Ida Corr
Under The Sun
Warner Music / Lifted House |
Udkom 31. august 2009 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
3,60 stjerner i snit (efter 5 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Back to the roots
Ida Corr er en kunstner, som man ikke kan andet end beundre. Hun er stålfast i sin tro på sig selv og sit talent. Trods international succes og anerkendelse inden for club- og house-scenen med diverse elektroniske remix af hendes numre og flotte placeringer på hitlister og store koncert-optrædender vælger hun ikke at satse sikkert. I stedet vender hun tilbage til udgangspunktet med den eksperimenterende jazzede soul, flippede og dansevenlige funk, blandet med genrer som ragga og rock og nu også stærke afrikanske rytmer og instrumenter. I samarbejde med den samme producer som på de to første album, MoTrack. Det resulterer igen i et helstøbt og kompromisløst album, hvor erfaringen og indflydelsen fra succesen med det elektroniske og iørefaldende tilgængelige ikke udebliver. På de intense kun 39 minutter, albummet varer, er der flere rigtigt dejlige melodier og dansevenlige rytmer end tidligere. Eksperimenterne er mere acceptable, fordi man lytter med større respekt i dag, når Ida Corr synger. Hendes talent blev bl.a. anerkendt, da en af soul-scenens største talenter, Rahsaan Patterson, indlemmede hende i SugaRush Beat Company. Et samarbejde, som heldigvis stadig er aktivt.












Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.