Bedste band nogensinde. Uden nogen som helst tvivl. Hør de 13 albums igennem og ingen kan være i tvivl!

Det er dejligt endelig at have Beatles-kataloget i ordentlig lyd. Prøvede i går at sammenligne den gamle digitalisering af The White Album med den nye - og hvilken vidunderlig forskel! Blev sgu lidt høj! Jeg er selv født i 1980, så jeg har ikke noget forhold til mono-versionerne, men giver også mono-boksen en gennemlytning, når den kan lånes på biblioteket.

Sangene blev oprindeligt indspillet i mono, men da de også skulle udgives i stereo, har jeg ladet mig forstå at arbejdet med at transformere numrene blev gjort i hast og som en slags venstrehåndsarbejde. Desuden er der en decideret forskel på nogle senere numre, fx. skulle fuglelydende på Blackbird og fly-lyden på Back in the USSR være anderledes end på den stereoudgave vi er vant til at høre på de gamle cd'er. Jeg har ikke hørt det endnu - men det vil jeg gerne. ;)

Capitol-versionerne er ikke lavet direkte fra masterbåndene men kun af en kopi af disse... Synes heller ikke de er specielt gode.

Det ér et flot stykke arbejde lydteknikerne har udført med både MONO og STEREO box-settene!

Det er 'gratis' at mene noget om hvad-som-helst. Men det 'koster' at dokumentere hvorfor man mener 'dette-og-hint'. Dertil skal det tages i betragtning hvem der mener noget og hvilke motiver vedkommende har for at mene netop dette.

Jeg er 58 år og har dermed The Beatles som en del af mit soundtrack til mit liv. The Beatles er associeret med mine teenage år med alt hvad det indebar og medførte. The Beatles er associeret med de første år af mine voksen tilværelse med alt hvad det indebar og og har medført. Fjern The Beatles fra min mentale harddisk og en væsentlig del af min identitet er væk.

Så når det kommer til en anmeldelse af The Beatles' bagkatalog i ny og restaureret version er det, efter min mening, først og fremmest nostalgi der som bekendt ikke er hvad det har været.

Nostalgi fordi jeg selv var der dengang The Beatles også var der.

Mennesker der ikke var født eller var for unge til at kunne huske The Beatles mens de var der, har 'kun' musikken at forholde sig til og så at sige i en 'renere' form. Og dertil er det som bekendt en smags sag om man er til 'moren eller datteren' (eller dem begge hvis ikke man vil nøjes eller evner at vælge).

Når dét er sagt er det interessant at dykke ned i et fortidigt soundtrack som rigtigt mange deler i deres liv - fordi The Beatles og alt hvad disse mennesker associerer med dem, ugør et FÆLLESSKAB på trods af at de sandsynligvis aldrig har mødtes IRL. Det fællesskab har senere generationer ikke i samme grad. Jeg er sikker på at deres liv er ligeså rigt på mening som andres og ældre menneskers liv. Så det at sammenligne The Beatles' musik med andres musik, samtidige eller senere tilkomne, må derfor forstås på bestemte præmisser og i en bestemt kontekst. I modsat fald sammenligner man pærer og bananer og så er vi tilbage ved valget ml. mor/datter. Gode hver for sig og måske endda gode sammen... men de er og bliver forskellige!

Det der så står tilbag i denne relancering af hele The Beatles' bagkatalog er 1) Musik 2) Lyd

Der er flere detaljer i og opstramning af lyden. Lidt som om der er fjernet hinde af 'næsten-gennemsigtighed' eller et gardin. Nu fremstår musikken som om man selv er med i studiet. Nogle steder er det som om man har øret få cm fra mikrofonen eller få meter fra forstærkeren i studiet.

Oplevelsen af musikke er derfor MERE NÆRVÆR. Det er interessant at blive revet med og genopleve stemningen og assotionerne de enkelte numre og albums gemmer i min hukommelse. Mennesker født senere kan derfor ikke opleve det samme, men deres referenceramme bliver dermed ikke ringere, den er 'bare' anderledes.

Om The Beatles' bagkatalog er vigtige udgivelser kan diskuteres, men når de nu er udkommet bidrager de til en genopdagelse af og refleksion over den tid og sig selv (fra dengang og helt frem til idag hvor The Beatles nu måtte have været med i den enkeltes tilværelse).

Jeg kan dog ikke slippe den tanke at den hype der er omkring udgivelsen (for den i forvejen opmærksomme fan og 'follower' og for den sags skyld kritiker) er et hhv. virkeligt og et virtuelt ekko af det der fandt sted dengang - og en allerhelvedes god forretning for udgiverne.

De som enten ikke var født eller var for unge mens det foregik, vil først og fremmest have musikken i en 'renere' forstand. Musikken vil der ikke kunne røres ved. Den er som den er og havde den impact (gennemslagskraft) den nu engang havde. Det er uomgængeligt.
Derfor er The Beatles' musik er central i rockens historie og dens efterfølgende udviklig. Både hvad tekst, noder, indspilningsteknik, markedsføring, branding og alt til den brance tilhørende, angår.

Der kommer aldrig mere et 'The Beatles' med den impact (påvirkning / gennemslagskraft) på verden/samfundet og den enkelte. Det er simpelthen uladsiggørligt med de muligheder 'alle' har idag og som der altid vil være nogle (betragteligt flere) der vil og kan lave deres egen version af og som opposition til, hvis der opstod et 'The Beatles' idag.

Den største forskel mellem stereo- og monoudgaverne er at stereoversionerne for den langt overvejende dels vedkommende er 2-kanals mono.

Sådan gjorde man dengang. Idag er der både bredde, høje og perspektiv i det der udspiller sig mellem højttalerne, således at det enkelte instrument tilnærmelsesvis kan udpeges til at komme fra et (mere eller mindre) defineret 'punkt' i lydbilledet.

Beatles-pladerne var dengang tænkt og udgivet i MONO.

STEREO-versionerne udkom først lidt senere og var, som nævnt, 'bare' opdeling af de indspillede spor.

Jo længere hen i man kom i indspilningerne, tidsmæssigt, jo mere avanceret og 'nutidig' blev lydbilledet og stereo-gengivelsen.

Opsummering af bagkataloget MONO er at det er MONOmental fordi det var sådan de først gang blev lanceret og hørt - men nu 'bare' i en mere 'gennemsigtig' form. Og ikke mindst med bedre (stereo-)anlæg ude i stuerne og den "allestedsnærværende sofagruppe" (automobilet), fremstår lyden mere nærværende end tidligere.

Musikken er livsbekræftende, optimistisk og glad og handler om alt mellem himmel og jord fra (mellem) "I Saw Her Standing There" (første album) til "Get Back" (sidste album). I sig selv en rejse af dimensioner...

Box-settet rummer stort set alle genrer mellem de to numre, (heavy)rock, rock'n'roll, blues, soul, r'n'b, chanson, sing-along, folk, country og hvad der nu ellers var gængs populærmusik i de 7-8 år der er imellem disse to numre/plader.

Stereo box-settet indeholder HELE The Beatles' bagkatalog men i multi-mono versionering. En unuanceret og karikeret beskrivelse som kan illustreres ved at bas og trommer er i den ene kanal, sang i midten og guitar og klaver/orgel i den anden kanal. Der ér naturligvis nuanceringer. Totalt set kan man opleve og sanse flere detaljer i en analyse af lydbilledet i STEREO. Musikken ér den samme, men oplevelsen en anden og (minimalt) mindre følelsesmæssig engagerende.

Om man ønsker The Beatles' bagkatalog i nyresataureret MONO eller STEREO er en smags sag, men at det, set i et historisk perspektiv, er uomgængeligt er omsonst at tilbagevise. The Beatles var der og satte dagsorden indenfor populærmusik i en tid hvor der var langt til næste punkt (band) på dagsorden. Og de vandt gehør hos såvel klassiske musikere og orkestre som hos jazz-kunstnere og 'Las Vegas' artister og alle andre. Hvem kan man sige det om idag?

Eye Giraffe.... Tak for at dele!

Jeg er en af dem du snakker om, som er for ung til at kunne huske The Beatles (da jeg ikke var født endnu)... Tilgengæld var jeg så heldig at min far er vanvittig stor fan af The Beatles... Så mit barndomshjem har altid været plastret til med beatles plakater, lp´ere og musik selvfølgelig... Så de er alligevel min første musikalske referenceramme... og uanset hvor uenige min far og jeg kan være om andre emner, så kan vi altid snakke og enes om The Beatles... Men hvor ville jeg dog ønske at jeg havde været der og oplevet det... Det vil ALDRIG ske igen og var et unikum som kun sker én gang i historien.

Jeg er selv musiker og kan dermed forstå The Beatles på flere planer, og på alle planer er jeg dybt imponeret over hvad de formåede at præstere og vokse sig til på så få år!
Jeg var der dog ikke... Og vil aldrig opleve noget ligende!

Jeg har kun oplevet en lignende transformation på så få år med et andet band som hedder Radiohead. Heldigvis har jeg da oplevet det, men samme samfundsmæssige betydning vil de dog aldrig kunne få...

Men musikken fra the beatles, uanset om man var der eller ej, så står den tilbage og skal kun bedømmes ud fra sine egne musikalske meritter (som det faktisk burde være), og for mig er den uomtvistelig poppet, iørefaldende, kompleks, svævende, solid, rocket, eksperimenterende, rå, poleret.... Den har det hele.. Jeg kan ikke forestille mig mere - De eksperimenterede i stort set alle genrer og slap heldigt fra det meste... Mest af alt havde The Beatles god smag!

Jeg kunne ikke købe abbey road i går da butikken var løbet tør! Kan det ikke få negativ indflydelse på placeringen på hitlisten når man ikke kan købe albummet??? Hende i butikken sagde også at stereoboksen havde været udsolgt allerede på førstedagen. Hvorfor har man ikke bestilt nok eksemplarer. Mærkeligt!

Eminem har sguda lavet nogle langt sejere numre!

Sad og hørte Paul McCartneys nok eneste rigtig politiske sang, Give Ireland Back to the Irish, og kom så undervejs ind på denne side. Fandt LP'en Reel Music frem fra pladehylden og konstaterede, at den på sin vis med sine blot 14 sange er en lynrejse gennem Beatles' univers. Har alle deres udgivelser i vinyl, men ser frem til at få bokssættet, når det kommer ned i en pris, der er til at betale.
Som andre af skribenterne her er jeg vokset op med Beatles - ingen over eller ved siden af dem (selv om The Beach Boys engang af et London-musikblad blev kåret til at være verdens bedste popgruppe, men det er jo en anden historie!).