Ikke helt så slemt, som det lyder – gennemsnitlig indierock

Inden denne deres debutplade udkom, fik Baddies den hårde opgave at spille samtidig med Faith No More på årets Roskilde Festival. Om det bliver lige så meget op ad bakke med debuten skal være uvist, men den viser gode, om end svært slidte takter. Tiffany ... I'm Sorry lyder lidt som en discountudgave af The Cribs, og herfra skrider pladen frem med lån/inspiration fra Kaiser Chiefs (Open One Eye), Futureheads (We Beat Our Chests), Therapy? (At The Party) og en generel trådtrækken til bands som The Automatic. Det vil sige højoktan-indierock med energisk guitar, småråbende vokal og omkvæd, der kan synes med på, efter et enkelt gennemlyt. Battleships låner lidt fra Klaxons på omkvædet, uden dog at vige meget fra powerpunkpop-formlen, der gennemsyrer albummet. Kort sagt er der ikke meget originalt ved Baddies, men det er samtidig ikke specielt skidt, så hvis det job, Baddies kom for at udføre, var at udfylde tomrummet indtil den næste plade med et af ovennævnte bands, så er opgaven fuldført.