Moby
Store Vega, København,
søndag d. 2. august 2009
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Kærkomment gensyn med Moby
Mobys seneste skive "Wait for Me" har modtaget halvlunkne anmeldelser, og jeg må indrømme, at jeg også skar en grimasse af den Lynch'ede førstesingle "Shot in the Back of the Head". Moby er blevet kaldt småkedelig og sart, med sin kristendom, vegetarisme og tendenser til panikanfald, men man kan hverken kalde ham lad eller uopfindsom. Hans tekno-numre lyder stadig som i slutningen af 90'erne, men det er intet problem, så længe publikum hovedsagligt består af kvinder med udvoksede hofter, og mænd med tiltrækkelig erfaring til at bruge andet end Axe.
Jeg ankom til Vega en smule irriteret over at være gået glip af opvarmningen, fordi hverken rejseplanen.dk eller jeg selv vidste, at der var sporarbejde. Og så var opvarmningen i øvrigt gået på et kvarter før annonceret. Men det skulle efter sigende have været fyldt med ekko, loops og stil.
Moby lagde behersket ud med "Extreme Ways" og "In My Heart", før festen blev sparket i gang med "Go". Den opvarmede Kelli Scarr kom med på "Wait For Me", men vendte tilbage senere, både på piano og vokal. Moby klarede selv brægeriet på omkring halvdelen af sangene og lod sin forførende og gyngende veninde Joy Malcolm klare resten.
Lydkvaliteten gik fra okay til glimrende. Mobys congas druknede (men kom frem igen, når Joy holdt sin mikrofon ned til dem), og violinerne gled ligeledes kraftigt i baggrunden. Med de omkring syv mennesker på scenen, udskiftninger og rotation taget i betragtning, var det svært at give lige meget plads til alle. Men det vigtigste kom altid med, og jeg var ikke overrasket over prioriteringen. Joy mumlede på et tidspunkt navnene på bandets medlemmer, men jeg fangede kun noget om en Alex og måske en Thomas? Resten forsvandt i støjen.
Moby var gavmild med de gamle hits, og let om hjertet. Han fortalte en håndfuld anekdoter, og vi fik flere af numrene i forskellige udgaver: For eksempel kom "Disco Lies" i sin sædvanlige udgave, og derefter fulgte en akustisk version, samt en bossa nova-ditto. Frontkvinde Joy sang dog ret ens i alle versioner, og afslørede dermed, at hun ikke er et naturtalent, når det kommer til stilarter. Men det ville også være meget at forlange, og desuden skrålede hun glimrende resten af tiden. Moby gav os desuden en udgave af Lou Reeds "Walk on the Wild Side", som en kommentar til, at han savner New York. Og vi sang selvfølgelig med. Kun nogle få gange under koncerten stod jeg og overvejede, om NU var det rigtige tid at hente den ginger ale... for der var et par tidspunkter, hvor vi tog et smut forbi singer-songwriter-hjørnet, og det faldt ikke i specielt god jord.
Og så blev det i øvrigt klart for alle, hvad musikerne laver, mens de venter på at blive klappet ind på scenen igen: De står i et skab og deler et håndklæde!













03-08-09 04:44 | Besvar
03-08-09 07:24 | Besvar
03-08-09 08:22 | Besvar
Alt gik op i en højere enhed.....
Fedt han valgte at køre alle de fede hits....
Hørte jeg ik noget af Whole Lotta Love med Zeppelin på et tidspunkt???...Hmmmmm..
5 stjerner herfra også....
Havde sgu pres over at det kun var os små 1500 der sku have den ultimative oplevelse af MOBYs selskab....
Tanken fløj henpå at det show havde været på Orange Scene en lun aften...Det havde sgu fået pladsen til at eksplodere....
Var der nogen der så hans Dj act bagefter på RUST???
Der var vel prop fyldt til bristepunktet som de desværre tit tillader....
Kom igen MOBY!!!!
03-08-09 08:49 | Besvar
Det var min 4 koncertoplevelse med Moby og helt klart den bedste. Fantastisk stemning i Vega. En veloplagt Moby som på dejlig afslappet vis nåede langt ud over scenekanten.
SUPER godt at han spillede det bedste fra den nye skive og så alle de gode gamle numre. Kunne ikke være bedre.
* * * * * * herfra og på gensyn til den hr. Moby
03-08-09 09:25 | Besvar
03-08-09 09:32 | Besvar
Ta dine TREO ører af næste gang du skal anmelde en koncert tak!!!!
03-08-09 09:56 | Besvar
03-08-09 11:11 | Besvar
Søster Midnat: Mine ord står for min regning, og jeg forventer at andre ord står for deres. Jeg er ikke med i noget Gaffa-komplot hvor vi har aftalt, at det skulle blive en afdæmpet koncert. Derfor vil jeg hverken forsvare det eller kommentere yderligere på det.
03-08-09 12:07 | Besvar
Til vores store overraskelse, var vi nået frem til billetlugen efter 10 minutter, og 30 sekunder senere med stempel på armen! WHAT!? Vi skulle se Moby som DJ, på Rust, en søndag aften.... planerne om en hjemmearbejdsdag mandag var allerede i gang med at blive plottet!
Hold da kæft en oplevelse! Som korrekt skrevet tidligere, så lukker man ofte lidt for mange ind i det elendigt indrettede Rust, hvilket betød 30-40 grader, og en meget kort afstand mellem de meget svedige overkroppe. Men det skulle da ikke holde Moby fra at sætte et tempo, der med garanti kunne udmatte selv den yngste deltager, i et DJ set der varede ca. 2 timer, og hvor Moby ikke tillod de danseglade gæster at tage én enkelt pause til at få syren ud af benene, eller vride t-shirten.
Manden er dygtig - sindsygt dygtig - og samtidig med at tempoet blev sat højt, kunne man se at det var en mand med overskud, der stod bag pulten, med masser af tid til at hilse på publikum, og glæde der lyste ud af ham - en mand i sit rette element.
Alle detaljerne var med til at give en overdreven fed oplevelse, klart den bedste DJ-oplevelse til dato! GO Moby - vi ses forhåbenligt snart igen i København...
03-08-09 14:08 | Besvar
Super varmt og vildt var det da han gik på ved et-tiden og herefter blev det sgu endnu varmere og vildere.. Folk stod i svedige klynger m bas-armen godt i vejrs, det var supervildt.
Vi fik senere(da jeg var var smeltet), mast os ud af heden og sneget os til en sofa i VIP(fesen-VIP-section i øvrigt) og den første der venligt kom på sit brit-english os bød os velkommen med et glas bobler var den yderst kærlige Joy Malcolm - og jeg har da aldrig nogensinde mødt en "celeb" der var så langt nede på jorden og så behagelig at være i sammen med. Hun var så ked af at hun ikke havde haft chancen for at synge for os på Vega, så hun krammede min gode kammerat og mig tæt ind til hende og gav os et fantastisk acapella vers fra Natural Blues - det var sgu den fedeste intime musikoplavelse til dags dato - stort af dig Joy
5 stjerner til Moby for hans DJ-set
og en ekstra stor stjerne til Joy Malcolm!
03-08-09 15:19 | Besvar
Henrik Mauser Reerslevs anmeldelse på BT er komplet og aldeles misvisende....Ta dine TREO ører af næste gang du skal anmelde en koncert tak!!!!
Kære face...
Hvis du nu kigger på BT's anmeldelse igen, vil du måske ligge mærke til at der står (Foto: Henrik Mauser Reerslev) under billederne....det er sgu ikke ensbetydende med at jeg har skrevet den anmeldelse...Liiige under overskriften (Mat Moby) er der angivet et antal stjerner som jeg ikke yderligere vil komme ind på...og derunder står der minsandten et andet navn...(på anmelderen) Nu vil jeg ikke nævne flere navne her, men du må sgu lige læse og tjekke anmeldelsen ordenligt igennem næste gang du vil svine en anmelder til i et andet forum...JEG er fotograf!!! Kommenter mine billeder hvis du vil bruge din tid på det i stedet...
Ja...ok det var mandag morgen og den har været ret våd og kedelig så du er tilgivet...
Hegn fra
Fotograf - Henrik Mauser Reerslev
03-08-09 17:22 | Besvar
Selvfølgelig har jeg intet at klandre dig for...
En kæmpe uforbeholden undskyldning!!!
03-08-09 18:03 | Besvar
04-08-09 03:45 | Besvar
04-08-09 21:36 | Besvar
Fed aften og ja han kunne sku godt have passet ind på Roskilde i år. Måske næste år.
04-08-09 22:11 | Besvar
Fed playliste med en ny twist på et par af numrene.
Jeg så Moby for første gang i Dallas i 2002. Også en super super koncert, men dette var så meget mere intenst og bare FEDT!! LOVED IT LOVED IT LOVED IT!!! Koncerten endte med mit livs første autograf, samt en lille sludder, kram og KYS på kinden af Moby som var smilende og imødekommende....YES YES YES..kald mig bare groupie:-)))))
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.