Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Imogen Heap
Ellipse

Sony Music / Megaphonic Records | Udkom 24. august 2009
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Habil englænder mellem singer-songwriter-udtryk og elektropop

På sit tredje soloalbum Ellipse rendyrker den engelske sangerinde, programmør og sangskriver Imogen Heap (eks-Frou Frou) en atmosfærisk, eftertænksom elektropop ikke helt ulig Dido eller Madonnas Ray Of Light-album. Heap har en luftig, forholdsvis spinkel og en smule anonym stemme, og ved første lyt lyder Ellipse en smule kedelig, men den vokser ved genlytninger. Ikke mindst takket være de forholdsvis sofistikerede, ofte langsomme og vuggende kompositioner og de detaljerige arrangementer, hvor strygere og guitar elegant fletter sig ind mellem de elektroniske spor. Også tekstmæssigt er der noget inden i ellipsen, ikke mindst på den skarpe Bad Body Double om fortællerens evige bekymringer om vægtproblemer. Albummet er nok en kende for indadvendt til at blive det store hit, og omvendt er det måske for poppet og elektronisk til at tilfredsstille ægte singer-songwriter-fans, men et eller andet sted mellem de to poler må der være et publikum for Imogen Heap. Det fortjener begge parter.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Rigtig god anmeldelse. Spot on!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.