C.V. Jørgensen og The DeSoto Caucus og Joe Henry: Uofficiel festugeåbning, Rådhushallen, Århus

C.V. Jørgensen og The DeSoto Caucus og Joe Henry, Uofficiel festugeåbning, Rådhushallen, Århus

C.V. Jørgensen og The DeSoto Caucus og Joe Henry: Uofficiel festugeåbning, Rådhushallen, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt og Troels Frøkjær | GAFFA

Torsdag aften var der såkaldt uofficiel åbning af Århus Festuge i Rådhushallen. En aften med markante singer-songwritere fra ind- og udland. Fra amerikanske Joe Henry til næsten-nationalskjalden C.V. Jørgensen.

Joe Henry

Langsom overgivelse (****)

Den amerikanske sanger og sangskriver Joe Henry pladedebuterede i 1986, og han har for nylig udgivet sit 11. studiealbum. Alligevel var det først torsdag aften, han gav sin første koncert i Danmark som hovednavn, på bud fra Århus Festuge.

Joe Henry havde fået æren af at indlede den uofficielle åbning af festugen før C.V. Jørgensen. Langt hovedparten af publikum var tydeligvis C.V.-fans, der ikke kendte meget til Joe Henry, der da heller ikke ligefrem er en bestseller på disse kanter og nok mest er kendt for at være Madonnas svoger. Måske derfor havde Henry i begyndelsen af koncerten lidt svært ved at få ørenlyd med sin akustiske koncert bestående af kontrabassisten David Piltch og ham selv på skiftevis akustisk guitar og flygel.

Joe Henry har gennem sin karriere prøvet kræfter med en lang række musikalske stilarter - fra mere ordinær pop/rock til såkaldt alternativ country og på det seneste et eftertænksomt jazz/blueset, men stadig kantet udtryk, som måske kunne minde en smule om et sted mellem Tom Waits og Elvis Costello. Joe Henry har en karakteristisk og udtryksfuld, let hæs stemme, og den satte han på hårdt arbejde i forsøget på at overdøve de let sniksnakkende publikummer. Og det lykkedes faktisk i løbet af koncerten at få dæmpet de fleste, samtidig med at klapsalverne mellem sangene blev højere og højere.

Med andre ord vandt Joe Henry langsomt, men sikkert publikums hjerter med sine smukke og følelsesfulde sange. Det hjalp også, at David Piltch var en ganske fremragende bassist. Med tydelige rødder i jazzen fik han både dybe grooves og længselsfulde toner ud af bassen, som han også med stort overskud brugte som slagtøjsinstrument. Joe Henrys eget akkordbaserede spil på guitar og flygel var mindre virtuost, men dog absolut hæderligt.

Desværre havde Joe Henry en kende svært ved at trænge helt ned til de bagerste i salen, også takket være den lidt for lave scene. De ordrige, associationsrige tekster gik formodentlig hen over hovedet på de fleste, og i det hele taget ville Joe Henry nok have været bedst tjent med en sid-ned-koncert for et mere opmærksomt publikum. I løbet af koncerten fandt Joe Henry og de fleste publikummer dog hinanden, og det lød på Joe Henry, som om han godt kunne forestille sig at komme tilbage til Danmark igen. Han skal være så hjertelig velkommen.

Ole Rosenstand Svidt


C.V. Jørgensen

Ægte gensynsglæde (*****)

Forventningen var næsten ekstatisk i aftes i Rådhussalen i Århus midtby, hvor Århus Festuge have inviteret til uofficiel åbning for Gud og hvermand, som der stod på billetten. Festugen havde formået, hvad ingen andre havde kunnet i syv år: At overtale C. V. Jørgensen til at give koncerter igen. Vi var tydeligvis mange i salen, der havde glædet os til denne aften som en juleaften i august. Her var CV-fans fra hele landet, og ingen gik skuffede derfra. Det blev en sand festaften.

Da C.V. havde sunget første linje af den første sang, ”Blåt Blod Til Alle”, gik der et jubelbrøl gennem publikum og også et lettelsens suk, for jo, det stod klart fra første linje, den gamle mester kunne endnu, og bandet The DeSoto Caucus med venner stod klar til at løfte sangen mod skyerne. En tydeligt meget glad, men også meget nervøs C. V. Jørgensen sænkede skuldrene i takt med de mange varme jubelråb. ”Vi har savnet dig” råbte en begejstret fan i stilheden efter første nummer, og C.V. svarede med et smil ”i lige måde”, så ingen var i tvivl om, at dette var en hel speciel og bevægende aften for alle i salen såvel som på scenen. ”Alle her er en af os” som C.V. sang, og han fik os til at føle os både ”gadeklog og ghettoviis”. Her var det ”alt eller intet for enhver pris” i den underskønne poesi fra den mesterlige jazz/pop-meditative plade ”Sjælland”, som C.V. lavede sammen med Kasper Winding i 1994. De fleste af aftenens desværre blot otte sange stammede fra denne plade.

I ”Spildte Bedrifter” smagte C.V. dejligt længe på disse ord: ”Mit livslys er ude at svømme, min næste er gået til ro. Jeg står ved en korsvej og savner dem begge to.” Kan det gøres meget smukkere? Mens det meste af salen sang med og forsøgte at følge C.V.’s helt rigtige betoning. Bandet lagde sig tæt op ad sangen og klædeligt i baggrunden, men man fornemmede tydeligt, at de var på tæerne og brillerede af og til med små korte indlæg til fortolkning af sangene, som dog i det store og hele lignede pladeversionerne.

Det var sjovt at høre folk stå og gætte på, hvilken sang vi nu skulle høre under de første toner af en ny sang og synge med på de kringlede tekster, der jo ikke just er skabt for fællessang. Men her var det en stærk fælles lidenskab, som fik os alle til at lette os en smule fra gulvet og hilse på vores nabo, ”der ligner min næste” og sammen nyde ”herrens florafobi.” I ”Skygger Af Skønhed” fik vi orgeloraklet Palle Hjorths flotte keyboardklange indover, mens vi på ”På Gyngende Grund”, der indleder C.V.'s bedste plade ”I Det Muntre Hjørne” fra 1990, fik en dejlig løssluppen trompet, spillet af Jakob Buchanan. Fra samme plade fik vi til afslutning Jørgensens ”Det Si’r Sig Selv”, der næsten har fået kultstatus med sin dejligt ironiske tekst.

”Gi mig en pause på klods” sang Carsten Valentin i første sang. Nu var pausen efter syv år endelig brudt. Lad os inderligt håbe, at C.V. har fået mod på en Danmarks-turné med fuld koncertlængde, hvor vi kan nå at høre alle de sange, vi måtte undvære på denne juleaften i august. ”Vi har savnet dig, C.V.!”

C.V. Jørgensen spiller yderligere to koncerter med The DeSoto Caucus under Århus Festuge.

Inden C.V. Jørgensen gik på scenen, fik vi sammen med The DeSoto Caucus to sange fra tre forskellige kunstnere, som alle vil gæste Festugen. Det var skotske Isobel Campbell, australske Sarah Blasko, der spillede i Danmark for første gang, samt grønlandske Nive. De gjorde det alle udmærket og specielt Sarah Blasko gjorde indtryk med sin fascinerende stemme.

Troels Frøkjær


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA