Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 28-07-2009 kl. 01:13

Machine Head
Train, Århus,
mandag d. 27. juli 2009

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Peter Svendsen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,91 stjerner i snit (efter 11 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Halvanden times mesterligt metal-mekka

Sidst overtegnede skulle have overværet Machine Head var tilbage i november måned, hvor de sammen med Children Of Bodom og Slipknot skulle have spillet op til metal-bal i KB Hallen. Desværre måtte bandet aflyse dengang på grund af sygdom. Rygterne vil vide, at det snarere var interne stridigheder i bandet, der førte til aflysningen end Robb Flynns halsproblemer, men det er nu lige meget, for denne juli-aften i Århus tog Machine Head revanche og leverede et brag af en koncert.

Lidt over ni går Robb Flynn, Phil Demmel, Adam Duce og Dave McClain på scenen, og det - for de flestes vedkommende - sortklædte publikum bryder ud i umiddelbar ekstase, da bandet vælter Train med Imperium fra Through The Ashes Of Empires-albummet. Der spilles hårdt, tungt og hurtigt, og Robb Flynn brænder igennem vokalt og lyder som sædvanligt, som om han har afsat en anselig del af sit årlige budget til halspastiller.

”Århus! Get your fists in the air everybody!”

Ovenstående sætning lyder, inden bandet kaster sig ud i Ten Ton Hammer, der om nogen må siges at være en sang, der lever op til sin titel, og det er da også en tonstung energiudladning, der kommer ud over scenekanten. De fremmødte fans er tydeligt dedikerede og adlyder gerne Flynns mindste vink, og det er ikke svært at forestille sig scenariet, når frontmanden brøler: ”headbang motherfuckers!”

Der spilles tight og top-professionelt, og der er ikke en finger at sætte på bandets fremvisning af egen kunnen denne aften. Desværre er der fra tid til anden lidt problemer med lyden, hvor Flynns vokal drukner i de passager i numrene, hvor han viser, at han kan andet og mere end at brøle sig igennem sangene.

Machine Head takker flere gange i løbet af koncerten for den modtagelse, publikum giver dem. Det føles oprigtigt, og man er ikke et øjeblik i tvivl, om at de fire gutter nyder at stå på scenen. Stemningen er helt i top, og som en særlig gestus, siden det nu er første gang, bandet besøger Århus, spiller de Bow Down To None, som de ifølge Flynn ikke har spillet live før: ”so if we make any mistakes, you just have to headbang harder.”

Én stor mosh pit
Robb Flynn giver den som den sympatiske metal-show-mand, han nu engang er og gøgler flere gange i løbet af koncerten med at kaste øl ud til publikum. Efter første ølkastnings-seance fyres der op under mesterlige Aesthetics Of Hate, der lynhurtigt forvandler næsten hele Train til én stor mosh pit. Nummeret er en forrygende opvisning i tempo, melodi, groove, riffs og rå energi, og opsummerer mange af Machine Heads kvaliteter i én sang.

Bandet hiver den ene mesterlige metal-komposition efter den anden ud af ærmet og serverer dem med energi og klædelig aggressivitet, hvorved de gør deres til, at aftenen bliver en særlig oplevelse, hvor man ud over at få lov at opleve et af verdens største metal-bands i intime rammer også får en performance, der er helt i top.

En afdæmpet stund bliver der også tid til, idet Robb Flynn midt i energiudladningerne solo og badet i rødt lys leverer introen til The Burning Red, der afsluttes i selskab med resten af bandet. Nummeret følges op af en hyperenergisk Seasons Winther, der endnu engang sætter en tyk streg under Machine Heads tekniske kunnen.

Billige tricks går rent ind
”We played at Hultsfred in Sweden last week, and you guys have got so much more heart and are so much louder than that big crowd of Swedes”, lyder det fra Flynn, der således er godt tilfreds med publikums indsats denne aften. Det er selvfølgelig altid rart at få at vide, at man er bedre end svensken, og selvom det lugter lidt af fedteri og billige tricks, så går det altså rent ind, og kontakten mellem band og publikum er fremragende.

Ved de første toner af Halo udvides mosh pitten endnu engang, og flere blandt publikum begiver sig ud i en gang crowdsurfing. Dave MvClain imponerer med sin håndtering af trommerne, og Flynn og Phil Demmel formår at give en opvisning i tostemmigt guitarspil uden at det kommer til at virke corny. Struck A Nerve afslutter koncerten efter en time og ti minutter, men bandet klappes atter ind på scenen, hvor der nu er stillet to akustiske guitarer op.

Første ekstranummer er den fremragende Descend The Shades Of Night, der står stærkt denne aften. ”Let freedom ring with a shotgun blast”, lyder det fra scenen før koncerten ikke overraskende afsluttes med Davidian. Robb Flynn takker mange gange publikum for at få bandet til at føle sig så velkomne, og bandets kærlighed til både musikken og deres fans er ikke til at tage fejl af. Det er simpelthen en rendyrket fornøjelse at være vidne til.

Efter sådan en aften er der ikke længere nogen grund til at ærgre sig over, at Metallica har valgt at spille samtlige af deres Danmarkskoncerter i København. For en metal-koncert bliver bare ikke meget bedre end det, vi var vidne til denne yderst regnfulde sommeraften på Train.

Tip en ven
41 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg så gså Machine Head i KB Hallen, jeg så Slipknot i KB Hallen og så så jeg AC/DC, men i går var for mig den største metal oplevelse i nyere tid. Respekt for Machine Head de knokler, de er ægte og alle deres kommentarer omkring det fantastiske publikum var 100% det de mente - det kunne man se på Rob Flynn - han er jo mega sej den mand. Nå men nu smutter jeg til Metallica i aften, de får dælme noget at leve op til :-)
Ja er du gal der var tryk på. Det var mega fedt!!
Må håbe for dig at Metallica kan leve bare lidt op til det :-)
Jeg har længe godt kunnet tænke mig at se Machine Head og har set dem live på DVD og nettet og havde derfor kæmpe forventninger. Men de levede fuldt op til mine forventninger. Rob er dæleme den sejeste.
Men ligesom anmelderen skriver, så er den ikke oppe at ringe på de 6 stjerner for mig på grund af lyden. Hvorfor skal det bare være så mega højt at musikken/lyden kommer til at lide under det!! Det er rigtig synd.
***** (5 stjerner herfra)
Enig!! Den fedeste og vildeste metal koncert jeg længe har oplevet! Har aldrig set så voldsomt circle pit på Train!! :-) Både band og publikum var maks klar, så det var en udsøgt koncert oplevelse. Lyden haltede lidt ind i mellem, men udover det, vil jeg give koncerten 6/6 stjerner.
Nu så jeg ikke koncerten, men kan forstå på både anmelder og bruger at det var en fed oplevelse! Dejligt at høre de stadig ikke hviler på lauerbærene! Har selv set dem 3 gange før i Danmark nogle år tilbage. Skønt!

All the best!
En kanon koncert. Massere af hits leveret perfekt og et rigtig godt publikum. Glæder mig allerede til næste gang de kigger forbi Danmark.

(5/6 Stjerner)
Fantastisk koncert med Machine Head, de kan deres pis de gutter!
Fantastisk koncertoplevelse! Har aldrig set lignende på Train - håber det bliver ved med at booke så store navne... eller de booker dem og lader dem spille på CongresCentret eller Nrgi Arenaen...

Her en video fra igår aftes:

HALO - leave a comment, please! ;)

http://www.youtube.com/watch?v=IPM3LIc3y-M
Cooool. Og sgu god kvali :-)
Sjovt nok tror jeg faktisk jeg stod lige bagved dig :-)
.... bedste metal koncert i Århus i lang tid og så ovnen i købet på Train... Headbang motherfuckers!
Feeeed koncert, men desværre beviste Train endnu engang at deres Security-vagter ikke er de rette at hyre til denne slags koncerter. Har efterhånden flere gange været vidne til at publikum bliver behandlet ret så voldsomt af de folk, hvis job netop er at sørge for at folk ikke kommer til skade. I går gik det så ud over en ung knægt der prøvede på at stagedive. Se episoden i højre hjørne 1:46 i nedenstående video. Den slags har jeg sgu ikke oplevet andre steder, og har været til MANGE koncerter hvor folk både crowdsurfer og stagediver. Fedt at Train booker nogle fede metal og hardcore bands, men hvis deres personale ikke kan håndtere koncertene uden at skulle tage kvæletag osv. på koncertgængerne, så skulle de måske lade evt. Voxhall tage sig af de koncerter, der plejer der da at være styr på tingene.

6 stjerner til M. H. - 0 til Train

http://www.youtube.com/watch?v=3HXAqZGZuOg
@ haze - giver dig 100% ret - security-truppen fra Train er altid ekstrem aggressiv og arrogant... chiefen af truppen kørte med sin 'dejlige' Porsche Carrera et par runder foran indgangen inden dørene blev åbnet... LoL

- jeg så samme situation fra balkonen hvorefter en fra MachineHead crewet tog fat i lederen på en måde "lad dem dog have det sjovt!" ... de "fucker" janteloven og tror de er noget... også når man bare vil tage et billede går de amok... men det gør de også på voxhall, dog er voxhall personalet i det hele taget mere professionelt!
Det var jo den mest fantasktiske oplevelse nogen sinde! check mine videoer på youtube (machine Head LIVE @ Train) de er VILDE!!! fuck jeg er LYKKELIG over at have været helt med fremme i går aftes!!! btw den anmeldelse var lige i skabet, tusinde tak Michael Jose Gonzalez
Fed koncert, men har nu ingen problemer med at fyren blev smidt ned fra senen, jeg er langt over 14 år og kommer for musikken :-)
#13. betyder indlevelse i koncerten og stagedive at man er under 14 og ikke kommer for musikken ? ikke i min bog. stagediveing, moshpit crowedsuf. giver koncerten liv. Når man læser anmeldelsen, virker det som om, de 5 stjerne blev givet dels pga god musik men i lige så høj grad folks indlevelse i forhold til nnetop feks. moshpit osv.

så kan du stå og glo om i baren med en gammel fadøl hvis du har lyst. jeg ved i hvert tilfælde godt hvilken type folk MH helst ser til deres knocerter.

lige en side bemærkning. fuck der var mange smadret glas. sår på begge mine fødder. burde ikke give folk fadøl i glas til sådan en koncert.
Setlisten var altså:

01 - Imperium
02 - Ten Ton Hammer
03 - Beautiful Mourning
04 - Down To None
05 - Aesthetics Of Hate
06 - Old
07 - Bulldozer
08 - The Burning Red
09 - Seasons Wither
10 - Halo
11 – Struck A Nerve
-------------------------------------------
12 - Descend The Shades Of Night
13 - Davidian
Hmm er det ikke den samme som i anmeldelsen.
Bortset fra et par stavefejl og en "glemt" ---------.
#13. Problemet er nu også mere den voldsomme måde vagten reagere på, og at Trains vagter's behandling af deres gæster til denne slags koncerter generelt er under al kritik. Det var også tilfældet da jeg så Hatebreed og fornyligt Terror på Train.. Det er i hvert fald alt andet end professionelt!
Hvorfor ikke så skrive en mail med kritikken til Train?
Måske er de ikke klar over den hårdhændede behandling til koncerterne?

Dørmænd/udsmidere er oftest jo nogle små konger, der ynder at udøve deres "magt".
Vagterne på Train er en samling jernpumpene mindreværdskompleksbefængte fjolser med små mandevedhæng. Og så får de lidt oprejsning når de kan spille lidt med musklerne over for metal-folk. Det bedste man kan gøre er at ignorere sådan en omgang sørgelige skabninger.
De er dybt dybt uprofessionelle - virker som om de håber på at starte en slåskamp med et eller andet tilfældigt heavyhovede hver gang der er hegn dernede. Skulle de ikke netop fremstå fredelige og tale stille og roligt til folk istedet for den der helt bobbet op på jernpumpe medicin-attitude.

Kan Train ikke please stoppe med at booke heavy i fremtiden, og lade det meget meget mere professionelle Voxhall tage sig af den slags fremover.

Nå men bortset fra det - fedt show fra MH.
Ja det er det jeg mener.
De hedder altså Down To None, Seasons Wither og Struck A Nerve.
Fuuuuck jeg gad godt at ha været der....

men igen hvis det var sådanne latterlige vagter der stod for security så havde jeg været arrig ud over alle grænser....Fucking hader inkompetente individer, og fuldstændig som TungeTorben skriver er det under al kritik....

Skriv for fan et par linier til Trains ledelse eller endnu bedre hvis de ikke tager hånd om problemet, til den lokale sprøjte, så sker der som regel noget...

Sæt igang ædle metal mates....

train@train.dk

Væk med ignoranter!!!!
Drift- og Personalechef:

Mesut Dursun
Driftschef
Telefon: 86 20 83 45
Fax: 86 13 87 22
Email: mesut (at) train.dk
Men nok en god idé at holde en "saglig" tone i emailen, hvis det skal have en chance for at blive taget alvorligt. Man kunnne evt. vedhæfte link til YouTube, hvor vagten med stor voldsomhed hiver crowd surferen ned...
Har sendt en klage til Train, og vil gerne opfordre
flere til at følge trop!
tilføjer du en kopi lige herind? :)

tusind tak, haze
her kan i se et par flere billeder fra koncerten: http://sallys.net/Aktiv/Kfod/View/ - har lige fundet dem -
Hej Train

Jeg skriver denne mail, da jeg (og efter alt at dømme udfra en debat på Gaffa's hjemmeside, en del andre) flere gange har oplevet nogle af jeres vagter være ret så hårdhændet og opfører sig meget uprofessionelt overfor jeres gæster til Metal/Hardcore arrangementer. Det skete da Hatebreed var hos jer, igen til Terror koncerten og så igen i mandags til Machine Head koncerten. Episoden i mandags blev filmet, og ved at følge nedenstående link kan I se hvordan en ung knægt der prøver at stagedive (som man altså gør til denne slags koncerter, og jeg så nu heller ikke noget stagediving forbudt skilt nogen steder hos jer) bliver grebet ret voldsomt om halsen og flået ud til siden, hvor vagten bliver ved med at holde fast om halsen på ham, selvom det er MEGET tydeligt at knægten ikke udgør nogen som helst fare. Troede at vagter var tilstede for at forhindre folk i at komme til skade, og ikke være dem der sørger for skaderne. Har været til hundredevis af koncerter både i Danmark og i udlandet, og har aldrig oplevet vagter der opfører sig som de desværre gør hos jer. Så hvis I vil fortsætte med at arrangere metal-koncerter, var det nok en ide at forklare jeres vagter hvordan man håndterer sådan en opgave, for der er da uden tvivl nogle af dem der har misforstået hvad det lige præcis er deres job går ud på!

Hilsen Nicolai Pedersen

http://www.youtube.com/watch?v=3HXAqZGZuOg

Højre side 1:46 inde i nummeret...
god mail! :)

holder du os opdateret, naar du faar svar?
Hey allesammen.
Rigtig god stil at få gjort noget ved når "sikkerhedfolk" ikke lever op til deres titel, desværre tror mange at deres fornemste opgave er at "beskytte" bandet mod fans, i stedet for at sørge for publikums sikkerhed.. Bandet er vist rimelig save deroppe..

Train; lad os få en kommentar til alle de folk der har haft en dårlig oplevelse med jeres personale!!
Ufattelig at de skulle passe så meget på de folk der kommer op på stage men samtidig sælger de glasflasker i baren hahah.
Blæret det der HAZE......Havde selv skrevet hvis jeg havde oplevet de nævnte koncerter....

Skrev sidste år en lang mail med opfordringer til ændringer i Vega, det blev besvaret prompte og med stor respekt for mine synspunkter + et sæt gratis tickets til næste koncert derinde....Professionelt!!

Hører også gerne hvad TRAIN svarer!!!!
Så er der svar fra Train, modtog denne mail i dag:

Hej Nicolai.



Tak for din mail.



Vi har set det videoklip du omtaler og er helt enige i at der bliver taget alt for hårdt fat i den person der prøver at stagedive. Vi kan kun beklage det skete og vil sørge for at du/I i fremtiden ikke kommer til at opleve en lignende adfærd.



Vi håber at du trods de dårlige oplevelser stadig vil besøge os til fremtidige metal koncerter.



Med Venlig Hilsen/ Best regards



Mads Bøgedal

Train

Så mangler du jo bare at vide hvordan det konkret vil ske; en løftet pegefinger eller fyring?
Kan man egentlig politianmelde den type overgreb? anybody??

Hvis man kunne finde frem til ham der blev grebet fat i, så ville han jo sagtens kunne anmelde det. Han har da i hvert fald et ret godt bevis i form af videooptagelsen.
jeg tror Train vil tale med deres personale! god e-mail, haze! ihvertfald tager Train krittikken serioest og det er positivt!

jeg kender knaegten, der blev taget saa haardt... naa ja hvad hedder "kender" - han var sammen med mig ogsaa til meet and greet til korn koncerten paa vega den 1. juli, men kan ikke i det naermeste huske hvad han hedder.... naa ja - vi maa haabe han laeser det her...

god job, haze! :)

- all the best til jer alle -
Hey var selv til stede og er helt enig med anmeldelsen... Lidt mere vokal havde været perfekt... Og ang. Train episoden med knægten, der ville stagedive... Prøv at se video'en igen... Det ser ud som om, at en af Machine Head's egne folk også er ret utilfreds med den hårde behandling. Han prøver, at tage vagtens arme væk fra halsen på gutten... Og ja... der var smadret glas overalt... Flasker og øl-glas overalt til, at trampe rundt i... Det var fandme' ikke smart...
Det må de vel også kunne se når de skal igang med at rydde op!!!
Train vil indskærpe overfor deres vagtpersonale at de skal være bedre til at løse disse situationer, uden brug af unødvendig fysik.

Ang. de knuste glas, så har jeg foreslået dem at bruge plastikkrus fremover.
Fed koncert med Machine Head \m/
De spillede rigtig fedt og de havde en meget anderledes setliste til denne koncert, end deres foregående to koncerter i DK (roskilde 07 og KB hallen dec. 07)!!!
Synes der var en en roadie på scenen konstant, for at rette mikrofonstativer, ordne ledninger osv!?
Det gjorde dog ikke oplevelsen mindre god...
Så intet til ovennævnte episode, men det lyder som om, at der arbejder en klovn eller to på Train!?
Fedt, at de tager kritikken til sig og tilsyneladende gør noget ved det!

6/6 til Machine Head \m/
lidt late jeg lige skrive her, men ham "knægten" "gutten" what ever, var faktisk mig. vil bare lige sige mange tak til alle jer der støtter mig i at trains personale ikke lever op til de krav man bør stille. tror ikke de forstår der er forskel på at være sikkerhedsvagt på en bar og på et spille sted.

( knægten er faktisk 22 :P )
Hey Gillett godt, at høre du er okay... Og ang. din alder, så skal du ikke tage dig det for nært ;-)) Jeg er selv snart 41 år gammel, så for mig er du knægten... ha ha... Jeg har også skrevet en klagesang til TRAIN og de lovede, at når jeg kommer for, at høre LOA ville tingene være ændret...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.