Sprøde sange iført elektroniske klange fra håbefuld debutant

Der er en dejlig klang af uberørthed over debutanten Hannah Schneiders debutalbum. Det er pop med en smag af friske bær. Sangeren og sangskriveren er et forholdsvist ubeskrevet blad, men debuterer med et ganske stilsikkert album, der forener singer-songwriteren med en elektronisk klangflade.

Sangene har deres egen dryppende melankoli, og Hannah Schneider synger sig ind i en klassisk poptradition. Det er nemlig de store sange, som præger albummet og hendes vokalmæssige præstation, som lige mangler det sidste twist for at gøre Hannah Schneider til en original udgivelse.

Albummet kunne med held holde bedre fast i den trippende klang og så gemme de store popfølelser lidt af vejen. Hannah Schneider er nemlig mest sig selv i de fint vævede sange, hvor hun ikke skal synge sig helt op under skyerne.  Men Hannah Schneider er en spændende debutudgivelse fra en sangskriver, der har potentialet til en musikalsk karriere, hvis hun finder sit helt eget udtryk.