Slaraffenland
We're On Your Side
A:larm Music / Rumraket |
Udkom 7. september 2009 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Titlen på jazz-pop-elektro-rockernes tredje album skal tages ganske bogstaveligt
På deres tredje album kommer Slaraffenland lytteren i møde med deres mest tilgængelige udspil hidtil. Kvintetten har kælet for melodierne og nedtonet eksperimenterne, og resultatet er en sofistikeret blanding af pop, rock, jazz og elektronika. Lydbilledet er præget af, at samtlige fem medlemmer bidrager med vokaler - af og til hver for sig, men oftest i kor og hyppigt unisont - og af, at fire af dem spiller på messing- og træblæsere som saxofon og klarinet. Under vokalerne og blæserne knitrer lidt elektronik, mens slagtøj rasler og skratter, og fingerspillet guitar fuldender lydbilledet. Alt sammen er med til at sikre Slaraffenland et temmelig unikt udtryk, og sangskrivningen er også på et højt niveau. Dog kan man godt ærgre sig lidt over, at vokalarrangementerne ikke er helt så raffinerede som blæserne - lidt flere solopassager og flerstemmige kor ville have pyntet - men det er luksusproblemer på et album, der nærmer sig luksusklassen.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.