Anmeldelse / Live / Lørdag d. 03-10-2009 kl. 10:46

Bodebrixen og Maria Timm
Train, Århus,
fredag d. 2. oktober 2009

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Morten Rygaard (www.mortenrygaard.com)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Gedigne, småalternative popnavne på hjemmebane

Det var to af Århus' mest spændende yngre navne, der gav koncert som "dobbelt headliner" på Train fredag aften. Fremmødet var dog noget sparsomt, selvom OL-halløjet i tv var ved at være afsluttet, da scenetæppet gik fra. Er Talent 2009 og Vild Med Dans virkelig så spændende?

Bodebrixen ****

Bodebrixen alias sanger Andreas Brixen og keyboardspiller Aske Bode og deres fem m/k store liveband på henholdsvis sang/keyboard, guitar, bas, trommer og slagtøj er kendt for at sætte gang i en fest. Musikken er glad up-tempo pop med masser af indbyggede håndklap og "lalala"-kor og nogle meget enkle, men iørefaldende melodilinjer - og åbenlys inspiration fra svensk indiepop som eksempelvis Håkan Hellström, Shout Out Louds og The Wannadies.

Nemme, men effektive kneb som balloner og konfetti ud over publikum er en fast del af deres liveshow, og sådan var det også denne aften, hvor konfettien var i de svenske farver - gruppen er åbenlyst forgabt i glad svensk indiepop - og ballonerne lidt større end ved den sidste koncert, jeg overværede med Bodebrixen. En af dem var decideret enorm og syntes næsten at være til fare for Trains spotlys, men det gik.

En stor del af interaktionen mellem band og publikum bestod i at skyde balloner frem og tilbage mellem scene og gulv, og det kan måske synes en anelse plat, men kombineret med Bodebrixens glade toner virkede det faktisk meget godt. Og så er Bodebrixens medlemmer nogle teknisk set absolut udmærkede musikere, hvoraf flere da også har deres gang på konservatoriet. Især samspillet mellem de to vokalister Andreas Brixen og Marie-Louise Grund Petersen fungerede godt.

Jeg har tidligere været lidt efter Brixen for hans noget spinkle vokal, men ved nærmere eftertanke fungerer den egentlig okay i Bodebrixens naivistiske udtryk, og når Marie-Louise Grund Petersen lægger kor, er det ren vellyd. Fire store stjerner, eller balloner, til Bodebrixen, som forhåbentlig er på vej ud i verden. Deres kommende album "Whatsinsideswhatsoutside" (en remixet version af sidste års selvbetitlede debut med to nye numre, på gaden herhjemme 12. oktober) udkommer i hvert fald også i Island - der i disse krisetider godt kan trænge til lidt glad pop og ballondans - og formodentlig også i andre lande. Held og lykke derude!

Maria Timm ****

Maria Timm sprang i foråret - efter mange år i blandt andre Silver Rockets, The Broken Beats og Marybell Katastrophy (sidstnævnte er hun stadig medlem af) ud som solist med det absolut fine album, "The Plan". Et album, som kan beskrives som en slags sofistikeret og lettere eksperimenterende elektropop med pænt hitpotentiale, og albummet gav da også Maria Timm en "Ugens Uundgåelige" på P3 med singleforløberen "Dirty Place".

Maria Timm stillede live op med et ret lille band bestående af keyboard, trommer, to korsangerinder med forskellige percussion-elementer og hende selv på sang og skiftevis bas og guitar. En del elementer var tilsyneladende præindspillet, men nu spiller elektronik og samples en forholdsvis fremtrædende rolle på "The Plan", så det var i orden - og det fungerede, ikke mindst takket være den meget tight trommeslager Rune Kristensen og de velsyngende korpiger, som elegant fremførte de ofte lidt alternative og meget elegante korarrangementer på sangene.

I front var Maria Timm også i god form med sin forholdsvis sødmefulde og absolut gedigne stemme. Fordi keyboardet og elektronikken fyldte så meget i lydbilledet, var det dog lidt svært at høre, hvor god bassist og guitarist hun faktisk er. Men det er hun, skulle jeg hilse at sige - det kan man eksempelvis høre, når hun optræder solo under navnet Loopgirl. Denne aften sprang hun i øvrigt en guitarstreng, men fik hurtigt en erstatningsguitar fra Bodebrixen, og showet kunne fortsætte uhindret.

Materialet bestod overvejende af sange fra "The Plan", og de fungerede lige så godt live som på cd. Ikke mindst de meget fængende "To The Top Up Up", "Green, Wet, White Or Blue" og hittet "Dirty Place", der også fik sat gang i dansegulvet. Man må undre sig lidt over, at Maria Timm ikke har solgt flere cd'er og koncertbilletter, end hun har, for hun er faktisk temmelig poppet og tilgængelig - på den gode måde. Forhåbentlig kommer det - og formodentlig vil publikum til aftenens koncert være med til at sprede rygtet om hendes mange talenter.