The Beatles
Rubber Soul (Remastered)

Der var kun gået fire måneder, fra The Beatles udsendte Help!. Og de fire var allerede klar med et nyt album, der på alle måder var et kvantespring fremad. At fra at have været et lokalt engelsk orkester med en solid base i rock’n’roll, havde de nu i den grad antennerne ude, ikke mindst i forhold til det spirende ungdomsoprør på den amerikanske vestkyst og den countryinspiration, som samtidige bands som The Byrds stod for. Ligesom de var ved at få et inspirerende forhold til cannabis.

Rubber Soul viste på alle måder, hvor nysgerrige de fire var blevet i forhold til at hænge ud i studiet med deres store mentor, George Martin, frem for at farte verden rundt og konstant måtte leve op til Beatlemania, som var på sit højeste. Den var et helle, hvor de stadigt mere modne komponister gav plads for eftertænksomhed og tog chancer. Pladen udkom i starten af december 1965, kun få måneder efter, at de havde spillet den legendariske koncert for 55000 skrigende tilskuere på Shea Stadium i New York-bydelen Queens.

Rubber Soul foregreb de psykedeliske plader, som skulle komme, og The Beatles selv regnede den som samhørende med efterfølgeren, Revolver. Og der er altså tale om et fuldstøbt album af højeste klasse, hvor der ikke er en svag sang. Der er selvfølgelig de berømte sange, såsom Drive My Car, Norwegian Wood, Nowhere Man, Michelle og Girl. For ikke at tale om den helt formidable og banebrydende In My Life.

Remasteringen er for alvor kommet til sin ret på denne plade, hvor The Beatles satte nye standarder for korharmonier, og hvor de enkelte instrumenter i den meget sammensatte produktion står krystalklart og aldeles fornyet.

En historisk plade.