Anmeldelse / Live / Søndag d. 23-08-2009 kl. 21:31

Yeah Yeah Yeahs
Lollapolooza Festival, Chicago,
lørdag d. 8. august 2009

Anmeldt af Lars Rønn Olsen
Foto: Jack Edinger

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

The missing link mellem punk og stadionrock

Yeah Yeah Yeahs har rykket sig langt siden debuten "Fever To Tell". Med "It's Blitz" har de formået at udvikle deres lyd på en måde, der har fået respekterede medier som Spin Magazine til at kalde det "Årtiets bedste alternative rockalbum". Det mest bemærkelsesværdige er dog, at de har gjort dette uden at give afkald integritet eller etableret fanbase. Langt de fleste bands, der tager springet og udvider deres produktion, mister deres gamle fans i svinget. Seneste gode eksempel på dette er Kings of Leon, der stort set udskiftede hele deres fanbase med "Only By The Night".

Og der blev trukket meget kraftigt på "It's Blitz" til gårsdagens koncert. Tre fjerdedele af sættet bestod af nyt materiale, og blot de sidste 20 minutter af gammelt. Denne disponering afslørede endnu en bemærkelsesværdig egenskab ved "It's Blitz", der tog sig overraskende godt ud, selv spillet foran godt 30.000 fans. Med seneste album har Yeah Yeah Yeahs skabt noget så sjældent som et album, der danner en succesfuld bro imellem punk og stadionrock.

Hvis du som læser undrer dig over, hvordan man kan skrive en halv Yeah Yeah Yeahs-anmeldelse uden at nævne deres ikoniske frontkvinde Karen O, er det ganske simpelt fordi hun på scenen er et show i sig selv. Karen O er og bliver inkarnationen af Rock 'n' Roll, med sin unikke ukrukkede coolness og kontrollerede scenegalskab. Iklædt fjerdragt og kropsmaling var hun konstant i bevægelse, og benyttede de instrumentale dele af numrene til at agere menneskeligt springvand, ved at spytte mundfulde vand ud over scenen. Et par gange lykkedes det hende endda at tage hele mikrofonen ind i munden, og skrige imens.

Efter en fantastisk, langsom akustisk udgave af "Maps", tog koncerten desværre en ærgelig drejning. Efter at have spillet - efter Yeah Yeah Yeahs-standard - meget kontrolleret under alt det nye materiale, mistede guitarist Nick Zinner og trommeslage Brian Chase besindelsen i koncertens afsluttende fase. "Y-control" og "Date With The Night" blev nærmest slagtet af flad og ukontrolleret instrumentering, hvilket blev en ærgelig afslutning på en koncert, der ellers affødte enorm respekt for et band i stadig udvikling.