Anmeldelse / Live / Søndag d. 30-08-2009 kl. 09:34

Pearl Jam
Land's End, SF's Outside Lands, San Francisco,
fredag d. 28. august 2009

Anmeldt af Lars Breum

GAFFA		6 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Endnu et svendestykke fra Pearl Jam

Grundet restriktioner har GAFFA desværre ingen billeder fra koncerten

Til lyden af klassiske klavertoner entrerer Pearl Jam scenen som aftenens hovednavn - det er også det eneste rolige, der er over de kommende to timer. En euforisk stemning blandt publikum brager op imod bandet - som starter hårdt ud med "Why Go". Allerede her får publikum lov at synge det velkendte omkvæd. I løbet af de tre første numre stiger og stiger energien blandt publikum og bandet støt. Eddie Vedder byder velkommen og beder folk om at passe på hinanden. Bandet har rejst meget på kort tid i Europa, Canada og USA - hvorfor Eddie beder publikum om at tilføre energi til koncerten, hvilket med garanti vil falde tilbage på publikum i løbet af aftenen.

Nye numre som "The Fixer" og "Got Some" fungerer fuld ud optimalt, de falder godt ind blandt de gamle klassikere, med den velkendte energi og temposkift. Helt sikkert lovende for det kommende album "Backspacer".

Vi er nu en halv time inde i koncerten, Eddie indleder nummeret "Elderly Woman..." med at fortælle, at det ene og alene er Stone Gossards skyld, at det nummer ikke blev kasseret - tak for det. Efterfulgt af "Even Flow" - hvor Mike McCready spiller over halvdelen af nummeret med guitaren på nakken og afslutter i en lang guitar-solo. "Black" forener på klassisk maner publikum og bandet, hvor hver part har sin rolle - smukt udført. Eddie takker alle andre optrædende på denne festival og afslutter første sæt med "Go". Koncerten må siges at være på sit hidtidige højdepunkt.

Efter en lille pause kommer Eddie ind igen, og takker "The Bridge School". En skole for handicappede børn, som Neil Young og Pearl Jam igennem tiden har støttet. 4 af bandets venner herfra bliver hyldet - en meget flot gestus. En yderst kort og akustisk version af "Wasted" bliver efterfulgt af "Betterman" - Eddie fortsætter solo og akustisk, men halvvejs inde i nummeret kommer resten af bandet ind, og der kommer fuld gang i koncerten igen. The Whos "The Real Me" vækker stor glæde i blandt publikum, og det gør altid et eller andet ved publikum, når Pearl Jam spiller The Who covernumre. Mike laver Pete Townsends velkendte møllesving og hop. Boom Gaspar afslutter "Crazy Mary" med én af sine klassiske keyboardsoloer og modtager efterfølgende stor applaus. "Alive" afslutter første sæt ekstranumre.

Eddie kommer atter glad ind og synger på bedste stadionmaner "ole ole ole ole", hvorefter han siger "it smells like Amsterdam out here" - folk griner og har det sjovt. Herefter afsluttes koncerten med endnu to livenumre, denne gang fra Neil Youngs bagkatalog. Hvilken måde at afslutte en perfekt dag på med en lang og velspillet udgave af "Rockin' in the Free World". Eddie når i løbet af nummeret at få kastet 8-10 tramburiner ud til publikum. Koncerten rammer uden sammenligning aftenes absolute højdepunkt.

2 timer og 27 numre senere - jeg bøjer mig i San Franciscos støv og giver denne koncert, som havde alt, hvad man kan forvente, 6 stjerner.