner af Halo udvides mosh pitten endnu engang, og flere blandt publikum begiver sig ud i en gang crowdsurfing. Dave MvClain imponerer med sin håndtering af trommerne, og Flynn og Phil Demmel formår at give en opvisning i tostemmigt guitarspil uden at det kommer til at virke corny. Struck A Nerve afslutter koncerten efter en time og ti minutter, men bandet klappes atter ind på scenen, hvor der nu er stillet to akustiske guitarer op.

Første ekstranummer er den fremragende Descend The Shades Of Night, der står stærkt denne aften. ”Let freedom ring with a shotgun blast”, lyder det fra scenen før koncerten ikke overraskende afsluttes med Davidian. Robb Flynn takker mange gange publikum for at få bandet til at føle sig så velkomne, og bandets kærlighed til både musikken og deres fans er ikke til at tage fejl af. Det er simpelthen en rendyrket fornøjelse at være vidne til.

Efter sådan en aften er der ikke længere nogen grund til at ærgre sig over, at Metallica har valgt at spille samtlige af deres Danmarkskoncerter i København. For en metal-koncert bliver bare ikke meget bedre end det, vi var vidne til denne yderst regnfulde sommeraften på Train.