Anmeldelse / Live / Søndag d. 09-08-2009 kl. 11:43

The Streets
Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival,
lørdag d. 8. august 2009

Anmeldt af Erik Barkman
Foto: Martin Rosenauer - www.rosenauer.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		4,67 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tilbagelænet drengerøvscharme og spektakulær publikumsdressur

+ Se hele galleriet

Egentlig er oddsene imod Mike Skinner alias The Streets, da han træder op på Bøgescenen lørdag aften klokken kvart i ti.

The Streets’ sange er langt fra hvermandseje i Danmarks Smukkeste Festivals kernemålgruppe, hvor de fleste højest kender et P3-hit eller to. Og Skinners slacker-lyrik, der udgør en væsentlig del af sangenes appel, leveres i et tempo og med en accent, der gør det næsten umuligt for en halvstiv dansker at følge med.

Heldigvis har Skinner et par tricks oppe i ærmet. Først og fremmest er han en sympatisk performer med casual dresscode og tilbagelænet drengerøvsstil. Han ligner en hvilken som helst døgenigt på dagpenge deroppe på scenen, men er i virkeligheden en international popstjerne – og det har sin appel i disse X Factor-tider.

Flankeret af backingsanger og højrehånd Kevin Mark Trail klovner Skinner uhøjtideligt omkring. En gigantisk boksehandske, der smides på scenen, bruges til iscenesatte slagsmål mellem de to sangere. Kondomer udleveret af publikum sættes på guitarer – også selvom Skinner betegner dem som ”really slimy” – og kulørte hatte samles op og bæres med stolthed, mens publikum knipses med mobiltelefonen.

Men The Streets’ helt store spidskompetence er publikumsdeltagelse. I løbet af koncerten viser Skinner og Trail en slangetæmmer-agtig evne til at dirigere med de tusinder af festivalgængere, der er på plads foran Bøgescenerne. Det starter med arme i vejret – vajende, vinkende, klappende – men udarter sig hurtigt i mere spektakulær retning.

- Strike a pose! kommanderer Skinner fra scenen, og publikum foran scenen forvandles til et stivnet hav af hænder.
- Turn around, befaler den lille brite, og menneskemængden vender ryggen til scenen.
- Go low, anmoder rapperen, hvorefter publikum sætter sig på knæ – og springer op igen på signal fra scenen.

Forud for de alternative dressurøvelser er gået grundig instruktion fra Skinner, der rammer lige ned i Skanderborg Festivals legesyge hjerte. Selv når der skal udstedes kærlighedserklæringer til komplette fremmede, springer det mildt sagt sammensatte publikum ikke fra – knus uddeles på kryds og tværs i de gode vibrationers navn.

Men hvad så med musikken?, hører jeg dig spørge. Det fire mand høje orkester oversætter forbilledligt Skinners studiekreationer til noget, der er gangbart i Bøgescene-format, og både Skinner og Trail leverer behjertede vokalindsatser.

Mange af numrene besidder tilstrækkeligt med melodiske kvaliteter til at overvinde det faktum, at få publikummer kender dem eller fanger, hvad de handler om. Men det er kun på singlerne fra gennembrudsalbummet ”A Grand Don’t Come For Free”, at musikken for alvor bærer koncerten, og Skinner forspilder et par muligheder undervejs – eksempelvis ved at banke ”Dry Your Eyes” af i rundt regnet dobbelt tempo.

The Streets leverer storslået underholdning denne lørdag aften og giver de festivalgængere, der ikke allerede har haft fornøjelsen på Roskilde eller andetsteds, en anderledes oplevelse med hjem. Men det er næppe musikken, koncerten vil blive husket for: Udenomsøvelserne løber på godt og ondt med opmærksomheden.