Anmeldelse / Live / Lørdag d. 26-09-2009 kl. 10:15

Sanne Salomonsen
Gimle, Roskilde,
fredag d. 25. september 2009

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 8 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sanne er tilbage - ydmyg, beæret og i absolut topform

+ Se hele galleriet

Der var en blanding af forventning, spænding og gensynsglæde, da Sanne Salomonsen fredag aften skulle åbne sin mini-/opvarmningsturné på spillestedet Gimle i Roskilde.

Den personlige sejr
Den officielle tour starter til foråret, men efteråret bruges til at teste formen af, samle bandet, afprøve sætlisten - og ikke mindst minde publikum om, at Sanne Salomonsen stadig er her. Sidstnævnte var dog nærmest som mejslet i sten på forhånd, og det stopfyldte spillested vidnede da også om, at Sanne ikke alene har en trofast fanskare, men at hun i den grad har været savnet.

Koncerten blev skudt i gang med nyeste single fra albummet Unico, og denne ("Hel Igen"), er på mange måder meget symbolsk for Sannes comeback. En sangerinde, der efter sin hårde sygdoms- og genoptræningsperiode ikke tager livet for givet, og derfor synligt nyder det til fulde, og deler ud af sin glæde over den personlige sejr, det er for hende at være tilbage.

"Det er så skønt og dejligt at være tilbage!"
Taknemmeligheden kunne mærkes helt ned tæerne hos alle i salen, og det kom tydeligt til udtryk i både udstråling og musik. Og det var en sand fornøjelse! Med en skøn blanding af numre fra såvel nyt som gammelt ramte Sanne og bandet lige i hjertekulen hos alle - unge som mindre unge.

Og de rockede virkelig igennem. Bandet spillede, som Sannes bands oftest gør, ualmindelig godt, og Sanne gav den alt, hvad den kunne trække. I bedste livestil blev der også improviseret og varieret i både arrangementer og melodier - fordi de kan. Og det er det, der gør det til så fed en oplevelse. De små variationer gør, at det ikke er ens hver gang. Det giver en særlig følelse hos publikum, og afspejler samtidig et overskud hos musikerne - og det smitter.

Nostalgi på den fede måde
For selvom der var en del gengangere (som fx "Uden Dig", "Den Jeg Elsker" eller "Sui Sui",) så bliver der ikke ligget på den lade side med at arrangere og tilpasse musikken til den pågældende tour - og tiden. Nostalgien forsvinder ikke, selvom eksempelvis "Love Don't Bother Me" ikke spilles, som den gjorde i 1994. Tværtimod. Den får et nyt liv i 2009, og det er nok det der er med til at holde Sanne på toppen - at hun sammen med sit band kan samle nostalgi og musikalsk nytænkning.

Men der var skår i glæden. Heldigvis kun ganske få. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at disse efterårskoncerter er en slags opvarmning for den "rigtige" forårstour, og Sanne skal stadig passe på sig selv. Derfor overlod hun efter seks numre scenen til først Annika Askman og derefter Morten Woods, og især Annika Askmans nummer virkede desværre meget rodet. Det skyldtes nok flere ting, men mest af alt, at det, for publikum, var ukendt. Woods derimod spillede Sannes "Tænk på mig", og det virkede meget bedre - det smagte lidt mere af Sanne.

...og hele verden ligger åben
For det var hende, folk var kommet for at høre. Og efter en god times tid i selskab med et møg-groovy band, en velsyngende Sanne og oceaner af lækkert kor, var en helt særlig aften ved at nå sin ende. En aften, hvor Sannes ydmyghed over at have noget og nogen at vende tilbage til var gengældt med publikums glæde over selv samme.

Egentlig en rørende og meget livsbekræftende aften, men også en aften, hvor livemusik-elskere (og alle andre!) blev mindet om, hvorfor live er så fantastisk - og hvorfor Sanne er det samme. Tilbage er kun at glæde sig til forårets koncerter, for Sanne er tilbage - måske mere hel end nogensinde før - og hun er i topform!