Den vel nok definitive biografi om en af vore store sangskrivere

Efter flere tilløb og adskillige timers samtaler med hovedpersonen har Torben Bille som forventet begået den vel nok definitive biografi om en af vores store sangskrivere, Knud Christensen - alias Sebastian. Forventeligt dels fordi Bille, om nogen, er inde i stofområdet, og dels fordi han rent stilistisk for længst har markeret sig som en af landets betydeligste rockskribenter - check eventuelt antologien "Brock - Meninger om musik 1974-99" fra 1999.

Insiderposition
Det indledende portræt af det efterkrigs-Danmark, som former den unge artist, er eksempelvis således både indsigtsfuldt og velformidlet, om end det i bogens skildringer af hovedpersonens op- og nedture formentlig må forblive en smagssag, om man synes om forfatterens iver efter at føje en nærmest skønlitterær, medlevende tone til det journalistiske udgangspunkt.

Det er formentlig faren ved at være så tæt inde på livet af sit emne, som Bille tilsyneladende her er kommet. Insider-positionen ender dog i sidste med at være en fordel, selvom man lige skal vænne sig til, at forfatteren indimellem indtager narrativ position som alvidende fortæller inden for en genre, man normalt ville forvente en mere distanceret og nøgtern tone af. Som efter en kaotisk koncert på Roskilde i '78: "Da Knud løb ned ad rampen i sine gummistøvler, satte han sidste punktum for sit samarbejde med Peter Thorup. Da døren til omklædningsrummet blev lukket, ændredes tegnsætningen til højrøstede udråbstegn".
 
Små kritikpunkter
Ligeledes er unødvendige anglicismer indimellem et irritationsmoment, som da Sebastian flytter ind i det "komdemnable" fiskerhus i Nødebo Huse i efteråret 1977, eller da et bånd med indspilninger af Brechts forlæg "arriverer" fra forfatterens enke i Berlin året efter, hvor Sebastians eminente samling Brecht-fortolkninger "Tiderne Skifter" er i sin vorden.

Kritikpunkterne befinder sig dog i småtingsafdelingen, for Bille har - på basis af sine tidligere bøger om Sebastian - unægtelig begået en velkomponeret kunstnerbiografi, som glimrer ikke mindst ved sin detaljerigdom i gennemgangen af den snart 60-årige kunstners liv og karriere, som næppe havde været mulig uden hovedpersonens medvirken.

Ikke skønmaleri
Godt en tredjedel af bogen omhandler i vid udstrækning Sebastians karriere som musical-komponist, og det kan synes af meget, hvis man som undertegnede tilhører dem, som synes at mandens mest interessante bidrag til moderne dansk kultur er hans sangskriverpræstationer som soloartist i 1970'erne.

Hvis ret skal være ret er dispositionen af stoffet dog loyal overfor værket og manden, som trods alt har brugt de sidste tyve år på at lave musicals, der - som en ikke uvæsentlig detalje - har fået et væsentligt større publikum i tale end Sebastians rockudgivelser.

Og hvis der er noget, "Sebastian - Når lyset bryder frem" kan kaldes, er det netop det: loyal overfor sit emne - uden at antage karakter af skønmaleri eller festskrift. Og så får man desuden en stribe fine arkivfotos i tilgift til teksten.