Progressiv amagerkansk rock tilsat en knivspids avantgarde, fusion og ambient

Multiinstrumentalisen Robin Taylor er en mærkværdig herre, som – trods alle odds og herskende diskurser – vedbliver at udgive sine egne mærkværdige plader, der med sært skæve musikstykker og lydkulisser må genrebetegnes som en blanding af avantgarde, freejazz, fusion, ambient og progressiv rock! Plader, som helt sikkert ikke har en chance, hvor mainstream hersker. Og ikke at man kan mistænke Robin Taylor for at gå efter at få sin egen salgshylde i FONA, men hans musik har helt gennemgående været af en karakter, som næsten kunne hindre et salg – i hvert fald i Danmark. Ofte har Robin Taylor spillet sammen med saxofonisten Karsten Vogel og violinisten Pierre Tassone. På Return To Whatever er han dog foruden Karsten Vogel. Om det så er derfor, at albummet er mere tilgængeligt end forgængerne, er vanskeligt at vurdere. Men mere tilgængeligt er det! Return to Whatever sender tankerne i retningen af nogle af de plader som eksempelvis Emerson, Lake & Palmer udsendte i 70'erne og 80'erne. Den progressive rock er bare blevet tilsat en knivspids avantgarde, fusion og ambient. Og da albummet er blevet indspillet på det russiske label Mals, kan det meget vel tænkes, at det østeuropæiske marked nu vil åbne sig for den mærkværdige herre fra Amager.