Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Monsters of Folk
Monsters Of Folk

| Udkom 22. september 2009
Anmeldt af Mikkel Elbech
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,50 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

De skyhøje forventninger til Ward, James, Oberst og Mogis indfries ikke helt

Bag det storladne navn, der ifølge bandet selv ikke skal tages så seriøst, som man kunne frygte, gemmer sig fire særdeles prominente skikkelser på den alternative musikscene. My Morning Jacket-frontmanden Jim James, solisten M. Ward, der også er kendt fra She & Him med Zooey Deschanel, samt Conor Oberst og Mike Mogis, begge kendt fra Bright Eyes og førstnævnte for sine to album med The Mystic Valley Band. Sammen er de fire gået i studiet, først i Omaha og siden i Malibu, og det er der kommet 15 numre fordelt på 55 minutter ud af. Hver især har de leveret indledende idéer til sange, som de så har bearbejdet i fællesskab. Tanken var, at det skulle sikre, at de individuelle stilarter skulle blandes sammen og dermed skabe et nyt hele. Det er også lykkedes af og til, men der er bestemt numre, hvor det er tydeligt, hvem der primært står bag – eksempelvis Oberst på Man Named Truth og Ward på The Sandman, The Brakeman And Me. Det bidrager til, at pladen, der også lider af en knap så ideel sekvensering, ikke fremstår noget nær så fuldendt, som man kunne have håbet på. Allerbedst er netop numre som Say Please, Baby Boomer og Losin Yo’ Head, hvor man virkelig får at mærke, at det er fire monstertalenter, der har slået sig sammen. Produktionsmæssigt er albummet en drøm og overordnet set en fornøjelse hele vejen igennem, også selvom det ikke helt lever op til de skyhøje forventninger, de medvirkende naturligt har indgydt. Sammen er de stærke, men hver for sig har de imidlertid vist sig endnu stærkere.

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fedt album!!

Men Say Please lyder nu meget som noget M Ward kunne have lavet selv.
Der er virkelig nogle stærke nummer på dette album, særlig når Conor Oberst er i front.!
Overordentligt kedeligt album!!

Utroligt at fire så talentfulde mennesker ikke kan få mere ud af et samarbejde. Godt nok skuffet og 4/6 stjerner er alt for mget.
Virkelig et fedt album. :)
Ved de første lyt virker albummet lidt tamt og ordinært, men det vokser sig større på grund af en række gode sange, som fremføres med stor musikalitet. Og så er det en lækker produktion.
De fire stjerner er helt ok. Måske med pil opad.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.