Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 16-08-2009 kl. 13:40

The Temper Trap
Beatday, Telt-scenen, Valbyparken, København,
lørdag d. 15. august 2009

Anmeldt af Peter Juncker
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kort, men solid optræden fra The Temper Trap

Efter udsendelsen af et par opsigtsvækkende ep'er samt ikke mindst takket være en eksplosiv optræden på den indflydelsesrige musikfestival South By Southwest i Texas har pladebranchen længe summet med rygter om, at australske The Temper Trap stod på tærsklen til det store gennembrud.

Kvartettens debutplade "Conditions" er netop udkommet, og selv om den måske ikke helt har udløst den forventede flodbølge af begejstring, så har den dog høstet ganske pæne anmeldelser. 

Tidligt lørdag eftermiddag havde de hypede autraliere så lagt vejen forbi Beatday, hvor de havde fået førnøjelsen af at åbne Teltscenen. Fremmødet var af samme grund ikke overvældende, men de, der havde taget turen ind under teltdugen, blev vidne til en helt igennem solid optræden fra et både sympatisk og velspillende band.

Og selv om bandets musikalske grundformel, bestående af storladne melodier pakket ind i en fyldig dyne af guitarer, på ingen måde kan kaldes original, så fik The Temper Trap vist, at de formår kunsten at skære en god popsang og levere den på overbevisende vis

Blandt pletskuddene var den smukke signatursang "Sweet Disposition" med de ringlende The Edge-guitarer og himmelstræbende falset fra forsanger Dougy Mandagi, den lidt mere kantede og elektroniske, men ikke mindre iørefaldende "The Science Of Fear" samt instrumentalnummeret "Drum Song", som demonstrerede, at bandet også er i stand til rocke igennem -  ikke mindst bassist Jonathon Aherne, der svajede rundt og fægtede med sit instrument, som om der var gået ild i det.

"Vi er glade for at være i Danmark for at spille vores sange og måske få nogle nye venner," sagde forsanger Mandagi på et tidspunkt fra scenen. Den målsætning skal nok været blevet opfyldt, også selv om koncerten med en spilletid på blot 35 minutter måske mindede mere om en showcase end en egentlig koncert.

Men The Temper Trap fik vist, det er grund til at holde øje med dem, for potentialet er indiskutabelt.

 

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Rigtig fed koncert. Forsangeren havde enormt meget karisma, og en fantastisk stemme. 5/6
Kort, men fantastisk koncert! Uden tvivl top 3 på dette års Beatday.
Helt klart 5 stjerner herfra, og 6 hvis den havde været længere.
Helt enig med HeleneK ... For mig var de bedste oplevelser denne koncert, Crystal Castles og nok Ladytron ... Synes slet ikke oplevelsen var den samme på den store scene, hvor lyden, efter min mening, var langt dårligere ...

Jeg havde på forhånd meget store forventninger til Temper Trap, og de blev indfriet, selvom de måske godt lige kunne have spillet et par numre mere, men sådan er det nu engang (:
For mig et helt ukendt navn, men jeg blev revet med og vil helt bestemt anbefale andre, hvis de får muligheden, at opleve dem live...

Og jeg selv vil anskaffe mig alle deres tracks.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.