Nikolaj Nørlund
Tid Og Sted

Der er intet overladt til tilfældighederne. Ikke en eneste overflødig tone eller et ord for meget på Nikolaj Nørlunds femte dansksprogede udgivelse Tid Og Sted. Det er et album, hvor maestroen stiller skrapt på sine bedste kvaliteter, der i høj grad er at økonomisere med lyd og ordleg.

Og selv om det er seks år siden, at Nikolaj Nørlund udgav sit sidste dansksprogede album Tændstik, så har der ikke været tale om egentligt ventetid, fordi han har fyldt tiden ud med The Rhonda Harris og et utal af fine produktioner for andre kunstnere. Og det høres på Tid Og Sted, der nyder godt af disse lærepenge. Nikolaj Nørlund er overhovedet ikke er i tvivl om, hvad han vil. Han vil det nøgne og legende musikalske, som han perfekt folder ud i en lille tæt trio med ham selv på guitar, Anders Christensen på bas og Jakob Høyer på trommer. En urimeligt vel- og underspillende trio, der forstår antydningens kunst og aldrig forcerer noget.

Ingen tvivl om at Nikolaj Nørlunds danske tekster har været stærkt savnet. Han forstår som de få danske sangskrivere at synge i et litterært og modernistisk sprog, så det ligefrem lyder godt og helt naturligt. Det er ord og tekster fyldt med fortolkninger og blændende kærlighedserklæringer.

Musikalsk rammer han det sublime i den luftige og inciterende Momentum, og han udfolder sig nu i erotiske vendinger på dansk i den flotte Under Fremmed Flag. Det har tit dugget for ruderne i hans sange, men ikke så stærkt som her.

Tid Og Sted har været ventetiden værd. Og ventetiden har været nødvendig for at kunne lave dette album.