Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 14-08-2009 kl. 14:40

Grizzly Bear
Øyafestivalen, Oslo,
torsdag d. 13. august 2009

Anmeldt af Nikolaj Jonas Koch Nielsen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Med klarinet, tværfløjte og udadvendthed delte Grizzly Bear ud af deres musikalske følelsesregister på årets Øyafestival

Som det sker engang imellem på festivaler rundt omkring i verden, er der bands, der bliver fejlagtigt placeret på en alt for lille scene i forhold til, hvad de i virkeligheden kan spille op. Det samme gjorde sig gældende, da amerikanske Grizzly Bear i går besøgte middelalderparkens gamle ruiner i Oslo på Vika-scenen under dette års Øyafestival.

Den trænge plads skabte til gengæld det intime rum omkring bandet, som lige netop deres alternative og eksperimenterende musik nød godt af sammen med den undervejs voksende publikumskare. Deres tunge beats og det til tider Beach Boys-agtige kor gav en solid bund til Ed Drostes og Daniel Rossens vokaler.

Bandet har udgivet tre studiealbum siden 2004, hvor de debuterede med "Horn of Plenty". At deres pladeselskab, Warp Records, som ellers stort set kun udgiver elektronisk musik, har valgt Grizzly Bear, er interessant, da bandet til tider kan lyde næsten elektronisk med Christopher Bears bundsolide trommespil. Alligevel var Vika-scenen i Olso pakket godt med akustiske guitarer og desuden med bassist, multi-instumentalist og producer Chris Taylors klarinet og tværfløjte.

Alle elementerne i deres musik gav et unikt udtryk ved gårdsdagens koncert i Oslo, og med en åbenhed til publikum delte de ud af deres udadvendte indie-musik med referencer til Flaming Lips og førnævnte Beach Boys og Brian Wilson. Som et ekstra plus kom Victoria Legrand fra Beach House med på scenen i en duet med Ed Droste.

Da en repræsentant for Øyafestivalen skulle præsentere Grizzly Bear, omtalte han dem som ”bandet, der har udgivet dette års måske bedste plade”. De spillede i hvert fald uden tvivl den bedste koncert på Øya indtil videre inden for den alternative rockscene.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Udemærket koncert, dog lidt skuffende version af "Ready, Able" og lidt for tung brug af echo på vokalen.

Jeg er nu fuldstændig uening i udsagnet: "Den trænge plads skabte til gengæld det intime rum omkring bandet".... da 50% af folk ved koncerten var folk der skulle dræbe en halv time inden Arctic Monkeys gik på. Skuffende Oslo beboere!

Forhåbentlig er lyden bedre når de kommer og spille på Vega til vinter

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Grizzly Bear: Cat Girl T-Shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Grizzly Bear: Cat T-Shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Grizzly Bear: Fish Girl T-Shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Grizzly Bear: Fish T-Shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Grizzly Bear: Veckatimest
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop